Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Noerden
#341077
Jeg har ovenstående, som jeg er ganske tilfreds med.
Det er koblet til en Pioneer receiver med hdmI (earc) kabel, så lyden kan komme ud der.
Der er også en Yousee boks tilkoblet, men dog til receiveren.

Familien bruger diverse apps på fjernsynet.
Problemet er at den tit glemmer at lyden skal ud gennem ARC.

Det er træls, og meget lidt WAF, at man ofte skal ind i menuen, og sætte den til ARC, fremfor intern højtaler.

Andre med den udfordring?
#341080
Hej Noerden

Jeg havde på et tidspunkt et lignende problem. Det var fuldstændig lige meget hvad jeg gjorde, så kom der ikke lyd ud af min soundbar. Det opstod ud af den blå luft.
Jeg var simpelthen nødt til, som sidste udvej, at nulstille fjernsynet.
Nu virker det igen og der har ikke været noget siden :)
#341082
Jeg oplever samme issue fra tid til anden når der testes TV. Det sker på tværs af alle producenter - ikke kun LG - og jeg kan ikke finde et mønster i det. Teknologien virker simpelthen bare ikke robust.
#341099
Jeg havde samme problem på et tidspunkt.

Men jeg fandt ud af at det opstod når jeg slukkede forstærkeren før TV'et.
Hvis jeg slukker TV'et før forstærkeren, så husker TV'et indstillingen.
#341101
Ujaraq skrev: 16 mar 2022, 11:27 Jeg havde samme problem på et tidspunkt.

Men jeg fandt ud af at det opstod når jeg slukkede forstærkeren før TV'et.
Hvis jeg slukker TV'et før forstærkeren, så husker TV'et indstillingen.
Det kan være det er mønsteret.
Jeg må lige tjekke min Harmony remote, for at sikre at det sker hver gang.
Og så er der også det, når man falder i søvn foran fjernsynet - så tror jeg receiveren går i stand-by før fjernsynet.
Det skal jeg lige justere på.
Logikken er god nok - for når fjernsynet ikke har en kilde at sende lyd til, så det bruge sin egen. Og så er det det, der huskes når det starter igen.
Det kunne dog være fedt, hvis man i sin Harmony software kunne specificere lydkilde/udgang. Men det har jeg ikke kunnet finde.
#341128
Det sker også her med jævne mellemrum--et samsung ks 8005 med en Onkoy rec. Før havde jeg en Denon, hvor det gik på samme måde, tror simpelthen, at det er noget, man må leve med ( vi slukker altid tv først og så slukker receiver selv, når vi slutter tv-kikningen ). Vi havde samme problemstilling med tv-et før, et philips. Som det er nu, er det ind i indst. på tv, lyd på tv-udgang--ok og tilbage til receiver, ok--så er lyden der igen