Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af locoloko
#21616
Jeg går i skærm-udskiftnings-tanker.
Ser en del DVD'er og TV på computeren og er i tillæg efterhånden halv-blind, så derfor derfor har jeg besluttet at 24 tommer lige må være sagen.

Et check på edbpriser afslører at den suverænt billigste af slagsen er en Acer AL2416WB til 3.380 kr.
Er der nogen der kan fortælle lidt om denne skærm og/eller måske har erfaring med den.
Er der en "logisk forklaring" på den lave pris?
Hvad er forskellen til AL2416WAs der er 400 kr. dyrere?

På forhånd tak.
Af locoloko
#21689
Er der virkelig ikke nogen der har erfaring med denne skærm.
Hvorfor er den så forholdsvis billig?


PS: Som novice på området er jeg klar over, at jeg sikkert spørger om noget "dumt"/indlysende - håber i kan bære over med mig.

På forhånd tak.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21694
God kotume ville have været at inkludere nogle links til de skærme du kigger på, så vi ikke skal lede efter den selv.

Prisen er så lav fordi de den mekaniske kvalitet ikke lever op til dyrere mærker og så er ergonomien ikke specielt god. De har desuden ikke DVI indgang hvilket nærmest er en dødssynd, hvis du spørger mig - du kan få gevaldige problemer med at få et skarpt billede uden DVI med så høj en opløsning.

Mht. 2416WB, så ser det ud til at denne model har et TN panel. Pas på med at købe den! Jeg ville heller ikke umiddelbart anbefale WAs pga. den manglende DVI forbindelse.
Af locoloko
#21703
Mange tak for svaret.

Det blev til et mere eller mindre impuls-indkøb af en HP w2207 i den lokale TDC butik.


Er godt tilfreds en time efter udpakning. Jeg kan ikke se nogen pixel-fejl, og skærmen virker ret homogen, omend der er en anelse backlight bleeding (tror jeg de kloge hoveder kalder det) især i bunden.

Der er dog én ting der irriterer mig en anelse.
Alting er meget småt, og omend Firefox + no-squint udvidelsen er en glimrende løsning til surfing er f.eks. quicklaunch-knapper og pop-up tekst meget småt

Ifølge quick-install guiden er den optimale opløsning 1680x1050.
Jeg kan ikke finde en lavere opløsning med mit antikvariske ATI 9200 grafik-kort der giver det samme forhold mellem højde og bredde. Er det korrekt forstået, at dette er at foretrække?

Nogen der har et forslag? Vil et nyt grafik-kort kunne løse problemet.

PS: Hvis nogen iøvrigt har nogle gode råd til en 2207-nybegynder er de selvfølgelig meget velkomne.

På forhånd tak.


Edit: Kan godt se at tråden har skiftet retning men anyway
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21707
Du kan naturligvis ikke benytte andre opløsninger end det skærmen er fabrikeret til. Der er jo et fysisk antal pixels på skærmen og hvis du fodrer skærmen med en anden opløsning end der er fysiske pixels, så skal de så og sige vise brøkdele af en farve og det kan de jo ikke.

Se mere her:
http://www.flatpanels.dk/monitorbegreber.php#7

Vi har en brugeranmeldelse af W2207 her i forum, som du måske kan bruge til noget:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=3620
Af locoloko
#21718
Endnu engang mange tak for dine svar.

Jeg forstår dog ikke helt det du skriver her.....
yakken skrev:Du kan naturligvis ikke benytte andre opløsninger end det skærmen er fabrikeret til.
Jeg har lige ændret opløsningen til 1280 x 768. Her passer størrelsen af alting mig egentlig bedre, og jeg kan ikke umiddelbar se en forringelse af billed-kvaliteten.
Forholdet mellem højde og bredde er dog ikke det samme som i "native"-opløsningen 1680x1050 - er dette ikke ønskværdigt?
Jeg har tidligere prøvet at rode ved dpi og tekst-størrelsen i Windows, men var ikke specielt glad for det samlede resultat.

Håber det giver mening.

På forhånd tak.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21719
Læste du hvad der stod i det link jeg gav dig? Tag det ikke ilde op, men hvis du ikke kan se forskel i skarpheden ved 1680x1050 og 1280x768 så bør du tale med en optiker.

Der er jo 1680x1050 fysiske punkter på skærmen og det kan du ikke lave om på. Sådan er skærmen jo fabrikeret. Hver enkelt pixel kan kun vise 1 farve, så når du forsøger at klemme opløsningen 1280x768 ind på 1680x1050 punkter, så må hver enkelt linie skulle skalere 1280 til 1680, hvilket jo ikke kan give et helttal. Derfor får du den udtværede effekt som du ser på billedet i det link jeg gav dig.

Med en fladskærm bør man derfor ALTID benytte skærmens native opløsning, ellers mister man en del af fordelen ved teknologien. Hvis skriften er for lille bør du ændre det i fanebrevet "Udseende" i indstillingerne for skærmen og ændre skriftstørrelserne.
Af locoloko
#21727
Jeg må give dig ret. Skarpheden lider unægtelig ved den lavere opløsning.

Du afviser meget bastant alt andet end native-opløsning. Det er sikkert rigtigt, men jeg synes ikke, det er SÅ entydigt mejslet i sten ud fra dit link eller købsguiden, men ja, det anbefales klart at vælge skærmens oprindelige opløsning, og ihvert fald at bibeholde forholdet mellem højde og bredde (hvilket jeg jo så ikke kan jvf. OP).
Og JA - jeg har været ved optiker. Da jeg i OP skrev at jeg er halv-blind, var det (desværre) kun delvist for sjov.

Jeg foretrækker det originale grafiske interface ved en lavere opløsning, frem for at justere på tekststørrelse, dpi og tekstzoom (ikke mindst den ødelagte formatering på mange hjemmesider irriterer mig). Det har så, som du skriver, en bagside som jeg må tage med i min vægtning.

Men tak for tålmodigheden. Jeg kan godt fornemme, at jeg ikke helt har den tekniske ballast der er kotyme her på siden.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21729
Alle er velkomne, uanset niveau. Jeg fik blot det indtryk at du havde ignoreret det link jeg smed til hvad der sker når man "interpolerer" en opløsning - for mig er tingene selvfølgelig krystalklare idet jeg jo selv har skrevet en del af materialet... ;)

Min kommentar til synet var måske en smule for sarkastisk. Jeg havde ikke tolket din bemærkning bogstaveligt, så det undskylder jeg selvfølgelig.

Mht. punktstørrelser, så er der desværre ikke så meget at gøre, idet en 22" skærm i forvejen hører til iblandt de modeller der har de største pixels overhovedet (kun overgået af 19" skærmene). Med en 24" ville problemet blot blive endnu værre idet hver enkelt pixel er meget mindre. Der er desværre kun én type skærme der tillader fejlfri skaléring og det er 20" 4:3 skærme med 1600x1200 punkter. Her kan 800x600 opløsningen også fremvises fejlfrit, men det er jo ikke så sjov en opløsning til dagligt.

Netop denne manglende evne til at kunne skalére fejlfrit ligesom CRT skærmene jo kan, er en af de helt store mangler ved teknologien, men så snart man fabrikerer noget med en fysisk opløsning, så vil disse problemer opstå. Så enten må man leve med dem og få det bedste ud af skærmens formåen eller også må man holde sig til CRT...
Af locoloko
#21751
Lige for at runde tråden af.

Ingen grund til at undskylde eller have dårlig samvittighed. Jeg har IKKE et synshandicap.
Mit syn er ikke til kamppilot-uddannelsen, og mine øjne bliver hurtigt trætte, når jeg skal læse det-med-småt. Derfor endte jeg også tit med næsen helt inde ved 19' skærmen, og dette var også den vigtigste grund til at jeg ønskede en større skærm.

PS: Synes virkelig at Clear-Type effekten på skrifttyperne har forbedret læsbarheden på denne skærm.