23 apr 2020, 00:41
#313020
Er det så omsonst for brugere at bede om hjælp eller rådgivning indenfor et givent budget?
Skriver en bruger at budgettet kr. 5.500 så kommer der anbefalinger om at købe et tv der koster 7 eller 8.000.
Skriver en bruger at budgettet er kr. 8.000 så peger folk ivrigt og opfordrende på tv der koster 25 % over budgettet og altså pludselig kr. 10.000.
Når en bruger har maksimalt kr. 10.000 at gøre godt med til at handle nyt tv, så kommer der fluks spændende idéer om, at man får mere tv ved at købe et tv, der koster kr. 12 eller 14.000.
Hvis en bruger ikke ønsker at spendere mere end kr. 15-16.000 på et nyt tv, så kommer der seriøse anbefalinger om at købe dette og hint tv til kr. 20.000.
Det er bare ikke seriøst nok, at så mange fra skaren af "så velbevandrede eksperter" der ved alt om teknik og prissætning, uden hæmninger og skam agerer sælgere fra radio-tv-butikker, som ofte får på puklen af de selvsamme velkendte brugere herinde.
Tag jer dog lige lidt sammen og vis respekt for brugere der har meldt ud hvad der nøje beregnet højst kan tages fra husets økonomi og anvendes på en elektrisk forbrugsting, der allerede er forældet og outdated om 3-4 år. Lidt skræmmende at folk 'spiller' med brugernes penge, som var de plukket fra et stort træ i baghaven eller de kommer flyvende ind gennem vinduet.
Enten skal folk stoppe den skruppelløse praksis med at spille så velvidende, så længe det ikke er deres egne penge der ryger ned i butikkens kasseapparat, eller også så skal det skrives ind - med STORE RØDE BOGSTAVER - som en fast og tydelig besked på Flatpanels forum, når der oprettes en tråd, at søger man råd til indkøb af nyt tv, så skal man i tråden trække ca 20-40 % fra maksimum prisen for at få råd om tv der prismæssigt ligger indenfor rammerne af det fastlagte budget.
Synes sq det er pinligt, uansvarligt, uanstændigt og den rene disrespekt at folk fører sig så galant frem som fagfolk, der kender alt til værdi af tv og brugernes behov. Vi alle ved jo at priserne hen over året altid rasler voldsomt ned.
Det er OK, hvis det skulle ske, at et tv overskrider budgettet med feks 5 % men omvendt kunne man også anbefale et billigere tv, hvor man får meget tv for pengene. Er ret sikker på, at flertallet af de "kyndige rådgivere" på Flatpanels er af hankøn og ikke et hak bedre end de kvinder der bliver kaldt "shopaholics", fordi de har det så hulens nemt ved, uden at blinke eller tøve, at brænde nogle brugeres opsparing af. Er det fordi de ægrer sig ved at have brugt flere penge end de selv godt ved de burde holde tilbage med og derved opnår en retfærdiggørelse af egen tåbelighed, ved at friste andre til at begå samme dumhed?