Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af C_mad
#13427
Hej..

Jeg har set på en bærbar som jeg skal spille, surfe, læse, arbejde på.
Jeg er faldet over disse 2:
Zepto Znote 6214W
Zepto Znote 6615WD

Nogle erfaringer med disse?
Har hørt at 6214W har knap så gode betragtningsvinkler, dog er den lidt billigere. Hvilken synes i jeg skal vælge og hvorfor?

På forhånd tak!
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#13436
Jeg har modtaget min 6615WD for et par dage siden, og jeg er meget tilfreds. Det er en rigtig lækker maskine, som jeg sagtens kan anbefale.

Det eneste negative ser nok skærmen. Den har godt nok en fin opløsning, så der er meget arbejdsplads, men det er billedmæssigt ikke en super skærm. Der slipper også lidt lys igennem i bunden.

Jeg fravalgte 6214W og 6314W udelukkende pga. Crystal Clear skærmene. Jeg foretrak ellers en 14 tommer skærm over en 15 tommer.
Af C_mad
#13668
Tak for dit svar. Havde stærk overvejet 6214, dog havde jeg hørt at crystal clear gjorde en dårlig betragtningsvinkel.
Var det pga. betratningsvinklen du valgte 6214 fra, eller er der andre negative sider ved crystalclear?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#13671
Crystal Clear er en coating der giver en del reflekser fra lyskilder omkring dig.
Af And
#13730
Jeg har en 6214W og jeg må også erkende at skærmen ikke er super, mere en "middel"skærm. Betragtningsvinklerne er ikke imponerende, men da jeg i perioder rejser en del er de mindre fysiske dimensioner og vægt mere vigtig for mig end betragtnings vinkler på skærmen.

I min klasse er der en der har købt 6615 i stedet, den er også lækker og skærmen virker lidt bedre end min at betragte (hans er ik Crystal Clear). Personligt er jeg dog stadigt MEGET glad for min 6214 og lever fint med det kompromis skærmen indbefatter. Når jeg er hjemme er min 6214 alligevel spændt for en 19" fladskærm.

Mvh.
Af C_mad
#13780
Så 6214's skærm bliver kun dårlig når lys reflekteres i den og har dermed ok betragtningvinkler, når den vippes?
Ok. Virker 15,4 tommer stort at transportere?

Kan det betale sig og kan det anbefales at give den mest muligt med RAM og CPU? Da grafikkortet måske ikk kan følge med på den højeste Ram og cpu ydelse.

Så kan jeg da vist heller spørge om mere :p
Tak for jeres svar!
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#13781
Ja, når lys reflekteres, så er det ikke den fedeste oplevelse med disse blanke skærme, men derudover, så fungerer de naturligvis tilsigtet.
Betragtningsvinklerne synes jeg aldrig er gode på bærbare. Det er typisk forskel på den øverste og nederste del af billedet, men det er til at leve med.

Personligt søgte jeg en 14 tommer for netop at have en lidt mere handy model. Jeg endte dog med en 15.4 alligevel. Trods det er den dog mindre end min gamle 15.4 bærbar, fordi kanterne er smallere. Den er lidt tung, og ikke super handy, men nu hvor jeg har fået denne zepto, og kanterne er lidt mindre, synes jeg egentlig det er okay.

Jeg valgte ikke ekstra CPU eller ram. De core 2 duo er tilstrækkelige til det mest i min mening. Jeg spiller dog heller ikke på min bærbar.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#13783
Man kan også sige at du jo får en hel del ydelse for pengene uanset hvilken core 2 duo du vælger. Teknologien er ganske god ift. tidligere generationer, så selv den mindste model vil give god ydelse.