Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#166787
Hej

Har nu haft denne skærm i et halvt år. http://www.samsung.com/sg/consumer/flagship/LS23A750DS/

I den tid har jeg måttet nøjes med at køre 60 HZ via HDMI til et DVI kabel. Er nu nået dertil hvor jeg vil op og køre de 120 hz, da jeg er blevet træt af 60 hz.

Selve skærmen har en HDMI udgang, og en DisplayPort udgang. Problemet ligger i at DisplayPort er den eneste måde jeg kan komme til at køre 120 hz på, men jeg har ikke en DisplayPort udgang på mit nVidia Geforce GTX460 graffikkort.

Hvad kan jeg gøre for at komme op på de 120 hz? Skal jeg erhverve mig med et nyt kabel som dette der gør at jeg kan løse problemet? http://www.av-cables.dk/billedkabler/dv ... 67_da.html

Kom med dit bud på hvordan jeg kan komme op på de 120 hz, husk at jeg ikke er interesseret i at skifte mit graffikkort ud.

Håber at i alle derude kan hjælpe mig. :)
Brugeravatar
Af azrael
#166789
Uden at sugarcoate det, så står den på et andet grafikkort. Ellers skulle du nok have købt en anden skærm.

Sagen er den, at passive DisplayPort adaptere (også i form af kabler) ikke gør noget ved signalet. DisplayPort har nemlig en fallback modus, som i bund og grund betyder, at man har et single link DVI (eller HDMI) signal, der transporteres via DisplayPort stikket/kablet, men altså ikke behandles som DisplayPort.

Skal du have et ægte DisplayPort signal, så skal der en aktiv konverter til, og det koster en del mere. Særligt, hvis du vil have en konverter, der tager højde for 120Hz i begge ender. Hvis du overhovedet kan finde en...
Af Victor Lund
#166790
Okay, så jeg kan ikke komme til at køre 120 hz?
Brugeravatar
Af azrael
#166791
Ikke som landet ligger, nej. Havde du købt Samsung S23A700D i stedet for, så havde du ikke haft de problemer, da den tager DVI-D som input.

Det skal så dertil lige siges, at nVidia først officielt anvender DisplayPort på deres 6-serie, dvs. GTX 680 og GTX 670, selvom DisplayPort udgange også har kunne findes på enkelte tidligere kort. Zotac har vist gjort det ved udvalgte modeller.
Af Victor Lund
#166792
Okay, så det kan overhovedet ikke lade sig gøre at erhverve sig et af de der kabler?
Brugeravatar
Af azrael
#166798
Efter min mening står du foran udskiftning af enten skærm eller grafikkort. Jeg ved godt, at det er et valg mellem pest og kolera, men du har været så uheldig at vælge en skærm, der mere er beregnet til ATi/AMD grafikkort, der jo har understøttet DisplayPort i længere tid.

Inden du nu ærgrer dig over, at du har købt en skærm med DisplayPort, så vil jeg lige indskyde, at DisplayPort er fremtidens standard for forbindelsen mellem skærme og grafikkort. Det er bare ærgerligt, at nVidia følte trang til at nøle så meget.

Her kan du for øvrigt læse lidt om det jeg tidligere var inde på med DisplayPort og passive kontra aktive adaptere (konvertere).
Af Victor Lund
#166799
Okay, så tror jeg bare jeg vil prøve at sælge skærmen hvis det kan lade sig gøre.
Brugeravatar
Af azrael
#166800
Eller købe et nyt grafikkort. Kan ikke helt afgøre hvad der ville være nemmest for dig.