Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af bobske
#159847
Hej,

Jeg har brug for lidt viden om hvordan pris-udviklingen inden for TV's foregår. Findes der f.eks. et program eller hjemmeside som har en pris-historik oversigt. F.eks. hifipriser.dk har en pris-udviklings graf, men denne rækker kun ca. 2 måneder tilbage.

Jeg er generelt interresseret i om der er nogle generelle mønstre for prisudvikling inden for TV, og hvordan dette spiller sammen med producent og leverandør.

F.eks. har jeg fulgt pris-udviklingen nøje på Panasonic VT3055Y. Dette har generelt været en konkurrence mellem Komplett og elgiganten, hvor der i start november skete et stort pris-fald, og så senere i uge 2 januar. Herefter er prisen stagneret, og faktisk gået op. Jeg har en masse pseudo-teorier, men generelt mangler jeg indblik i hvad disse spring skyldes og hvor meget producent vs. leverandør har at skulle sige.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#159848
Henover et helt år går det typisk således (i grove træk):
- Nye modeller introduceres i januar-marts
- Forrige års modeller begynder at falde fra sidste uge af december og frem til april. De modeller der sælges ud først, stiger igen i pris, da udbuddet bliver begrænset. De modeller der er tilbage prisdumpes omkring marts-april.
- Den nye modeller lander i marts-april til højere introduktionspriser (end priserne på dem de erstatter, fordi de er faldet så meget i pris), men falder løbende henover året.
- Samme mønster gentages

Sådan har det traditionelt været gennem de seneste år, men det er jo ingen naturlov, at producenterne holder sig til samme lanceringsrytme fremover. Hvad der sker specifikt på modelniveau er umuligt at forudsige, da det jo afhænger både af efterspørgsel, udbud og ikke mindst butikkernes/producenternes rabatinitiativer fra uge til uge.
Af mbm
#159857
Der er MEGET stor prisregulering som kan ændre sig flere gange om dagen faktisk.

Jeg holder selv øje med et nyt tv jeg skal købe og lurer derfor dagligt priser.

Desværre er "mit" tv lige steget 1500kr i dag.
Måske er det faldet igen i morgen. Så man skal virkelig være skarp for at slå til på det "rigtige" tidspunkt
Af bobske
#159860
Ok tak for overskueliggørelsen Rasmus.

Det kan man sige er sådan det store makro - mønster. Dog har jeg også set en tendens til markant prisfald allerede fra start september for Samsung, Panasonic og Sony. Men igen, det ville være rart med noget mere solidt data.
Når jeg stiller det op som leverandør vs. producent, er det fordi jeg fornemmer nogen gange at det mere styres af en intern priskrig (eller mangel på samme) i landet, end at producenten vælger at dumpe prisen. F.eks. kan man hos nogle leverandører se hvor mange eksemplarer der købes hjem (eks. 70stks), og så må man gå ud fra at puljen er købt til en fast pris, hvorfor en pris-dumpning helt er deres egen strategi.
Her ville det være rart med noget inside viden på hvordan disse beslutninger bestemmes eller bare nogle grafer for forskellige TV's.

Jeg skulle have været mere flittig med excel arket, men det må jeg gøre i 2012 så jeg kan vidergive det : )