Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af salling1000
#327229
Mit LG 55" C7 er stået af.
Jeg har ca. 10.000 at bruge på et nyt TV. Med butikkerne lukket er det svært at se noget head to head, og vurdere ved selvsyn.
Jeg overvejer om jeg skal blive i OLED og 55" eller om et 65" LED eller QLED er sagen. Enten Sony KD65XH9005 eller Samsung QE65Q80T (eller måske noget helt 3.?)
Input modtages med tak.
Af Lillebror
#327231
Det er egentligt ganske enkelt. Der er ingen vej tilbage fra OLED. Jeg var for et par år tvunget ud i det af årsager, som jeg ikke skal trætte nogen med.
Afhængigt af hvor travlt du har, så tror jeg, at der snart kommer en 65" ned i nærheden af de 10K. Under alle omstændigheder skal du ikke lade dig forblænde at tekniske data.
Held og lykke med indkøbet!
Af Beckham
#327232
Men 10" giver altså også noget...jeg synes ikke den er så nem som beskrevet ovenfor. Handler i min verden også lidt omkring hvilket indhold du primært ser på skærmen?
Af salling1000
#327233
Tak for inputs.
Jeg ser fodbold, lidt flow-tv samt streamer film og serier. Ingen gaming. Jeg har 5 meter fra TV til siddeplads.

Spørgsmålet er vel egentlig om et tre år gammelt OLED stadig slår et nyt QLED. Altså vil et nyt QLED matche den kvalitet jeg har har haft...
Af Beckham
#327235
5 meter....så ville jeg helt sikkert gå efter en 65". Jeg har 3,5 meter til min 65" idag..:-) Men det er selvfølgelig smag og behag.

Overordnet set vil OLED nok altid levere en bedre billedkvalitet end LCD skærme, også selvom de er et par år gamle. Men netop indholdet man ser har meget at sige efter min mening. Ser man primært highend inhold i 4K hdr, så det er klart at OLED skærmene giver LCD skærmene baghjul. Men snakker vi almindelig hd flow tv, så er forskellen væsentlig mindre i min verden. Har selv haft folk med dyre OLED skærme på besøg som har kommenteret at på almindelig HD flow tv ser de egentlig ikke den store forskel fra deres OLED til min LCD.

Hvis vi snakker sport kan LCD fint være med, nogle af de gode LCD skærme håndtere endda de hurtigere bevægelser bedre end OLED skærmene, selvom OLED skærmene er kommet langt bedre med på den front de sidste par år.
Af lennon
#327243
Beckham_ Velvidende, at du gjorde et stort sammenlignings arbejde OLED vs LCD - på netop sport- inden du selv valgte (LCD) TV , så sidder jeg nogle gange og funderer over hvad hulen det er der kan være synligt bedre , end det mit Sony A1 65” OLED viser - når jeg feks ser en PL kamp via XEE ( YouSee kabel ) . . Ingen hale efter bolden, og spillernes løb/bevægelse helt naturtro . .
Af Beckham
#327256
Jeg skulle måske have uddybet lidt. Det er netop motion flow jeg hentyder til. Men som jeg nævnter er OLED kommet langt bedre med på denne front. Og skulle jeg ud at handle lige nu og her tror jeg ikke jeg ville vælge OLED pga. motionflow. Men det jeg egentlig prøvede at sige, var at jeg ikke ser nogen grund til at købe OLED for at se f.eks. fodbold. Så hvis jeg primært så fodbold ville jeg vælge at bruge penge på ekstra tommer..:-)
Af HrJensen1
#327261
salling1000 skrev: 17 feb 2021, 17:10 Tak for indspark. Jeg prøver med et QE65Q80T.
Hvis det er for sløjt har jeg fået option på at bytte det til OLED.
Tror du bliver ked af at gå tilbage til en LED, når du er vandt til OLED. Da du allerede er vandt til 55", så er du vandt til den størrelse. Det var noget helt andet, hvis du allerede havde 65", og så overvejede en 55'er.

Men som andre skriver, så kommer der nok snart nogle 65'ere omkring de 10k
Af PeterD
#327268
salling1000 skrev: 17 feb 2021, 17:10 Tak for indspark. Jeg prøver med et QE65Q80T.
Hvis det er for sløjt har jeg fået option på at bytte det til OLED.
Håber du vil komme med en uddybende anmeldelse vedr sport og film.

Lidt overraskende at gå tilbage til LCD fra OLED, men størrelsen, 65", er også lækkert og opvejer det hele, da du hurtigt vender dig til det større billed
Af Supergris
#327280
Et 55" TV på 5 meters afstand er alt for småt til ordentligt at kunne udnytte en evt. bedre billedkvalitet, her vil en større skærm mere end gøre godt for en evt. nedgang i billedkvalitet.
65" er efter min mening minimum på denne afstand, hvis man går lidt op i at se film og sport, som virkelig nyder godt af det større skærmareal, uanset om man har "vænnet" sig til noget eller ej...
Af Kozz
#327330
Tænk engang. I "gamle" dage, var film lige så fede, som i dag. Og vi sad og så dem, på vores 28" kæmpe tv:-)
Selvfølgelig, er store skærme fede. Men jeg synes også, at der går lidt hjernedød fokusering på det, fra tid til anden. Præcis som at fokusere på, hvor tykt eller tyndt, vores fjernsyn er.
Men hellere en mindre GOD skærm, end en stor mindre god, hvis ens budget er begrænset. Jeg ville max bruge 10k, da jeg selv købte fjernsyn og kunne max få 55", med de ønsker jeg havde. Noget i alle skal tænke på, at bruger man også penge, på et godt surround system, med dual kvalitetssubwoofere og hele molevitten. Så kan man "snyde" hjernen, så man i fantasien får en større skærm, hvis bare lydsiden, OGSÅ er i orden:-)