Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Btf
#207356
Hej folkens.

Håber på lidt hjælp eller input til hvilken skærm jeg skal vælge til den store dreng.

Jeg havde set at elgiganten har denne skærm på tilbud i denne uge.

Sony kdl 605. 40"http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... kdl40w605b.

Jeg tog ud for at købe det men blev anbefalet at købe dette i stedet.

Jvc 40" http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... v-lt-40e71

Sony 605. = 2999.
Jvc. =3499

Det endte med at jeg købte jvc da han sagde det havde 100 hz.

Jeg er kommet meget i tvivl om det er det rigtige.

Det skal bruges til at se fjernsyn og spille lidt konsol ps eller xbox. Smart tv er ligemeget, men smart at der er netflix på sony'en
Prisleje er/var 3000 men gav de sidste 500 fordi jvc skulle være lidt bedre.

Håber på lidt hjælp eller input fra jer herinde måske der er andre input jeg skal se efter.

På forhånd tak.
Af Globulus
#207358
Jeg vil selv normalt betragte et ægte 100Hz-panel (eller mere) som noget af det vigtigste (jeg har selv et TV med et 200Hz-panel) men lige i dette tilfælde vil jeg nok sige, at JVC'en taber på stort set alle andre parametre.

Jeg har set et W605 og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke var imponeret - netop pga. 50Hz-panelet.

Filmpuristerne herinde vil hævde, at det ingen betydning har, men der må vi så være enige om at være uenige.

Havde du kunnet strække budgettet en smule længere og det var i sidste uge ville jeg nok have anbefalet et Sony 42W805 til 4.499 kr. i stedet.

Hvis budgettet ikke kan strækkes længere og hvis 100Hz er et ufravigeligt krav er der måske(?) kun JVC'en men ellers ville jeg tage Sony'en.

En anden mulighed: Hvis du er nede i de "små" størrelser på 40"-42" og åbenbart kan leve med den nærmest totale mangel på Smart-TV-funktioner som tilfældet er ved JVC'en kunne du evt. kigge efter et brugt high-end TV (med 100Hz) med nogle år på bagen. Dog skal du være opmærksom på, om det har DVB-T2-understøttelse, hvis dette er vigtigt.
Af Btf
#207360
Hej Globulus.
Det er ikke tvingende nødvendigt at skærmen har 100 hz , det var det elgiganten overbeviste mig om var bedre, hvis nu jeg kunne finde de sidste 1000 kr, vil jeg gerne købe 805'eren.
Hvor så du den til 4500 kr i sidste uge.

Mvh Bent.
Af Grandahl
#207361
Lige en ting inden du køber. Der er små to måneder til jul. Priserne på tv vil kun falde indtil da. Måske ikke lige de sidste 10 dage inden juleaften. Men du vil kunne få meget mere tv ved at vente.
Der kommer snart Black Friday hvor der er rigtig gode tilbud.

Men du kan måske ikke af en eller anden årsag.

Du skal dog også lige have i mente, at ekspedienterne nogle gange har nogle tv de gerne vil have solgt og at du derfor ikke får den bedste vejledning i alle tilfælde.

Men ellers prøv at se diverse test af tv, der er en del gode middelklasse tv. 800 serie fra Sony, 600 serie fra Panasonic og 6000 serie fra Samsung er nogle gode bud :)
Af Globulus
#207365
Btf skrev:Hej Globulus.
Det er ikke tvingende nødvendigt at skærmen har 100 hz , det var det elgiganten overbeviste mig om var bedre, hvis nu jeg kunne finde de sidste 1000 kr, vil jeg gerne købe 805'eren.
Hvor så du den til 4500 kr i sidste uge.

Mvh Bent.
Det var/er i Fona. Ser ud til, at de stadig har den til 4.499. Samme pris i Hifi-Klubben:
http://www.fona.dk/elektronik/elektroni ... 0600123980

Hvis du er villig til at betale 3.500 kr. for et 40" "JVC" (fremstillet af AmTRAN) er der ikke langt til at betale 1.000 kr. ekstra for et 42" W828 som på mange punkter er bedre end de to modeller, du nævner.

Vær lige opmærksom på, at der også findes W8-modellerne W805 og W815 som stadig er udmærkede, hvis man kan finde dem på slagtilbud, men som stadig er ringere end W828.

Men ellers +1 til Grandahl for at foreslå, at du venter til starten af December. Hvis det ligner det samme som sidste år vil der være gode muligheder for at støde på et godt tilbud til den tid. Dog synes jeg, at 42W828 er presset så langt ned i pris at der nok ikke er plads til yderligere prisfald af væsentlig betydning.

Mit eget 46" W905 kostede 11.300 kr. da jeg købte det omkring slutningen af November sidste år. Indenfor 14 dage var det faldet til 9.999 kr. så jeg fik 1.300 kr. retur. Da vi nåede til Januar/Februar kunne nogle af de sidste eksemplarer fås til 7.500 kr. Jeg så på et tidspunkt et 40" W905 til 5.000 kr. i den lokale Bilka. Det var ganske vist en returvare men der har alligevel godt nok været en, der har fået et fremragende TV set i forhold til pris/størrelse.
Af Grandahl
#207366
Globulus, kan du ikke lige forklare nærmere omkring w8 serien, hvad er forskellen på de 3 modeller ?
Af Globulus
#207367
Grandahl skrev:Globulus, kan du ikke lige forklare nærmere omkring w8 serien, hvad er forskellen på de 3 modeller ?
805: Sort, MotionFlow 400Hz
815: Sølv, MotionFlow 600Hz
828/829: Sort, MotionFlow 800Hz

MF 800Hz på W905 betyder 200Hz native men om det også gælder W828 er der vist lidt tvivl om. Der skal nok være dem, der mener, at der ingen forskel er på modellerne. Der vil også være butikker, som opgiver, at 828 kun har MotionFlow 400Hz men det er formentlig forkert.

I sidste ende er det også ligegyldigt eftersom 828'eren p.t. er den billigste af de 3 modeller i 42".
Af Grandahl
#207369
Ok tak for info..

Det jeg har hørt er også at på trods af Hz forskellen er billedkvaliteten den samme. Men som du siger med at 828 som den billigste kan det ikke gå helt galt :)
#207381
Btf skrev:Hej Globulus.
Det er ikke tvingende nødvendigt at skærmen har 100 hz , det var det elgiganten overbeviste mig om var bedre, hvis nu jeg kunne finde de sidste 1000 kr, vil jeg gerne købe 805'eren.
Hvor så du den til 4500 kr i sidste uge.

Mvh Bent.
Sony W8 og W6 nogle af de bedste til spilkonsolbrug lige nu, da de har lavest input lag og derudover fin billekvalitet de er også nævnt i købsanbefalinger her på fl.

Der skal ikke buges 100hz når der spilles konsolspil da kunstige Hz systemer skal være slået fra.
Af Btf
#207431
Lige en Update.

Jeg valgte selvfølgelig sony W 828'ern for de ekstra 1000 kr. De er givet godt ud tror jeg :)

Jeg vil sige tusind tak for jeres input Globulus, Grandahl og Bent Odense.

Kan i alle have en god dag.

Mvh. Bent.
Af Grandahl
#207450
I lige måde Bent.

Tillykke med dit nye tv, jeg synes det var et godt valg du gjorde ved at opgradere til w828 :)

Der ligger i øvrigt en anmeldelse dette tv herinde på sitet. Der kan du tyvstjæle kalibreringstallene for at optimere oplevelse, og få et klart bedre billede end fabriksindstillingerne :p