Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#317283
Mit gode gamle Panasonic G20 vil ikke længere starte direkte på DVB-C kanalerne med et enkelt tryk på fjernbetjeningens nummer knap eller tænd/sluk knappen. TV'et starter nu altid på EC/AV1 indgangen og man skal så trykke på TV knappen på fjernbetjeningen for at få DVB-C kanalerne.

Bøvlet opstod da jeg en gang skulle genstarte STOFA fiberboksen. DVB-C signalet går direkte ind i TV'et og jeg anvender derfor TV'ets egen tuner og fjernbetjening .

Jeg har prøvet at starte TV'et i Fabriksindstilling uden at det har hjulpet.

Er der nogen der har et forslag til afhjælpning af særheden?
Mvh Erik
#317285
Prøv at bruge nedstående, burde hjælpe dit problem.

Hotel mode vejledning:

Tænd TV

På selve TVet holdes knappen "- / V" inde. (Den sidder på siden)

På remoten trykker du samtidig på "AV" 3 gange.

"hotel mode" menuen kommer frem på skærmen.

I den øverste linie sættes "hotel mode" til on.

I den anden linie sættes "initial input" til AV1 eller den indgang du måtte ønske dit TV skal starte op på.

Pil ikke ved de andre indstillinger! Særligt ikke de to nederste!

Tryk "exit" på remoten for at komme ud af menuen.

Sluk for TV på remoten.

Tænd for TV igen på remoten (den røde tænd/sluk), og nu starter det op på den indgang du valgte i "initial input".