Grandahl skrev:Jeg har en HU7505, og kan sagtens anbefale den, den gør det godt billedmæssigt, fungerer godt med sport og i 4k på Netflix. Men du kan jo selv læse om den mange steder, hvor den får fine anmeldelser, men det ved du nok allerede.
Til Red_viper, kan du fortælle lidt mere om din brugeroplevelse med din LG, jeg har en kammerat der kraftig overvejer den model, han har set min og kan også godt lide den. Men han er nok mere til LG generelt med deres design og webos.
Yes, det skal jeg nok.
Har altid været plasma mand (senest Pana VT50) og dette skifte til edge LED var en stor kamel at sluge.
Samsung var ikke en option for mig med alle de fejl og problemer, der er blevet dokumenteret med deres skærme i 2014. Panasonic var mit 1. valg, men alt for dyre og deres valg af smart platform virker besynderligt. Så jeg endte med valget mellem en Sony X8 og LG'en, som ligger i samme prisleje. Billedkvalitet og generel value for money var de to største prioriteter.
Det blev så LG'en da jeg havde set dem begge i den lokale Fona og fik lov at opleve i dæmpet belysning med deres respektive cinema profiler i stedet for den sædvanlige og rædsomme standard-og-alt-bimler-og-bamler-profil.
WebOS imponerede mig også med sin funktionalitet og brugervenlighed. Jeg tror på, at LG har fat i noget der og er helt enig i Rasmus Larsens betragtninger fra anmeldelserne her på sitet. Det dur bare.
Edge LED'ere kan være slemme mht. backlight bleeding, men enten har jeg været heldig her, eller også har LG fået has på det problem. Jeg oplevede ikke meget på skærmen i Fona butikken og endnu mindre på den, der nu hænger på væggen herhjemme.
Sortniveauet er det, der har overrasket mig mest. Forventningerne var moderate inden jeg begyndte at indstille skærmen (Sony'en kunne ikke matche LG'en), da jeg kommer fra en Pana plasma skærm, men slutresultatet er faktisk ret godt. Micro dimming teknologien har sine fordele og ulemper.
Farver er kontrast er lige i skabet. HD materiale/Bluray ser knaldgodt ud. Sport og hurtige bevægelser klarer den også med bravour. UHD er virkelig en fed måde at se TV på. Jeg stoler på at Netflix gør, som de har annonceret og sender en lind strøm af UHD film og serier på banen i 2015.
Jeg har nu haft den hængende i 3 uger og har ikke fortrudt et sekund endnu, men jeg roder stadig med den, så det kan være, der dukker noget op
Ang. andmeldelser så kan man jo læse sig skeløjet og vægelsindet, hvis man ikke træffer en beslutning på et tidspunkt. Man kan finde for og imod stort set alle skærme. Jeg valgte at fokusere på en generel positiv trend mht. denne skærm, både her fra sitet og fra nogle udenlandske. Derudover fik nedenstående anmeldelse vægtskålen til at tippe helt...
http://www.lydogbillede.dk/test/lg-55ub850v/
Nuvel, ikke det mest sexede anmelderforum, men de skriver nogle vigtige ting i forhold til mit beslutningsgrundlag og til den pris og value, var valget let.
Håber det hjalp
