Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#27321
Undertegnede har en Samsung fladskærm LE40M86, som ikke automatisk skifter mellem de to formater, når jeg ser TV2. Eksempelvis skal jeg manuelt på fjernbetjeningen skifte, når Nyhedsavisen kommer (4:3) og når reklameblokken dukker op (16:9).

Jeg modtager udelukkende digitale signaler fra Hovesenderen via skærmens integrerede terristiske tuner (DVB-T). TV2 oplyser, at de skam udsender et digitalt signal for skift mellem de to formater, men det reagerer min skærm ikke på - har forøvrigt hørt om "Active Format Descriptor" (AFD), men ved ikke om det er det signal, der anvendes.

Imidlertid fungerer skiftet mellem de to formater automatisk, når jeg ser DR1 og DR2 digitalt, ligesom skiftet sker perfekt med CanalDigitals satellit stationer.

Kan eksperterne i dette forum kaste lys over mit TV2 problem?

mvh
Ole Kaare