Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#366433
Nu er det tid at udskifte mit gamle Panasonic VT20 Plasma (selv om det varmer dejligt om vinteren :) ), og mit valg står mellem LG G4 OLED eller LG QNED, begge 55".

Sælgeren i Power har været fint meddelsom og talte en del om burn-out og belysning i stuen og rådede til QNED.

Vi ser ikke meget TV om dagen, og vores stue har almindelig belysning ind fra siden set i forhold til TV'et men er ikke specielt lys. Jeg benytter ikke gaming.

LG G4 OLED kan jeg få for 6.999 og de tilbyder mig LG QNED til samme pris.

Som jeg forstår det handler valget om burn-out (som OLED åbenbart får) og lysforholdene i stuen (hvor QNED tilsyneladende er bedst).

Et par gode råd modtages med tak.

Vh Peter
#366436
Burn In, nærmest ikke existerende under normale forhold, det skal behandles hårdt med statiske elementer og høj kontrast før det sker.
#366438
LG G4 er et af markedets allerbedste TV, et QNED når det slet ikke til sokkeholderne. Den eneste grund til at sælgerne ønsker at "pådutte" dig QNED må være pga avancen, og/eller en bonus for at sælge omtalte TV. Og nyere OLED TV får yderst sjældent burn-in. Vi hører stort set aldrig om det mere.
#366441
Er det LG G4 eller LG B4, som du kan få til 6999 kroner?

Uanset hvad, så er det dog et langt, langt bedre TV billedmæssigt end LG QNED. "QNED" er alene en markedsføringsbetegnelse for klassisk LCD: Det er såkaldt IPS LCD, der hører til i den lave ende af billedkvalitetsskalaen, mens OLED er i toppen. Det er nærmest komisk, at de koster det samme.
#366453
SchumiFlatout skrev: 13 feb 2025, 14:04 Mange tak Rasmus. Er der alternativer til LG B4 OLED, eller er forskellene bare minimale? Måske hos Sony?

Til info giver LG 500,- kr for kundens gamle TV, men det beløb kan man sikkert forhandle ned alligevel.
Ingen alternativer i samme prisklasse.
Om du køber et "LG QNED" eller "LG OLED", så er det vel stadig et LG?
#366455
Supergris skrev: 13 feb 2025, 16:58
PeterD skrev: 13 feb 2025, 12:37 QNED er ligesom QLED branding for "skåret ind til benet" en LCD skærm.
Forklar nærmere?
"Det sydkoreanske selskab siger, at "QNED" er en forkortelse for Quantum Nanocell miniLED. Det er selskabets første LCD TV med de mindre lysdioder (miniLED), kombineret med zonestyring af lys og quantum dots til udvidet farverum."

"QNED" LCD placerer sig imellem OLED og "NanoCell", der ligeledes er en variant af LCD TV"

https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1629262843

Brug for yderligere ?
#366474
SchumiFlatout skrev: 13 feb 2025, 14:04 Mange tak Rasmus. Er der alternativer til LG B4 OLED, eller er forskellene bare minimale? Måske hos Sony?

Til info giver LG 500,- kr for kundens gamle TV, men det beløb kan man sikkert forhandle ned alligevel.
Sony laver også fine OLED TV, men de ligger prismæssigt noget højere. Deres billigste 2024 OLED-model er Bravia 8 (XR80), som koster cirka det dobbelte af 55" LG B4. Se pris her: https://www.pricerunner.dk/pl/2-3329232 ... ign-Priser

Et mere direkte alternativ er nok Samsungs S85D OLED TV. Det har løbende været på tilbud til under 8000 kroner i 55", men pt. ligger det til normalpris: https://www.pricerunner.dk/pl/2-3307083 ... ign-Priser