Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#277583
Overvejer lidt om jeg skal slå til i forhold til Powers tilbud på Panasonic's 55" Oled tv TX-55EZ950 til 8000 kr, men har svært ved at beslutte mig. Den har fået rigtig fine anmeldelser i forhold til farvegengivelsen, men klarer sig tilsyneladende ikke så godt med HDR, hvor den mangler lidt ekstra punch i forhold til andre OLED skærme, og desuden understøtter den ikke Dolby Vision og kommer heller ikke til det med nogle fremtidige firmware opdateringer. Derudover er firefox smart-platformen eftersigende elendig.

Jeg kan til gengæld godt lide LGs platform, og deres point and shoot magic remotes. Spørgsmålet er om jeg skal vente på at der kommer en LG OLED skærm ned i samme prisniveau. Jeg har svært ved at retfærdiggøre at give 12-14.000 for et 55" fjernsyn. Det lader til at de fleste 55" 2017-modeller er blevet udsolgt hos Power og El-mutanten, og C8 og B8 står pt til 12.000 kr, hvilket jeg synes er en kende for dyrt. Jeg ville muligvis slå til hvis de røg under 10.000. Eller jeg ville slå til hvis en af 65"-modellerne røg under 11.000, pt sælger El-giganten B7'eren i 65"-udgave til 15.000, så det virker ikke helt usandsynligt at den kunne ryge derned.

Jeg skal hovedsageligt spille PS4 Pro spil på mit fjernsyn. Så har brug for et fjernsyn med lavt input lag, og gerne med flot HDR-gengivelse. PS4 Pro understøtter i skrivende stund kun HDR-10, så det er altså ikke en fuldstændig dealbreaker for mig at TX-55EZ950 ikke understøtter Dolby Vision, men det ville alligevel være rart at have hvis nu formatet for alvor slår igennem. Jeg er sikker på at der sagtens kan laves en firmware opdatering til PS4 Pro'eren, så den lige pludselig begyndte at understøtte Dolby Vision.

Anyways, hvad ville i gøre? Slå til med det samme, eller vente lidt endnu?
#277587
Køb mens du kan, TX-55EZ950 er et knaldhamrende godt TV, og prisen er super. Hvis ikke du kan leve med smartplatformen, kan du altid investere i ATV eller Nvidia TV. Som du selv nævner det, er de fleste 2017 modeller OLED ved at være udsolgt, så det er med at være hurtig på aftrækkeren.