Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dewin
#28409
Jeg håber lidt på at nogle erfarne mennesker kan hjælpe mig lidt på vej i min beslutning om fladskærmskøb, så jeg ikke bliver ubehageligt overrasket når jeg skal sidde og nyde kvaliteten af mit nye fjernsyn.

Kort og godt, så skal jeg bruge et fjernsyn som skal bruges til hovedsageligt Xbox360, Wii, DVD og HD DVD visning. Da jeg længe har haft mange forbehold hvad angår kvaliteten af fladskærme (synes at alle udstillingsmodeller i butikkerne ser både pixleret og kornede ud), og er direkte bange for at ende med at bruge mange penge på et fjensyn der er DÅRLIGERE end mit gamle analogfjernsyn, som jeg synes står ganske skarpt og afspiller alle ovenstående medier ganske hæderligt, så vil jeg hellere bruge lidt flere penge på optimal kvalitet, end at spare. Samtidig er jeg lidt nærrig, så der skal lige være balance i sagerne. Derfor er det ikke bare en "køb det dyreste" situation.

Så vidt jeg har læst mig frem til, så skal jeg meget groft sagt have mig et 100hz, FULL HD med minimal responstid (for LCD), hvis jeg vil have en god kvalitet som også er fremtidssikret lidt endnu. Afstanden til fjernsynet bliver på ca. 2 meter. Så har kigget lidt på dette:

http://www.wupti.com/Produkter/TV-HIFI/ ... pti1).html

Er dette umiddelbart et godt fjernsyn? Jeg har tit læst folks kommentar om at FULL HD er overkill til et 32" fjernsyn. Hvad menes med overkill? Er en opløsning på 1366 x 768 til et 32" godt nok til at alting kan stå helt skarpt og flot? For der er nemlig dette alternativ, som også ser ganske godt ud:

http://www.wupti.com/Produkter/TV-HIFI/ ... pti1).html

Måske nogen kan sige om jeg er på vildspor, og har fundet nogle dårlige fladskærme her eller lign.? :)