Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af AESpitsFiya
#231949
Hej alle

Jeg leder efter et nyt TV til min man cave. Vi snakker 55"-65" til en max pris på 10-12.000.
Det skal primært bruges til sport, Netflix og indimellem PS4. Man sidder mellem 2-6 m fra skærmen.

Jeg er totalt ligeglad med fjernbetjeningen, TV design, 3D og alle de andre features, jeg aldrig får brugt.

Fokus er knivskarpt billede og så skal TVet selvfølgelig have SMART TV. Det er ikke relevant, hvor hurtigt jeg kan scrolle imellem mine apps.

Tusind tak for hjælpen

Vh Aleksander
Af AESpitsFiya
#231953
Ja, går faktisk igennem det ret ofte. Jeg var tæt på at slå til på Samsungs 55JU6475XXE, da den kostede 6999 på Elgiganten. Den er også anbefalet i det første link. Kom bare i overvejelse om, hvorvidt jeg skulle en klasse højere op. SUHD 8005 til 8999.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231954
Mht. spilkonsol har du så planer om at købe "PS4K" eller beholder du den nuværende? 4K er naturligvis en fin ting at få med, men to ting som man skal holde for øje ved spilkonsol-brug. Det har en tendens til at øge input lag og man får ingen billedforbedring ud af opskaleringen.

Netflix har naturligvis en del 4K-indhold. Sport tror jeg der går en del tid med før 4K er klar. Det kan da være, at en af de kommende slutrunder sendes i 4K, men jeg har svært ved at tro på, at det sker lige nu og her. YouSee og Canal Digital har jo lige lanceret nye bokse, der ikke understøtter 4K.

Min pointe er, afhængigt af hvor længe du planlægger at beholde skærmen og afhængigt af vaner, så er der måske ingen grund til at prøve at få "det hele" med. Et alternativ kan være at købe en billigere HD-model nu og så kan du måske opgradere med de penge der alligevel spares, når 4K-indhold rent faktisk tilbydes på de platforme, som du bruger.

For mig at se, så er en 4K/HDR lige nu og her mest relevant for dem, som har planer om at se en del UHD Blu-ray-film, Netflix og evt. udenlandske streamingtjenester. Jeg tror ikke, at den danske branche kaster sig voldsomt over 4K foreløbigt.
Af AESpitsFiya
#231955
Jeg har også læst, at første generations OLED TV ikke er de bedste fungerende. Billedet er skarpt ja, men der er vist et par pixelfejl e.l., mener jeg at have læst. De var ellers nede i 9999 kr. for ikke så længe siden. Det ville jo være det helt optimale, hvis de fungerer som de skal?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231981
Vi er for længst forbi første generation OLED. Ingen af dem er fejlfri, men det er LCD jo heller ikke. Der har nu aldrig været problemer med pixelfejl på OLED.

Hvis jeg primært så indhold fra HD-kilder nu - tv-kanaler, spilkonsol og lign - så ville jeg hælde mod en HD OLED fremfor et 4K LCD. Jeg tror ikke på at tv-kanalerne går til 4K lige foreløbigt. Måske en enkelt event eller nogle få sendetimer på en enkelt kanal, men det er der jo ikke meget ved.
Af AESpitsFiya
#231982
Jeg tror sgu, at jeg skulle have slået til, da OLED var nede i 9999 kr. - men mon ikke de kommer det igen. Det ender sgu nok med en HD OLED. Bare træls, at de er buet, men det kan man vel leve med
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231983
Jeg ville i hvert fald tage den med i overvejelserne, uanset om 4K virker attraktivt at få med. 4K giver jo kun en fordel, hvis man sender 4K-indhold ind i skærmen. OLED forbedrer billedet uanset hvad man ser.

Der er en del brugeranmeldelser af OLED herinde, som måske kan give input. Visse personer har nævnt, at fodboldgengivelsen kunne være bedre, men prøv vurdér evt. selv i en butik eller lignende. Det afhænger også af tv-signalet.
Af PeterD
#232014
Ang. X85:

Til den pris skal man lede meget længe for at finde en skærm med samme pris/kvalitetsforhold.