Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#359358
Som Flatpanels tidligere skrev, så er der panel-lotteri i 2024 Samsung OLED TV: Pas på panel-lotteriet i 2024 Samsung OLED TV

Der bruges enten QD-OLED (Samsung Display) eller WOLED (LG Display). Som det fremgår af artiklen er S95D altid QD-OLED. S85D er tilsyneladende altid WOLED. S90D er mix.

Der begynder nu at tegne sig et billede af forholdene for S90D i Europa, ifølge meldinger fra købere på diverse fora. Det ser ud til at forholde sig sådan her:

Samsung S90D panel-lotteri:
- 48" TQ48S90DAE*** = WOLED
- 55" TQ55S90DAT*** = QD-OLED
- 55" TQ55S90DAE*** = WOLED
- 65" TQ65S90DAT*** = QD-OLED
- 65" TQ77S90DAE*** = WOLED
- 77" TQ77S90DAT*** = QD-OLED
- 83" TQ83S90DAE*** = WOLED
*** = XXC, XXU eller andet afhængigt af det europæiske land

Så det er tilsyneladende E'et og T'et, der afgør, om man får WOLED eller QD-OLED. Udenfor Europa er bogstaverne nogle andre.

Umiddelbart har jeg kun spottet T'eren (QD-OLED) i 65" blandt danske forhandlere, men måske det ændrer sig i løbet af året.

Nogen derude, som allerede har købt Samsung S90D og kan byde ind?
#360998
Jeg har fået bekræftet, at 65" S90D kun sælges officielt som QD-OLED i Danmark. 55" og 77" S90D sælges kun som WOLED. 65" har netop DAT i modelnavnet.

I udlandet kan det dog forholde sig anderledes, hvorfor udgaver af S90D parallelimportet til Danmark godt kan være WOLED i 65" eller QD-OLED i 55" og 77", så husk at tjek.

Min klare forventning er i øvrigt, at det er anden generations QD-OLED panelet, der sidder i S90D, så tredje generation forbeholdes S95D. I hvert fald her i starten.
#361002
Det er virkelig svært for mig at acceptere, at man ikke kan være sikker på hvilket panel, der sidder i det TV, man vil købe. Der er jo for pokker forskel.

Jeg ville være voldsomt utilfreds med at købe et nyt TV og få ældre generation af panelet end dem, der venter og få en ny generation.

Er det bare mig, eller er det ikke decideret bondefangeri?
#362427
Er der nogen fordel ved S90D i forhold til S90C, hvis begge har QD-OLED panel?

Og hvis ikke, er der andet end ulemper ved at vælge Samsung i stedet for LG? Ud fra alt jeg har hørt, ville min fordom være at Samsung har ringere software, mere ufærdigt firmware, fravær af billedprocessering, mindre korrekt billede og efter sigende dårligere QC.
#362428
P.S. min fordom mod Samsung baserer sig også på first hand experience, incl. min svigerfars gamle Samsung OLED der lignede lort uanset hvor meget man stillede på det. S95B I Elgiganten så dog umiddelbart ret godt ud og jeg overvejer da også en S90C, som efter sigende kan komme tæt på reference, hvis man altså følger de rigtigt guides.

EDIT: Det var selvfølgeligt et Samsung plasma min svigerfar havde. Havde sendt ham ned i klubben efter sådan et (havde selv Pana plasma) og jeg var chokeret da jeg så billedet på det første gang (og det gjorde ondt hver gang siden).
Senest rettet af RigVader 14 okt 2024, 17:24, rettet i alt 1 gang.
#362429
RigVader skrev: 14 okt 2024, 14:21 Er der nogen fordel ved S90D i forhold til S90C, hvis begge har QD-OLED panel?

Og hvis ikke, er der andet end ulemper ved at vælge Samsung i stedet for LG? Ud fra alt jeg har hørt, ville min fordom være at Samsung har ringere software, mere ufærdigt firmware, fravær af billedprocessering, mindre korrekt billede og efter sigende dårligere QC.
Ikke rigtig nej. Jeg synes ikke softwaren hos Samsung er dårligere eller bedre end hos LG. Få en ekstern boks på i stedet.

Men ja, Samsung har som udgangspunkt mindre korrekt billede end LG. Nogle ting er nok QC, mens andre ting er valg fra Samsungs side.
#364161
Rasmus Larsen skrev: 20 nov 2024, 18:31 Denne tråd er aktuel igen pga. Black Friday. Her sælges S90D med både WOLED og QD-OLED panel. Med de nuværende tilbud, så er det 65-tommeren der er QD-OLED. De andre størrelser er WOLED.

Se Black Friday-listen: https://www.flatpanels.dk/blackfriday2024.php

Hej Rasmus! Super arbejde herinde. Jeg har lige snakket med samsung kundeservice og får lidt andre meldinger.... jeg har det på skrift at 77" modellen også kommer med et QD panel?
Tænker i har ret godt styr på det herinde, men måske jeg har fået fat i en kundeservice medarbejder der ikke var helt up to date haha? :D
#364198
JonasJonas skrev: 27 nov 2024, 14:20
Rasmus Larsen skrev: 20 nov 2024, 18:31 Denne tråd er aktuel igen pga. Black Friday. Her sælges S90D med både WOLED og QD-OLED panel. Med de nuværende tilbud, så er det 65-tommeren der er QD-OLED. De andre størrelser er WOLED.

Se Black Friday-listen: https://www.flatpanels.dk/blackfriday2024.php

Hej Rasmus! Super arbejde herinde. Jeg har lige snakket med samsung kundeservice og får lidt andre meldinger.... jeg har det på skrift at 77" modellen også kommer med et QD panel?
Tænker i har ret godt styr på det herinde, men måske jeg har fået fat i en kundeservice medarbejder der ikke var helt up to date haha? :D
QD-OLED paneler produceres i hvert fald i 55 til 77 tommer. Sidste år var det i starten faktisk kun 77", hvor man kunne være sikker på at få et Gen2 QD-OLED panel i S90C-varianterne (altså de forskellige modeller under S95C), da man i starten opbrugte de Gen1 paneler, man havde til rådighed i 55 og 65 tommer, før S90C-varianterne begyndte at komme med Gen2 paneler. Men man kunne netop være sikker på 77 tommer, da der slet ikke blev produceret 77" i Gen1, kun i Gen2. I år tror jeg, det er lidt det samme mønster. I år er Gen3 paneler introduceret, og de findes primært i de nyeste modeller som S95D, mens S90D-modellerne stadig kan risikere at bruge Gen2 paneler.

Der var særligt stor og vigtig forskel på Gen1 og Gen2, da man ændrede markant på sub-pixel layoutets tendens til colorfringing, som var helt enormt generende på Gen1 panelerne. Med Gen2 panelerne ændrede Samsung sub-pixel layoutet til en mere rektangulær form, hvilket reducerede colorfringing markant. Colorfringing problemet var så udtalt, at det i Gen1 direkte diskvalificerede et køb for mig på tidspunktet, mens jeg senere hoppede på QD-OLED med Gen2. I år er det i praksis primært lysstyrken, der forbedres med Gen3, til gavn for mere punchy specular highlights i HDR.
Senest rettet af TBC 28 nov 2024, 05:58, rettet i alt 2 gange.