Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#34163
Hej.

Den 28. december købte jeg et 47" Philips LCD TV ved Fleggaard, men straks efter jeg havde fået det installeret derhjemme, kunne jeg konstatere at TVet havde en periodevis summelyd, når det var tændt.

1 uge efter købet fik jeg det så afhentet af Phillips reparatør på Fyn hvor jeg bor. Jeg vedlagde en fejlbeskrivelse, hvor jeg skrev at lyden er periodevis og lyder som "bzzzz" - og at den ophører ophører for en kort stund når man skifter TVkanal, for så desværre at starte op igen. Summelyden kommer ikke fra højttalerne.

Ca. 3 uger efter fik jeg mit TV tilbage fra reparatøren, som havde udskiftet displayet (det var iøvrigt helt bølget da jeg købte TV'et) og de havde lagt en besked om at TVet var iorden nu.

Men, det var ikke iorden. Tværtimod! ... nu var lyden bare blevet hyppigere end før.

Jeg kontakter reparatøren igen, som igen afhenter TV'et - og igen havde det i ca. 3 uger - For så efterfølgende at give mig besked om at det nu er klar til at blive leveret tilbage til mig, og at der IKKE ER KONSTATERET FEJL ved TV'et, og at jeg skal betale 980 kr. for at få mit TV leveret tilbage

Efterfølgende opringninger til reparatøren (en telefondame - "ej tekniker") og derefter til Philips (svensk kundeservice) var resultatløse. Reparatøren ville ikke gøre mere ved det og Phillips' kundeservice havde ikke "beføjelser" til at gøre noget i sådan en situation, og henviste til deres reparatør. Jeg kunne dog prøve at ringe til forhandleren og forhøre mig mente de.

Forhandleren, som er Fleegaard, har jeg dog ikke ringet til endnu, da jeg fik den opfattelse ved min første samtale med dem, at de har en aftale med Philips om reparation, som skal gå igennem den nævnte reparatør.

Jeg kørte så hen til reparatøren og afhentede mit TV selv, da jeg fandme ikke ville betale fragt for ingenting. Jeg fik ved min opringning til reparatøren iøvrigt at vide, at de ville sende mig en regning på 1 teknikertime. Men de har ikke sendt mig nogen regning endnu, efter at der nu er gået over en måned siden jeg hentede mit TV

Nu har jeg så haft TVet stående hos mig selv i lidt over 1 måned, og den periodevise bzzz-lyd er tiltaget endnu mere end tidligere og er nu af meget længere varighed end før. Derudover bliver skærmen en anelse mørkere i tonen hver gang lyden er der, og lyser en anelse op igen når lyden forsvinder igen.

... Så her står jeg så nu! ... Med et helt nyt TV med en totalt iriterende bzzz-lyd, som er meget meget generende for TVoplevelsen.

Flere jeg har talt med om problemet mener at der er noget galt med strømforsyningen, men de er ikke lægfolk nogen af dem.

Så der nogen her som har oplevet lignende problemer eller har et bud på fejlårsagen, eller som kan give mig et godt råd om hvad jeg skal gøre nu?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#34186
Der er MANGE der har oplevet noget lignende. Du kan evt. søge på termer som "brummelyde" og des lige her i forum for at få det bekræftet. Ligesom dig, har disse personer ikke fået udbedret fejlen ved en reperation og kun ved hyppig ombytning har det tilsyneladende kunnet lade sig gøre at få et eksemplar der ikke havde fejlen. Ved visse modeller lader det dog til at brumme- eller hylelyde er reglen nærmere end undtagelsen.
Af Hope
#34211
@yakken

Har søgt en del efter lignende problemer her i forum, men tilsyneladende er der ikke nogen som har de samme problemer sit TV som jeg, eller som ved man skal gøre nu hvor tingene er kørt fast. :((
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#34214
De fleste har oplevet problemer på 9631 modellen, men det har ligeledes været både brummelyde eller hyletoner. Jeg nævnte ikke at der var nogen der har fået løst problemet gennem reperation...