Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#31536
Ok har nu brugt 3 dage på, at finde ud af hvad jeg skal vælge, problemet er bare, at jeg er gået fra lykkelig uvidenhed til total forvirring efter, at have læst guides og forumtråde.... så nu må i hjælpe mig

Jeg skal bruge en skærm (ja det bliver kaldt en skærm fra nu af) til TV og film. Eftersom størstedelen af filmene ligger på min computer (det uddyber vi ikke yderligere) skal den kunne tilsluttes. Så læste jeg mig til, at jeg nok skulle have LCD, men lige da jeg nåede til den åbenbaring, at jeg nok skal have en fra samsungs M87 serie, så falder jeg over pz70/pz700 modellerne. De er ganske vidst uden for mit budget, men kan da snildt vente en måned så pz70 kommer ned på det godt 9-10.000 som jeg vil ofre.

Men så er problemet at alt jeg har læst siger at man ikke kan tilslutte plasma til til computeren og bla bla... pixelforhold 1:1....bla bla ...dårligere billede...bla bla....og en masse svinere til folk som stillede samme spørgsmål på diverse forum
Jeg er fucking blank på det her område
Af Bliss
#31543
Bare lige for at gøre det kort, leder efter LCD/Plasma

Budget Max: 10.000
Bruges til: Computer, DVD, TV, Blueray
Afstand fra panel: 3.2 meter
Lydgengivelse: Ikke nogen betydning
Billede: Min 720p, gerne mere pga computeren
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#31544
PZ70 kan fås til ca. 10.500 kr. pt. men husk på at de nye modeller lanceres i marts og på det tidspunkt vil PZ70 udgå. Det kan være at der er er par restpartier der sælges ud af, men skærmen er meget populær, så det kan også sagtens være at skærmen blot ikke kan leveres efter lanceringen af de nye modeller.

Alt hvad du kan gøre med et LCD TV kan du også gøre med et plasma TV. Så skulle det vist være på plads. Der er ingen forskel på hvad der kan sluttes i enden på de to typer.

1:1 pixelmapping er garanteret på en hvilken som helst skærm der kører 1920x1080.

Hvis dit budget kan klare et PZ70 så er det et godt valg. Langt bedre end M87 serien.

Men lige for en god ordens skyld:
Disse helt lovlige film som du vil se fra din computer: Er de i fuld HD kvalitet? Hvis ikke, så er der næppe nogen grund til købe en skærm med fuld HD - kvaliteten af filmen bliver bestemt ikke bedre af at skærmen har en højere opløsning. Du kan nemt overbevise dig selv om dette ved at se filmen i det vindue den normalt fylder på din PC skærm vs. det billede du får når du maksimerer (skalerer) billedet til fuldskærmsvisning.

Vi har en artikel om hvornår man bør vælge fuld HD på forsiden af flatpanels.dk (nederst til højre i fokusartiklerne). Direkte link her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&
Af Bliss
#31545
takker yakken, min store bekymring var netop det med computeren. Filmene jeg har nu er i DVD-kvalitet, men dem fremover vil være HD, full HD fylder ganske enkelt for meget.
Men det er altså din klare anbefaling at vente lidt på et pz70, eller ville du sende mig ned i 720p?
Eller lad mig spørge på en anden måde, er der noget andet du hellere vil foreslå?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#31553
Hvis du styrer udenom fuld HD, så kan du jo få en skærm der koster noget mindre men som ikke nødvendigvis er ringere. Den har bare ikke fuld HD.

Så begynder det også at blive lidt sværere at få fat på en skærm med 1:1 pixelmapping, idet man oftest ser skærme med 1366x768 punkters opløsning, hvilket dit grafikkort ikke understøtter og skærmene i sig selv leveres oftest uden 1:1 pixelmapping egenskaben. Hvis du kun tilslutter computeren for at se film, så er der dog ikke sket det helt store tab ved at undvære 1:1 pixelmapping - en DVD fra din DVD-afspiller opskaleres jo heller ikke med 1:1 og filmen fra computeren er jo alligevel opskaleret til en eller anden opløsning. Puha - det blev til mange skaléringer, men du forstår nok pointen.

Nu ved jeg ikke hvor travlt du har, men efter sigende så skulle den næste generation fra Panasonic have ligeså god sortgengivelse som Pioneer har nu. Deres PX80 model skulle ende i samme prisleje som du har fastsat nu, når de første maniske teknik-nørders indkøbsraseri har lagt sig ;)

Ellers kan du jo se på den evigt anbefalede PX70 fra Panasonic eller måske Samsungs Q96 model. Sidstnævnte koster dog ca. det samme som PZ70 og den vil dog være at foretrække...

Husk desuden på at et fuld HD plasma panel sluger en gevaldig mængde strøm. Vi snakker om 400 W ved fuld drift.
Af Nkaj
#31560
Mit bruger 200W ved fuld drift, og det er et Full HD
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#31562
Et PZ700 eller PZ70?
Af Bliss
#31589
Får fandme snart gøjseren på af det her, dribler ned i den lokale el-gigant for at sammenligne lidt og er nu mere i tvivl end nogensinde før....men først en lille historie som kan springes over...

El-giganten har i denne uge et lcd på tilbud for 6666,- sælgeren fortæller så med store armbevægelser, at billedet som køberen jo selv kan se er meget dårligere end alle de andre...jo det er ganske rigtigt væsentligt dårligere.
Men det sjove er, at man kan se, at alle andre skærme er tilsluttet digitalt signal, mens det på tilbud er tilsluttet analogt, alle andre skærme end det på tilbud er ganske enkelt forsinket ca 2 sekunder i forhold til det på tilbud gg, pointen er at de varer som el-giganten sætter på tilbud dem taber de rent faktisk penge på og bruger dem kun til, at lokke folk ind, så de kan sælge dem noget andet, bla pga af et væsentligt ringere billede :P. Ok det er ikke verdens bedste billede det har, men synes nu alligevel det er sjovt at de tilslutter det analogt (har arbejdet i el-giganten så kender procedurerne)

Nå men så tilbage til mit problem, glor på alle skærmene i el-giganten, og er nu totalt forvirret, de havde både pioneer, panasonic, samsung, LG og sharp + nogle andre, men det som undrer mig nu er at, af alle skærmene var det sharp som stod bedst med deres 100hZ, der var ganske vist ikke så gode detaljer i de sorte felter, men på alle andre områder var det i mine øjne bedst, modellen hed LC32RD2E, hvilket ikke eksisterer på hifipriser men i min tid kørte de også med svenske varekoder så regner med det svarer til et LC32RD2S er det korrekt og så vil jeg gerne have jer til at hagle det sharp ned med kritik, for jeg så ikke andet end fordele i forhold til konkurrenterne, det er self smagssag om man kan lide et 100Hz billede, men jeg hører til en af de få som kan
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#31592
Det er super fint at rende ud og se skærmene i virkeligheden, men desværre så er der nogle meget væsentlige faktorer som man bør have helt på det rene først:

I butikkerne er skærmen med 99% sandsynlighed bare taget ud af kassen og sat op. Dette ved producenterne selvfølgelig godt at butikkerne gør, så for at få et TV til at skille sig ud fra mængden, så skruer man lige lidt op for farverne, så du får blæst hovedet af. Dét sælger i en butik, men ser ud af h... til når du får det hjem i stuen.

Dernæst: De fleste forhandlere ved også godt at man ikke kan sælge et TV hvis det viser SD TV og det er især svært at forsøge at retfærdiggøre fuld HD hvis ikke kunden ser på et fuld HD signal. Derfor afspiller alle TV'ene oftest noget HD materiale der laaaaaangsomt panorerer hen over skærmen. Fint nok i butikken - langt fra virkeligheden hjemme i stuen.

Når du står i butikken står du ofte indenfor 1-1½ m. Dette gør dig i stand til at se alle detaljerne i et fuld HD display, men når ud så kommer hjem og sidder i sofaen 3 m væk, så er alle disse detaljer pludselig forsvundet? Her henvises til mit link til artiklen om størrelse vs. siddeafstand fra før.

Bottom line: Butikkerne er, som det ser ud i dag, ikke obs på at give dig en oplevelse der minder om din stue derhjemme, for det sælger bare ikke, så derfor kigger du på TV under nogle forkerte forudsætninger. Af samme grund er det en meget god idé at konsultere et forum hvor folk rent faktisk har haft TV'ene hjemme (ligesom dette ;) ) for det er først dér du får brugbar information med i håndbagagen.
Af Bliss
#31594
Jeps stillede mig af samme grund 3 meter fra skærmene, lagde bevidst mærke til panorering og prøvede med en Transformers DVD hvor menuen består af 10 billedfelter som panorerer med forskellig hastighed over skærmen, der var ikke spor problemer på sharp, hvor flere af de andre tydeligt havde problemer med panorering.
Nogen som har en af de skærme og kan sige noget negativt, for jeg blev virkelig overrasket
Med de skærme mener jeg LC32RD2E serien (37" eller 42")
Af raster
#31604
Deres PX80 model skulle ende i samme prisleje som du har fastsat nu, når de første maniske teknik-nørders indkøbsraseri har lagt sig blink

Ellers kan du jo se på den evigt anbefalede PX70 fra Panasonic eller måske Samsungs Q96 model. Sidstnævnte koster dog ca. det samme som PZ70 og den vil dog være at foretrække...
Siger du dermed at pz70'eren er den bedste af de nævnte skærme her eller PX80 eller?

vh Rasmus
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#31612
Nu er der jo ingen der har set PX80 endnu, så det er temmelig svært at spå om. PX80 er dog ikke efterfølgeren til PZ70. Den erstatter PX70 versionen i stedet.
Af keler
#31642
yakken skrev:PZ70 kan fås til ca. 10.500 kr. pt. men husk på at de nye modeller lanceres i marts og på det tidspunkt vil PZ70 udgå. Det kan være at der er er par restpartier der sælges ud af, men skærmen er meget populær, så det kan også sagtens være at skærmen blot ikke kan leveres efter lanceringen af de nye modeller.

Alt hvad du kan gøre med et LCD TV kan du også gøre med et plasma TV. Så skulle det vist være på plads. Der er ingen forskel på hvad der kan sluttes i enden på de to typer.

1:1 pixelmapping er garanteret på en hvilken som helst skærm der kører 1920x1080.

Hvis dit budget kan klare et PZ70 så er det et godt valg. Langt bedre end M87 serien.

Men lige for en god ordens skyld:
Disse helt lovlige film som du vil se fra din computer: Er de i fuld HD kvalitet? Hvis ikke, så er der næppe nogen grund til købe en skærm med fuld HD - kvaliteten af filmen bliver bestemt ikke bedre af at skærmen har en højere opløsning. Du kan nemt overbevise dig selv om dette ved at se filmen i det vindue den normalt fylder på din PC skærm vs. det billede du får når du maksimerer (skalerer) billedet til fuldskærmsvisning.

Vi har en artikel om hvornår man bør vælge fuld HD på forsiden af flatpanels.dk (nederst til højre i fokusartiklerne). Direkte link her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&
Hvor finder du lige pz70 til 10.500?

Og pz70 vil vel stadig være bedre end px80 når den kommer, så pz70 er vel stadig et godt køb :)
Senest rettet af keler 15 feb 2008, 17:29, rettet i alt 1 gang.