Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#30929
Hej,

Jeg har købt mig en monitor nr 2, da min Dell 2407 ikke formår at give et skarpt billede på sin VGA port (grafikkortet er intels on-board X3100). Jeg har byttet min 2407 2 gange, men det gjorde det ikke bedre, og min Thinkpad laptop har desværre kun VGA udgang.

Nå ... men så tog jeg min laptop under armen for at se hvilke andre skærme der kunne vise et fornuftigt billede via VGA indgangen. Prisen er ikke nogen problem, indenfor fornuftens rammmer, og den skal mest bruges til at programmere på. Ingen billedbehandling eller andre krævende opgaver.

Jeg faldt hurtigt over den billige Samsung 245B, som i butikken så meget god ud. Men nu hvor jeg er kommet hjem, kan jeg se tydelig lys og farveforskel fra top til bund.

Jeg forstår godt at TN panelets synsvinkel måske presses til grænsen af de 24", men selvom jeg ser direkte på skærmen er der en helt klar forskel. Farver vises klart lysere i bunden, og tekst der står klart foroven er næsten gennemsigtig i bunden. Irriterende ... især nu hvor jeg har stirret mig blind på det :(

Jeg har nu brug for at vide om det er en "feature" ved skærmen, eller om min er defekt. Med andre ord ... skal jeg bytte eller returnere?

Jeg har købt den i computercity, så begge dele kan nemt lade sig gøre, og jeg har også tænkt mig at tage min laptop med ud og prøve på deres udstillede eksemplar igen. Inden da ville jeg dog gerne høre meninger fra andre 245B ejere! Jeg kan se på nettet jeg ikke er den eneste, men der er ikke den storm af kritik, som jeg ville forvente hvis det var en generel fejl.

Så ... hvis du ejer og bruger en 245B .... oplever du også disse top til bund forskelle?

Tilføjelse ... jeg oplever det samme hvis jeg føder skærmen med et DVI input fra min stationære PC.

mvh Lars
Senest rettet af LWA 03 feb 2008, 17:20, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30934
Brug vores monitortest og benyt den sorte farveflade i et helt mørkt rum. Placér dig i forskellige vinkler ift. skærmen og hvis farveforskellen altid er den samme fra top til bund, så er det ikke betragtningvinklerne, men derimod en inhomogen lysfordeling.
Af LWA
#30937
Hej ... tak for svaret. Jeg tror desværre det er dens betragtningsvinkel det er galt med.

Jeg sidder ca 50 CM fra skærmen, og afhængig af hvor meget jeg sidder opret eller synker ned, ændrer billedet sig. Jeg vil tro jeg har en ændring i højden på ca +/- 15 cm, og der er en klar forskel i hvordan skærmen viser farver og lys. Faktisk kan jeg ikke finde EN eneste position der gør at skærmen viser uniforme farver.

Er det så galt for alle de 24" TN paneler du har set/testet?

Jeg tror jeg returnerer den ... og finder en anden god tekst skærm. Og er lidt mere opmærksom på det fænomen på den næste jeg kigger på.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30946
Det er desværre en bieffekt der er forårsaget af flere ting. Der har været lidt spekulationer rundt omkring på nettet om, at fabrikanterne er begyndt at slække på kvaliteten af disse prisstærke skærme, såsom 22" og 24" TN baserede skærme. I den forbindelse er det blandt andet gået ud over den coating der sidder yderst på skærmen, som skal sørge for at sprede lyset fra skærmen mest muligt. Med TN paneler er op/ned netop den værste retning mht. ændring af farver og hvis ikke lyset spredes godt nok i det sidste lag, så vil dette problem træde endnu mere frem.

Du kan læse mere om det her:
http://www.behardware.com/articles/681- ... cally.html
Af LWA
#30954
Tak for linket, det lyder meget som det jeg oplever med min 245B.

Jeg må ud og se hvor jeg kan finde en anden skærm, og det skal være et sted hvor jeg kan prøve den først.

Men i mellemtiden må jeg, på baggrund af mine erfaringer, fraråde folk at købe en Samsung Syncmaster 245B. Det er simpelthen for ringe, når skærmen er bygget så følsom at +/- 10 cm fra 50 cm's afstand, kan betyde en SÅ stor forskel i lys/farve!

Utroligt at man gider lave noget så billigt, at det er ubrugeligt.