Debat om digitale tv-kanaler, HDTV, tv-distributører og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signal

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Trixanity
#184263
Nu er det godt nok et problem jeg har haft forholdsvis længe. Jeg har et Samsung UE40ES5505 TV og har fælles antenne. Derfor har jeg også mange analoge kanaler bl.a TV3 og TV3+ som nok er nogle af de kanaler jeg ser mest.

Det mest irriterende problem er skrattende lyd, som er i varierende grad. Nogle gange slet ikke, men som regel meget ofte. Umiddelbart tror man det er højtalerne, men problemet er både med de indbyggede højtaler såvel som eksterne. Desuden er der ingen problemer med dem, når der afspilles video/lyd via Smart Hub eller fra eksterne kilder. Der er også lidt problemer med dårligt billede/skygge agtige tilstande ved tekst og logoer o.s.v

Jeg er faktisk lidt i tvivl om disse problemer forekommer på de digitale kanaler, da jeg sjældent ser de kanaler jeg har digitalt. Hvis der er, er de slet ikke så tydelige og TVets signal test (som kun virker på digitale kanaler) viser da også at der er 100% signal kvalitets, 98-100% signal styrke og 0 bit fejl.

Jeg har som sagt et ES5505 og det er et jeg har købt efter jeg er flyttet ind, så jeg har ikke rigtig tidligere erfaringer at samligne med. Jeg har et 5 meters dobbeltskærmet ClickTronic Casual F-kabel. Jeg har så skruet vinklede RF adaptere på. Kablet går direkte var TV til vægdåse.

Jeg ved ikke hvor problemet er. Det kan være alt imellem TV'ets tuner, kabel og hen til vægdåsen og det signal jeg modtager derfra. Det er et over 40 år gammelt byggeri, så det kunne sagtens være et elendigt signal jeg modtager p.g.a dårlig konstruktion.

Jeg kan kun konstatere at der i nogle perioder er så meget skratten at jeg simpelthen skruer væk i irritation. Så nogle ideer vil være yderst velkommen!
Af bleed_blue
#184376
Øhh, hvorfor i al verden ser du dog de analoge kanaler? Digitalt er laaangt bedre IMO. Der er vel næppe tale om, at du har analoge kanaler, hvor der ikke findes et digital spejl.
Af Trixanity
#184408
Jo, det er lige netop hvad der er tale om :) Det er som sagt fælles antenne, så det er noget, der bliver bestemt til møder. Så de eneste digitale kanaler jeg har er DRs kanaler samt en række udenlandske kanaler og jeg ser ikke nogle af dem. Stort set alt det jeg ser er stadig analog. Jeg kan godt få Boxer TV, men det koster sgu kassen ift. det jeg betaler for fælles antenne.

Det er derfor jeg står med et problem ift. signal kvaliteten, men jeg har ikke hørt andre brokke sig, så jeg må være den eneste der har problemer, hvilket også er derfor jeg henvender mig her :) Selvfølgelig ville jeg helst have alle mine kanaler i digitalt format og i HD kvalitet hvis jeg kunne bestemme.

Edit: Selvom jeg overvejer dog at droppe nogle af de ekstra kanaler jeg har fra fælles antenne og så få Boxer og så leve med at betale 100~ kr. ekstra. Dog ville det være knap så fedt hvis det ikke løser mit problem :) Jeg vil også miste TV3+. Den har Boxer ikke (endnu i hvert fald).