Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#184646
Jeg har erhvervet mig en lettere brugt udgave af 65VT50, til en ok pris.
Hvis det altså ikke lige viste sig at skærmen havde en hel del brændte logoer hist og pist.

Jeg har mulighed for at købe en af 2013 modellerne (ST eller VT) med lidt rabat og samtidig levere min erhvervede VT50 tilbage.

Nu er det så jeg tænker, hvis jeg evt. kan lave en god deal med et GODT afslag i den allerede betalte pris for mit 65VT50, skal jeg så beholde det og prøve at viske så stor en del af logoerne ud, som det nu er muligt. Ja og ellers leve med at man kan se det når der dukker lyse scener op indimellem.

Eller skal jeg hoppe på en 2013 model med rabat, nok et 65ST60 ?

Det skal siges at jeg er ligeglad med lir som pen, tale til tv, indbyggede højtalere osv.
Tænker udelukkende billedekvalitet ved afspilling af film.

Er godt nok i tvivl....!
#184651
I alle praktiske henseender er billedkvaliteten fra VT50 og ST60 stort set identisk. VT50 har et lidt bedre skærmfilter, som kan være en fordel hvis du ofte ser TV i et veloplyst rum.

Ellers kan du roligt træffe dit valg på baggrund af features (USB optagelse på VT50 ej på ST60), design (one-sheet-of-glass på VT50 er flottere i min opfattelse) og så hvordan du har det med den nævnte indbrænding. Hvis du ved at det vil genere dig i resten af skærmens levetid er det måske bedre med en ny, men ellers er der næppe nogen grund til at vælge en ST60.
#184657
Tak for svar..

Mit næste spørgsmål er så, hvad må et brugt (3-4 mdr.) 65VT50 med nogle burn in´s så koste ?
Det skal siges at jeg har brugt tvét nogle dage nu og logoerne ser ud til at stille og roligt blive svagere og svagere, ved varieret tv brug.

Og nu dukkede et nyt dilemma så op, fordi jeg læste anmeldelse af Panasonic TX-P65VT60
Det lyder jo rigtig godt på papiret (er stadig ligeglad med højtalere, tale og andet hejs), men vil der i virkeligheden være meget at hente ved i stedet at gå efter en rabat på den model, kontra 65VT50 (med burns), eller 65ST60 ?

Har man bedre indstillings/kallibrerings muigheder på VT modellerne, kontra ST modellen ?