Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af rukumi
#27178
Kære forum,

Hjælp – vores fjernsyn er brændt af, så vi skal have købt et nyt. I forvejen har vi en Sony Harddiskoptager (HXD-970) som vi er godt tilfredse med. Derfor er jeg umiddelbart mest stemt for at tv’et også skal være en Sony. Så er jeg vel også mere sikker på at tingene kan snakke sammen?

Budgettet ligger ikke helt fast. Umiddelbart er jeg mest stemt for at bruge omkring 10.000 kroner på sagen, men hvis der er væsentlige argumenter for at bruge 5000 mere, er det også en mulighed.
Jeg er dog ret forvirret med hensyn til hvad jeg bør vælge.

Behovet er primært at se tv fra en almindelig antenne og i fremtiden naturligvis en digital af slagsen. Altså ikke hverken kabel eller satellit. De kanaler vi kan modtage i dag er DR1, DR2, TV2 og SBS – og det rækker fint til vores behov. Vi ser primært film og nyhedsudsendelser, samt film på DVD.

Jeg er umiddelbart fristet af Sony’s KDL 40-W2000-model. Den er ganske vist - så vidt jeg ved - på vej til at udgå, men det bliver den vel ikke ringere af?

Alligevel bliver jeg i tvivl, når jeg tjekker modeller og priser på nettet. 40 tommer burde række, men et endnu større er da også en mulighed. Vi har en ret stor stue, så placeringsmulighederne er gode.

De modeller jeg lige nu overvejer er:
Sony KDL-40W2000 10.769
Sony KDL-40V3000 12.895
Sony KDL-40W3000 15.499
Sony KDL-46D3000 13.495
Sony KDL-46D3500 16.525

Det, som forvirrer mig er, at der tilsyneladende ikke er nogen klar sammenhæng mellem størrelse og pris. Hvad er det for eksempel der gør at KDL-40W3000 er dyrere end den 46 tommer model der hedder KDL-46D3000?

Hvis nogen har et godt råd til hvilken model der er det bedtste køb, vil jeg være taknemmelig.

Venlig hilsen rukumi
Af Guru
#27389
Sony har forskellige serier og 'generationer' og det er noget af det der gør forskellen.

3000/3500 er den nyeste generation hvor 2000 er den generation der er på vej ud.

Af versioner har de bl.a. følgende som er angivet ved bogstavet før generationsangivelsen. (angives i rækkefølge fra topmodel og nedefter)

X3000/X3500 er topmodellen
W3000
V3000
D3000/D3500
der er et par serier mere men jeg kender ikke rækkefølgen på dem.

Uden at være ekspert på området, vil jeg bestemt mene at selv 40D3000/40D3500 vil være et bedre køb end 40W2000 og begge er sikkert billigere eller samme pris som 40W2000.

Her kan du læse lidt mere overordnet omkring forskellene:
Sony pressemeddelse

Det er lykkedes mig at finde 40X3500 til 16.900 så det er den model jeg som udgangspunkt har valgt, men der er desværre leveringsproblemer så jeg må vente på den !:(
Ventetiden har dog fået mig til at kigge efter andre alternativer.
Af Krydolph
#27395
D3500 er vist en lille smule dyere, var den da jeg købte ihvertfald, men kom også frem til den nok stadig var et bedre køb, for selvom W sereien er højere end D serien så er 3500 jo en nyere generation end 2000, og ser man på specs som de er opgivet ser det ud til at D3500 er overlegen.
Af rukumi
#27528
Herligt med gode svar. Tak for det. Jeg har nu besluttet mig for at købe 46D3000-modellen - selv om den er udgået.
Så vidt jeg kan gennemskue er det vist noget af det bedste til prisen. Jeg har fundet den til godt 14.000 kroner på nettet. Nu skal jeg blot have fundet ud af, om forhandleren så også kan levere.
Af IvRak
#27544
Som ejer af et 40D3000 tror jeg du vil blive meget tilfreds med dét valg.