Debat af Smart TV, herunder platforme, apps og tjenester. Råd til køb og tips til brug
Af Clh
#197630 Lige et spørgsmål fra en virkelig amatør hvad angår smart tv mv:

Jeg står foran at skulle investere i et nyt tv. Efter at have set på tv og desuden læst anmeldelser i hobetal, har jeg besluttet mig for et Samsung ue46f8005.

Netop i dag har jeg modtaget et brev fra mín fibernet udbyder (SE) som fortæller at pr 3 marts skifter de over til Stofa som tv leverandør og at jeg derfor vil få udskiftet min tv boks med en Stofa boks med harddisk (Stofa SmartTv boks).

Mit spørgsmål er: Vil denne boks yde et F8005 retfærdighed eller skal jeg genoverveje mit tv valg?

Som I kan høre, ander jeg ikke hvad jeg taler om, men bær over med mig og kom med nogle gode råd. På forhånd tak for hjælpen :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#197773 Hvilken boks du bruger bør ikke have betydning for dit tv-valg. Hvis du køber F8005, så har du jo heller ikke brug for Stofa-boksen. Du kan sagtens tilslutte antennekablet direkte i tv'et :-)
Af Fisken2278
#197777 Jeg er i nøjagtig samme situation.

Men nu kommer TV signalet ikke ind via et antennekabel, men via fiber og et almindeligt netværskabel.

Kan dette også sættes direkte i TV'et ?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#197778 SE har købt Stofa, men Stofas tv-net er jo kabel-tv baseret.

IP-TV kan ikke sættes direkte i tv-skærme i dag, da der ikke findes en "tuner" indeni som kan håndtere det, men med skiftet til Stofa må I næsten også overgå til en anden teknisk struktur på jeres tv-net i området?
Af Fisken2278
#197779 Nu er jeg ikke så meget inde i alt det her TV, så er nødt til at spørge hvad forskellen er på IP og kabel - TV ?

Af den information SE har sendt ud, ser det ud som om der både tilbydes IP og kabel TV.
Se evt. dette link :

http://www.se.dk/privat/stofa/tv/waoo-stor%20tv-pakke



Så umiddelbart tror jeg ikke der kommer til at ske noget omkring teknikken inden TV-boksen.
Som jeg har læst det skal vi "kun" skifte boks.

Så vi kan nok ikke droppe boksen ved køb af nyt TV.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#197780
Fisken2278 skrev:Nu er jeg ikke så meget inde i alt det her TV, så er nødt til at spørge hvad forskellen er på IP og kabel - TV ?


Den korte forklaring er, at det afgører hvilket tv-tuner man skal bruge til at modtage signalet i forbruger-enden af signalet. Kabel-tv modtages med en DVB-C tuner. Sådan en sidder i alle tv i dag og har gjort det i en del år. IP-TV kan ikke modtages af tv i dag og kræver derfor en tv-boks.


Fisken2278 skrev:Så umiddelbart tror jeg ikke der kommer til at ske noget omkring teknikken inden TV-boksen. Som jeg har læst det skal vi "kun" skifte boks.

Så vi kan nok ikke droppe boksen ved køb af nyt TV.


Hvis der ikke skete noget med teknikken, så var der jo ikke behov for at skifte tv-boks :) Det er nok noget SE må afklare omkring de konkrete detaljer. Hvis I får Stofa kabel-tv fremover, så kan I godt undgå tv-boksen.
Af Fisken2278
#197782 Tusind tak for de hurtige svar.


Nu har jeg lige snakket med SE omkring disse ting. Og tænkte jeg lige ville dele de svar jeg fik.

Hos os kan jeg faktisk selv vælge om jeg vil have IP eller Kabel TV. (lige nu har jeg IP-TV)
Hvis jeg skifter til kabel TV skal jeg "bare" have en ny fiberboks som de skifter gratis ifm. med omlægningen.

Hvis man har kabel TV kan man køre det direkte ind i TV'et udenom boksen.

Ved kabel TV har man også mulighed for at vælge fritvalgskanaler til 10, 20, 30 eller 40 kr. pr kanal.
Hvis man skal have disse kanaler, skal man dog køre det igennem en TV-boks eller via kort til TV'et.
Går ud fra Samsung ue46f8005 har mulighed for kort indbygget ?


Håber andre kan bruge denne information til noget.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#197784
Fisken2278 skrev:Hvis man skal have disse kanaler, skal man dog køre det igennem en TV-boks eller via kort til TV'et.
Går ud fra Samsung ue46f8005 har mulighed for kort indbygget ?


Yes, det har F8005. Man skal bruge et såkaldt CA-modul, som er en lille kortholder i metal, hvori man indsætter et programkort fra sin tv-udbyder. CA-modulet indsættes så i siden af tv'et, hvor der er plads.
Af Clh
#197891 Tak for svarene. Det ser ud til, at jeg kan vælge mellem at få kabel-tv eller IP via en boks.

I dag har jeg IP. Bør jeg fortsætte med IP eller få udskiftet min fiberboks med henblik på at få Kabel TV?.

Hvad er fordelen ved Kabel TV?

Jeg har pt en setop boks med harddisk som jeg bruger til optagelser m.v.

Mvh

clh