Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Everhard35
#236087
Jeg går med overvejelser om at skifte mit elskede 6 år gamle LG 42SL8500 200Hz fladskærm ud med et Smart-TV.

Den primære årsag hertil er at jeg om lidt ikke længere modtager TV-signal fra ekstern kilde og dermed ønsker at overgå 100% til brug af apps samt internet TV.

Efter at have søgt lidt inspiration bl.a. her på siden - og fundet frem til at et ellers lovende tilbud på LG's 55UHD615V betød en inferiør skærm på reelt 50Hz - vil jeg mene min kravliste ser således ud:

IPS LCD panel på min. 48" (har læst mig til at VA er en bedre skærm, men ikke godt set fra siderne, hvilket er nødvendigt med min stues indretning)
UHD/HDR
Internet browser + diverse apps (gerne Viaplay, Tv2 Play, HBO, C More, etc.)
Local Dimming
Minimum 100Hz (reelt)
Gerne tastatur i fjernbetjeningen (som fx Philips har det) eller mulighed for tilslutning af eksternt tastatur

En max-pris på 6-8.000 kr og gerne mindre

Hvad vil I foreslå jeg går efter her?

Tak på forhånd :)
Af reptilen
#236088
Du har desværre mange krav, og du må nok indse at det bliver svært at få dem alle opfyldt.

Idet du har krav om et IPS panel er det oplagte et LG, da de fleste af deres paneler er IPS på nær deres OLED.

Ellers har Sony i år valgt at gå over til IPS på nogle af deres modeller, men de ligger over dit budget.

HDR til den pris du skriver er ikke eksisterende. Du kan få noget derhen ad, men ikke fuld HDR understøttelse, så skal du smide mange flere penge.

Jeg havde selv et LG 65uf860 i 2-3 måneder, og det billede den viste under afspilning af HDR filer synes jeg faktisk så ganske flot ud, men der er altså ikke tale om fuld understøttelse.

Dens local dimming funktion synes jeg til gengæld ikke er den bedste.

LG'et har smarttv og div apps, men de har endnu ikke HBO, man kan dog håbe det kommer inden for noget tid.

3D ser virkelig godt ud på skærmen hvis det betyder noget for dig.

Det er dog nok noget af det tætteste du kommer på alle dine krav inden for dit budget: http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... v-55uf860v