Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af deras4
#198382
Hej,

Vi skal have nyt fjernsyn til soveværelset, og er blevet enige om at det:
- skal være 32" Full HD
- skal have et godt og skarpt billede
- skal have adgang til Netflix uden ekstra tilbehør
- skal have DVB-C tuner
- ikke behøver at være Samsung :)

Jeg har ellers en forkærlighed for Samsung og havde kigget på et UE32F5505, men kom så i tvivl om det kan tage Netflix. Har hørt rygter om at ikke alle Samsung tv har adgang til app'en.

Vi vil helst ikke betale mere end 3500,-
Hvilke modeller vil I foreslå?

Vh Dennis
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#198422
Jo, tv'et skulle have Netflix. Samsung har haft problemer med deres Smart TV platform i perioder, som har lukket brugere ude, men selve app'en skulle da bestemt være der i F5505 modellerne.
#198427
Jeg har indsnævret det til følgende modeller:

Sony KDL-32W705B
Sony KDL-32W653A
Samsung UE32F5505

De ligger alle omkring 3500,-

Hvilken model vil I anbefale og hvorfor?

På forhånd tak.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#198447
Sony W6 og Samsung F5505 har de samme forcer på billedsiden. De er begge med VA-paneler, som kan gengive ret dyb sort. Det er efter min mening en force i soveværelset, som jo ofte er helt mørkt.

Sony W7 er en af de nye 2014-modeller fra Sony. Den har også VA-panel, men jeg har ingen erfaringer med den. Det er muligt, at Netflix-delen er bedre, men det må en test afsløre. Vi får snart nogle af de Sony's nye tv ind til test.