Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#14103
Hos X-bit Labs har Oleg Artamonov skrevet en længere artikel omkring forskellige aspekter ved LCD skærme, heriblandt inputlag. Du kan læse hans betragtninger her:
http://www.xbitlabs.com/articles/other/ ... ers_7.html

En ting man især bør lægge mærke til er, at folk ofte forveksler bevægelsen af deres mus på en ny stor skærm med inputlag, når det i virkeligheden blot relaterer sig til følsomheden af musen vs. størrelsen på skærmen. Hvis man opgraderer fra en mindre skærm, vil musen ikke længere bevæge sig fra kant til kant af skærmen ved den samme bevægelse, som den gjorde på den gamle skærm, idet der jo er flere pixels på den nye skærm.

Som vi også ofte har pointeret her i forum, så er det først når man begynder at spille hurtige online multiplayer FPS spil, såsom Quake eller Counter Strike i mere seriøst omfang, at brugeren vil mærke forskellen mellem en hurtig skærm uden inputlag og en med.

Et af rådende fra X-bit Labs er således at få fat i en mus med større følsomhed - en teori jeg gladeligt skal teste, hvis jeg kan komme i nærheden af en Logitech MX518 mus, der har en følsomhed der er dobbelt så høj som min nuværende. Jeg har mine tvivl på om det hjælper i spil, da effekten af en øget følsomhed også vil kunne opnås ved at sænke opløsningen i et givent spil - og den løsning dur i hvert fald ikke på min egen 2007FP i Counter Strike... :)