Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af elreca
#25152
Hej,

Jeg undrer mig over at der under anbefalede kontorskærme kun er anbefalet 19 tommer skærme.

Jeg står og skal investere i en skærm som hovedsageligt bruges til følgende:

- Arbejde med mange vinduer åbne: Internet explorer, outlook, word, powerpoint, excel.

En sjælden gang imellem streamer jeg en fodboldkamp.

Er det ikke en fordel at købe en større skærm, øge opløsningen og være i stand til at have mange dokumenter åbne ad gangen?

Der er sikkert en teknisk forklaring. Hvis ikke kunne jeg godt tænke mig anbefaling på nogle gode kontorskærme, max. 3000 kr.

Mvh.
Jesper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#25158
Jo, det er en fordel med en større skærm, men oftest så er budgettet strammere end 3000 kr. til en kontorskærm og man kører ikke med mange vinduer åbne samtidigt.

Det du beskriver er jo hjemmebrug, hvor vores anbefalinger af gamerskærme oftest er mere velegnede. Bare fordi en skærm er god til at spille på betyder det ikke at den er dårlig til alt andet. Du kan eksempelvis se på en HP W2207, som også er anmeldt i vores brugeranmeldelses-sektion.

Du kan også kigge i vores amatørgrafiker sektion - der er nogle udmærkede skærme, som ikke koster en bondegård, såsom Dell 2007WFP (den kan forhandles ned til ca. 3000 kr. ved et opkald til Dell).
Af abebjorn
#25179
Hvordan kan en 2007WFP forhandles ned til 3000 kr.?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#25181
Dell kører kampagner på deres udstyr hele tiden og hvad der er på tilbud skifter hver måned. Hvis man beder om et tilbud på eksempelvis 2007WFP så skulle det være muligt at få prisen ned på ca. 3000 kr. idet det er hvad den koster når den er med i kampagnen.

Søg i forum - denne skærm er omtalt mange gange og det samme er erfaringerne med at forhandle prisen ned.