Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#236521
Har i et stykke tid overvejet at skifte fladskærmen i stuen ud og har i den forbindelse søgt råd hos forhandlere. Deres anbefalinger har gået på skærme fra Phillips, Samsung og Lg. Flest på de 2 sidstnævnte. Den forhandler der virkede mest kompetent , eller måske bare var den mest overbevisende sælger, anbefalede kraftigt et Lg fjernsyn. Har siden læst flere test af Lg fjernsyn og er ved at være overbevist om at de ligger helt i front. Dog er jeg stødt på flere kommentarer om at deres fjernbetjening kræver en del tilvænning og at der ikke er en direkte kanalvælger. Mit spørgsmål til forummet går på om man kan benytte en 3 år gammel Lg fjernbetjening til et 2016 Lg fjernsyn ? Alså bare til at skifte kanal og lydniveau ?
Har specifikt set på dette fjernsyn : LG Ultra HD 55UH664V, som jeg har fundet til 6999,- hos 2 forhandlere - er der nogen herinde på forummet der har erfaring med dette ? Vort behov er : stor skærm - god lyd - hurtig reaktionstid når man skifter mellem kanalerne - god betragningsvinkel - minimalt genskær og en SMART tv funktion der er let at finde ud af. Håber der er nogen der kan hjælpe, evt også med andre købsanbefalinger.