Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af weller
#32109
God test 8)

Det ser ud til at være en lækker skærm, ingen tvivl om det. Bare en skam at den er så dyb med den fod, når man ikke har særlig meget plads på sit skrivebord. Og så kan den heller ikke hænges op med vægbeslag. Hvilken afstand vil I som minimum anbefale at have til skærmen?

Det ser dog ud til at den alternative højdejusterbare stand er mindre dyb, men jeg kan ikke se nogen steder man kan købe den i DK.
Af yak
#32125
Med den alternative søjle-stand er dybden 230 mm jfr. specifikationerne fra Eizo, så du har da ret i din antagelse.
Personligt ville jeg nok gøre meget for at "få plads" til modellen med EasyUp standen, som har betydelig bedre indstillingsmuligheder.
Det er ikke mange cm, du kan spare væk på skrivebordet ved at vælge den smalle.
Til oplysning, så har Getmore A/S til mig oplyst, at de regner med at få S2231W på salgslisten i EDB-priser i første halvdel af marts.
Modellen med den smalle stand hedder Eizo S2231WH-GY (lysgrå) eller BK (sort)
Af weller
#32140
Mit skrivebord er kun 55cm, og med eizo'ens 28cm dybde vil der kun være omkring 60-70cm afstand kigge-afstand til skærmen. Her er et billede af EazyUp foden set sidefra
http://www.eizo.com/press/pi/images/FlexScanS2201W.jpg

det er godt nok en 2201, men princippet er vist det samme. Her kan du se at skærmen i normal bordhøjde, går helt ud til spidsen af foden, altså 28cm. Hvis du går ind på eizo's tyske hp
http://www.eizo.de/monitore/widescreen- ... 2231W.html

og klikker på "360" knappen, kan du se at den alternative fod stikker ca. 5cm længere ud end selve skærmen. Dvs skærmen reelt kun er ca. 18cm dyb, hvilket er 10cm mindre end med EazyUp foden ved normal højde. Det synes jeg alligevel er en del.

Mht. Getmore, ved jeg ikke helt om jeg tør handle der http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 2&start=20
Af yak
#32156
Det er jo kun dig selv, Weller, som reelt kan vurdere, om du har plads til EasyUp standen.
Jeg skrev bare, hvad jeg ville foretrække, men det kan jeg selvfølgelig sagtens mene, når jeg har plads nok.
Hvad angår handel med Getmore. Ja jeg kan kun sige, at de adskillige gange jeg har handlet hos dem, har der ikke været noget som helst at udsætte.
I øvrigt giver jeg ikke meget for siden du refererer til. Det er efter min bedste overbevisning en rigtig "hadeside", som man kan finde masser af, men som ikke just er udtryk for den store visdom eller sandhed.
Meget ofte viser det sig, at forbrugeren selv har en ikke ringe del af skylden for evt. problemer efter en nethandel.
Og det er også sådan, at vi generelt er meget hurtige til at skrive om vores utilfredshed, hvorimod hurtig og god service ikke får mange rosende ord på tryk.
En noget mere reel vurdering af en netbutiks handel og service får man nok ved at kigge lidt i "tilfredsbarometeret" i EDB-priser.
Her kan man f. eks. se, at Getmore ligger på en vurdering på 80, som er et pænt gennemsit. Altså nogle er lidt bedre, men andre er også meget ringere.
De 80 er fra over 9000 bedømmelser og det er rigtig mange i den sammenhæng. Så det er nok ikke helt galt, men man kan da altid være uheldig, både som køber og sælger.
Heldigvis har jeg stort kun meget positive oplevelser fra nethandel i snart 10 år med rigtig mange forskellige netbutikker, og jeg kan ikke drømme om at tage disse hadesider til indtægt for noget som helst.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#32168
Offtopic: Nu er faktum at Getmore har fået taget deres E-mærke fra dem pga. dårlig kundesupport, så et eller andet sted så har de altså gjort sig uheldigt bemærket.
Af fifafrazer
#32170
getmore har e-mærket nu. Jeg har også handlet der et par gange, og der er det gået hurtigt og smertefrit, men det er selvfølgelig også først i tilfælde af RMA man finder ud af om servicen er god.
Af yak
#32175
Bemærk venligst at jeg ikke har opfordret til handel hos Getmore eller i ø. en hvilken som helst anden netbutik, men når spørgsmålet om firmaets forretningsmetoder bliver taget ind i debatten, kan jeg jo kun udtale mig om de erfaringer, som jeg selv har gjort med det nævnte firma.

Som nævnt har jeg absolut ingen dårlige oplevelser med Getmore, men derfor kan andre jo godt have haft det.
Jeg tror i øvrigt ikke ret mange netbutikker slipper helt for klager.

Det er nyt for mig, at Getmore skulle have fået taget deres e.mærke, og det viser sig da også, at det heller ikke korrekt.
Hos e-handelsfonden kan man ved selvsyn konstatere, at Getmore fik den første godkendelse 31-03-2004, og at den senest er kontrolleret af e-handelsfonden 04-01-2008.
Det der har været er, at der har været en brevveksling mellem e-handelsfonden og Getmore i efteråret 2007 om nogle klager, som gav anledning til en midlertidig suspensation, hvilket er den lovmæssige metode man skal anvende på dette stade.
Og længere kom det ikke. Getmore må have rettet ind efter e-handelsfonden anvisninger.
Mærket kan ikke være blevet frataget, da det så ikke kan generhverves før tidligst efter 6 mdr. og efter fornyet ansøgning.

Nødvendigheden af dette indlæg for mig ikke til at se anderledes på det jeg kalder "hadesider". De udmærker sig ofte ved delvist urigtige oplysninger og påstande - sammenblandet med fakta. Og især denne sammenblanding gør dem ubrugelige.
Af donoester
#32178
Mindre måske ligegyldig detalje, men ville umiddelbart mene Lenovo var først med en 22" S-PVA (i L220x), ovenikøbet med WUXGA, den blev ihvertfald offentliggjort engang sidst i september 2007 :)

Ændring:
S2231W offentliggjort 12. nov. 2007 ifølge http://www.eizo.com/press/releases/pdf/ ... 932_pr.pdf
Af yak
#32183
Fuldstændig enig i, at vi faktisk er ret langt væk fra det egentlige emne, men et udsagn om at en virksomhed er frataget sit e-mærke bør ikke bringes til torvs, når det ikke er rigtig.

Før man gør det bør man undersøge de faktiske forhold - og det er også en god ide at sætte sig ind i reglerne vedr. e-mærket og dets behandling.

Der er en ganske væsentlig forskel på supension og fratagelse i dette område
For min part slutter jeg hermed debatten i denne tråd vedr. nethandel og e-mærker
Af turbonegro
#32190
Nogen der ved om Eizo laver en version af den her skærm i 24", da det er den størrelse jeg er lun på...?
Og i givet fald, vil den kunne sammenlignes rent testmæssigt eller kan den adskille sig væsentligt fra 22" modellen?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#32206
donoester skrev:Mindre måske ligegyldig detalje, men ville umiddelbart mene Lenovo var først med en 22" S-PVA (i L220x), ovenikøbet med WUXGA, den blev ihvertfald offentliggjort engang sidst i september 2007 :)

Ændring:
S2231W offentliggjort 12. nov. 2007 ifølge http://www.eizo.com/press/releases/pdf/ ... 932_pr.pdf
Den er godt nok annonceret, men i forbindelse med testen, tjekkede jeg op på den. Det ser stadig ikke ud til at den kan leveres, ej heller selv om den nu har været oprettet på Edbpriser i noget tid. Jeg tog mig derfor det udgangspunkt, at det nødvendigvis må være den skærm der først kom på markedet og ikke den der først blev annonceret. Jeg ved så godt, at S2231W ikke findes på det brede marked endnu, men man kan trods alt købe den på www.eizo.dk på nuværende tidspunkt.
Senest rettet af Rasmus Larsen 25. feb 2008, 08:39, rettet i alt 1 gang.