Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sinch
#193292
Hej allesammen,

Jeg sidder med et 6 å gammelt 40" Samsung LE49A557P2CXXE, som skriger på en udskiftning. Jeg vil rigtig gerne gå op i størelse, til min. 50", da jeg sidder ca. 2,5-3 m. fra fjernsynet. Jeg har været uhyggelig tæt på at trykke på aftrækkeren mht. et Panasonic ST60 efter at have læst den rigtig gode anmeldelse det fik her på sitet, men efter at have læst en del andre, får det ret mange hug for især input lag, og naturligvis nogle der syntes at det buzzede for højt. Derfor kom jeg lidt fra det igen. Jeg er lidt nervæs mht. buzzing fra et Plasma, da jeg er ret lydfølsom, så tror at jeg som udgangspunkt må gå på kompromis med billedkvaliteten, og lede efter et LED. Jeg skal bruge tv'et primært til at se sport på AppleTV, konsolbrug, samt at jeg godt kan lide at smide min PC til, og spille på storskærmen fra tid til anden. Jeg har et budget der ligger på omkring de 7.000 kr. Ville i anbefale mig at investere i? Det skal siges at jeg er villig til at købe brugt, hvis der skulle være nogen herinde der har noget godt de vil af med, får jeg ikke noget i topklassen for 7.000 kr. På forhånd mange tak.

Ps. har set at der er andre der har bedt om anbefalinger i 7000 kr. klassen, men tænkte at jeg ville være mere specifik mht. hvad skærmen skal bruges til, i tilfælde af at dette ville ændre på jeres svar - så håber ikke at folk ser det som en repost.

PPS. 3D osv. er mig ligegyldigt, dog ville det være lækkert hvis det f.eks. kunne tage netflix, men alt andet smart tv-lir er mig ligegyldigt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193322
Jeg synes at snakken om input lag på denne model er lidt overdrevet. Vælger du de fleste andre tv, inklusiv de fleste LED-modeller, så får du altså højere input lag. Jeg tror ikke det vil genere dig ved blandet brug, men bruger du meget tid med spilkonsollen kan det naturligvis være en faktor.

Buzzing kan jeg derimod sagtens forstå du er lidt bekymret for. Det kan være ret generende, når man først bliver opmærksom på det.

ST60 giver virkelig meget billede for pengene. Den er svær at slå på det punkt. Men hvis du vil have et par bud indenfor LED/LCD i middelklassen, så kan Samsungs 6-serie foreslåes, ligesom også Sonys W6 er et ganske fornuftigt tv.
Af Sinch
#193325
Mange tak for svaret. Jeg søgte lidt rundt, og fandt frem til at Sonys W6 ville passe rigtig godt til mit behov, så venter spændt på at modtage mit 50" :)