Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Smolle
#225127
Hej alle.

Jeg vil gerne købe mig et nyt tv til stuen, som primært skal bruges til hverdagens tv-kiggeri samt at spille Xbox. Da der jo er en del udsalg, der enten er startet eller starter snart, så har jeg kigget lidt på, hvad der kan fås på tilbud i disse dage.

I den forbindelse er jeg faldet over dette 48" Samsung tv (UE48J5505), som Bomagasinet skriver er bedst i test i 47-49" klassen. Det tiltaler mig egentlig på mange områder, mest af alt fordi jeg gerne vil op i ca. den størrelse.

Ulempen ved Samsung tv'et er, at det "kun" er Full HD og så har jeg haft meget svært ved, at finde ud af noget information om hvilken billedopdateringshastighed det kører med. Så vidt jeg kan se er det 400Hz. Til gengæld skulle Elgiganten sælge dette Phillips tv (43PUS7100) til halv pris (4000 kr) fra i morgen tidlig. Her får jeg Ultra HD og 800Hz, men kun 43". Elgiganten sælger desuden også et Sony tv (49X8305CBAE) til 5000, som er 49" og Ultra HD.

Alt i alt er det her jo nok mest en 'vejlednings-tråd', hvor jeg håber, at få jeres input på hvad et godt tv til 5000 eller derunder er. Min største "bekymring" er angående Ultra HD. Det er jo ikke noget jeg får brug for lige nu, men hvis det slår igennem indenfor 1-2 år er det jo også dumt, at have købt et nyt tv som ikke understøtter det. Til gengæld vil jeg også gerne lidt op i størrelse, i forhold til det 40" Samsung jeg har lige nu. Men hvis man vil have begge dele, så bliver prisen jo også derefter (med mindre Sony tv'et er værd at smide penge efter). Jeg ved godt, at det i høj grad også er en personlig beslutning, men vil gerne høre jer eksperter herinde, hvad I vil anbefale.

På forhånd tak for hjælpen.