Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#13201
Jeg er en amatørgrafiker der holder meget af at spille. Efter at have sværget, at jeg ALDRIG ville udskifte min CRT, så er jeg nu kommet på lidt andre tanker. Jeg er lige flyttet til en mindre lejlighed og har indset, at mit gamle kæmpemæssige skrivebord optager alt for meget plads. Derfor har jeg købt et noget mindre bord, som desværre ikke lader meget plads tilbage til min 21" CRT skærm.

Jeg har aldrig haft lyst til at købe en fladskærm før nu, mest pga. problemerne med pixelfejl, fejl i farvegengivelse (tænker især på farvegradueringer), respons-tid og betragtningsvinkler. På min gamle arbejdsplads købte de Imacs, da de lige lige var kommet frem med fladskærm og computeren indbygget i foden. Vi havde mega mange problemer med døde pixels (endda et par stykker der havde dem fra fabrikken af), hvilket afskrækkede mig fuldstændigt fra at købe en fladskærm. En anden ting jeg hæftede mig meget ved var, at der var 10-15 linier på skærmen hvor billedet blev trukket en ekstra pixel vertikalt, hvilket især blev tydeligt med mørk tekst på lys baggrund (er det virkelig normalt?).

Som sagt er jeg nærmest tvunget til at skifte skærm, også fordi min gamle - udover at fylde meget - også vejer et kvart ton og belaster det nye bord lige rigeligt.

Mit problem er, at jeg nu bliver nødt til at finde et acceptabelt kompromis mellem billedkvalitet og responstid. Som udgangspunkt vil jeg nok mest bruge skærmen til spil, men nogle gange arbejder jeg hjemme og har også brug for en acceptabel kvalitet. Jeg har derfor kigget på en lang række test af skærme og nået til konklusionen, at en IPS skærm nok er det bedste valg.

Umiddelbart tiltaler NEC 20WGX2 mig mest, da den har en bedre gengivelse end de fleste TN skærme, og samtidig har en acceptabel responstid på trods af IPS panelet. Er det helt ved siden af, eller er der en der er mere oplagt til mit brug?

Jeg spiller mest, og har ca. 3-5 grafiske opgaver om ugen (primært billedbehandling/retouchering). Budgettet er på 6000 kr. Håber I vil komme med et par råd og forslag. Vil helst ikke under 20", men kan godt acceptere en 19", hvis de er bedre.

PS: Lige et par tillægsspørgmål til NEC 20WGX2:
1. Skærmen er en widescreen skærm, betyder det at spil der er lavet til 4:3 bliver forvrænget, ved at blive trukket ud til kanterne, eller kommer der bare et par sorte bjælker?

2. Er der specielt store problemer med døde pixels på NEC skærmene?

Undskyld længden af mit indlæg, jeg har bare SÅ mange betænkeligheder ved at anskaffe mig en flad, at jeg vil være sikker på at jeg vælger noget ordentligt.
Af cederstrom
#13202
Hvis jeg skulle have en ny skærm ville jeg uden tvivl købe en Dell 2407WFP næste gang den kommer på tilbud. Det gør de ca hver 2 måned.
Af Piquet
#13204
cederstrom skrev:Hvis jeg skulle have en ny skærm ville jeg uden tvivl købe en Dell 2407WFP næste gang den kommer på tilbud. Det gør de ca hver 2 måned.
Tak for svaret. Prisen er lige pebret nok, jeg kan maks. give 6000, men vil gerne under 6000, så det bliver nok ikke en 24", men snarere 20-22". Ellers tak for rådet ;)
Af marj
#13209
Dell's 24" plejer somregel lige at snitte 6000 når den er på tilbud.

Men 20"-modellen er også ganske udemærket.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#13211
NEC 20WGX2 er nok det bedste bud du finder hvis du samtidigt vil have gode farver og lav responstid. Med Dell 2407WFP får du desværre en del inputlag, så til hurtige first-person-shooters såsom counterstrike, vil du få en del problemer. Dette vil ikke være ligeså udpræget på 20WGX2.

Der er ikke generelt problemer med pixelfejl på NEC og ej heller på fladskærme i almindeligehed. De Macs I har haft på din arbejdsplads lyder som nogle grelle tilfælde. Personligt har jeg kun haft en enkelt skærm der har udviklet pixelfejl tidligere, men den blev ombyttet på garantien (Samsung 0-fejlspolitik).
Af Mokkat
#13214
PS: Lige et par tillægsspørgmål til NEC 20WGX2:
1. Skærmen er en widescreen skærm, betyder det at spil der er lavet til 4:3 bliver forvrænget, ved at blive trukket ud til kanterne, eller kommer der bare et par sorte bjælker?

2. Er der specielt store problemer med døde pixels på NEC skærmene?
1. Du kan selv vælge om skærmen skal strække billedet ud, sætte sorte bjælker i siderne eller nøjes med at tegne det eksakte antal pixels uden at opskalere

2. Generelt har jeg ikke set mange tilfælde af døde pixels når folk omtaler den på forummer. Folk klager mere over andre ting, feks backlight bleeding eller at skærmen summer
Af velsing
#13217
Jeg ville vælge en Eizo S2111W, som får europa-premiere indenfor 2-3 uger, og som sælges for omkring 700 euro i Tyskland. Forgængeren s2110W er testet her på siden. forskellen i den nye model er: 6ms g2g i stedet for 8, dynamisk kontrast på op til 3000:1 samt HDCP understøttelse, men designet er helt uændret. Jeg selv (med samme brugsmønster som dig) køber storebror s2411W når de lander.

Jeg uddyber lidt i denne diskussion:

http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=2559

Samt her:

http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=2151


De har 5 års garanti på deres produkter, og jeg vil tro at det gælder ligegyldigt hvor man køber.

Et enkelt købelink:

http://www.f-m-shop.de/seiten/frame_gei ... r=A__16663

Her er den til 750 euro, hvilket er omkring 5.600,-. + forsendelse..

Held og lykke.

Velsing
Af Piquet
#13237
Hold da op alle de svar, mange tak alle sammen :)

Nu er der godt nok kommet lidt flere muligheder på banen. Det var rart at få bekræftet at NEC skærmen nok ikke var et dårligt bud. Udover specifikationerne, synes jeg også den har et tiltalende design.

Jeg blev ret interesseret i EIZO skærmen, også fordi det er et mærke jeg kender og kun har haft gode erfaringer med. Det virker også som om, at de som NEC, har fundet den gyldne mellemvej og har opnået en god responstid, uden billedkvaliteten halter for meget.

Jeg har ikke kunne finde en dansk forhandler (skærmen er nok stadig for ny), og er ikke så vild med at købe den i Tyskland, hvis der skulle opstå problemer med den.

Så... valget faldt på NEC'en. Endnu en gang tak for alle svarene!
Af BrunoB
#13280
Piquet skrev:Så... valget faldt på NEC'en.
Hi Piquet (Nilson?)
Gider du ikke feedbacke lidt mht NEC skærmen når du har fået den. Rådne pixels og baglys og såhn :-)
For jeg er sææl i tænkebox med denne skærm.
Forresten tyder noget på at NEC og kunderne er ret tilfredse med med den nuværende 20WGX2 for den nye 20WGX2 Pro (lander i løbet af jan) er vistnok kun ændret mht mulig tilslutning af en højtaler ting :-)
Hilsen
BrunoB