Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#157483
Jeg har ikke gennemgået alle indlæg her, så det er nok ikke et nyt emne, men håber, at nogen vil forbarme sig og fortælle mig i, hvilken retning jeg skal søge.

Mit problem er, at jeg ikke synes, at jeg har mødt en skærm der kan levere et ordentligt billede, hvis ikke signalet er i Blueray.

Det grønne græs kommer til, at se ud som om det var malet på jorden og skarpheden virker "pletvis".

Huden bliver glat og uden rynker og porer.

Jeg har pt et gammelt Sony 32' Trinitron 16/9, som har fået lidt lydproblemer og en udskiftning kunne derfor komme på tale.
Af Mysen
#157489
Bestem dig for pris, størrelse, overvej dit forbrugsmønster og kig på anbefalingslisten og læs et par tests. (Eller skim en del tests)

Hvis du skal have hjælp herinde, så sker det ikke rigtigt ved, at vi dikteret vores favoritter. Du skal selv på banen og komme med nogle forslag...
Af Lpg
#157492
Det jeg søgte var sådan set mere noget refleksion over de ting jeg har observeret mht billedkvalitet eller mangel på samme på de skærme jeg har set TV på hos familie, venner og bekendte.

Jeg ville egentlig bare vide om det bare er sådan med det signal der er til rådighed i DK. Om teknologien i skærmene afslører det billedmateriale man får ind gennem sit antennestik.
Af Mysen
#157495
Hvis du går helt tæt på et tv, ja så vil der opstå disse fejl på SD billedet. Fra almindelig siddeafstand er det ikke genkendeligt, hvad du siger, med mindre man har købt en al for stor skærm. Dog er der mange LCD modeller, hvis billedbehandling kan forårsage det, du beskriver om græsset, men disse ting kan dog slukkes for i menuen. En plasma bruger nogenlunde samme metode til at behandle signalet som din CRT skærm, så her vil forskellen ikke være markant lige bortset fra, at billedet skal skaleres så det fylder hele arealet. Og så er de jo oftes noget større jo, hvilket først og fremmet øger detaljegradden men altså også fejlene ;)

Et køb af en god skærm med Full-HD og dobbelt så stort skærmareal vil give dig en langt bedre tv-oplevelse, selv om du ved visse dårlige kilder ikke vil kunne undgå at fange flere fejl med den større skærm.
Af donoester
#157496
Dem du har oplevet dårligt billede hos - hvor kom signalet fra? Hvis det er fra komposit (via scart) fra en DVB-T/C-boks, så beder man om at få et dårligt billee.
Så skal du måske også have i mende at de fleste er ligeglad med farvepræcision og kvalitet, bare størrelsen er stor nok. Måske en overdrivelse, men man undres virkelig nogle gange. :D
Så selv om billedet måske ser mudret og overstyret ud, så kan det indstilles meget bedre på de fleste TV (hvor der anvendes meget mindre signalbehandling).

Det tætteste du kommer på TV-signalet, er hvis det ses på en hardwarekalibreret computerskærm, som man kan være sikker på indeholder så lidt billedkorrigering som muligt. Men det man virkelig lægger mærke til er hvor groft nogle kanaler komprimeres - selv de fleste HD-kanaler har komprimeringsartifakter omkring kontraster. Et billedrørs-TV har det med at kamouflere det delvist eller helt, fordi skarpheden sjældent er lige så god (og det er det analoge signal heller ikke).
Af Lpg
#157501
Lad mig sige det sådan. Det er ikke så enkelt som jeg havde håbet, men for at kunne vurdere en skærm skal man først have fat i noget kalibreringsværktøj for at kunne vurdere om en skærm kan vise et ordentligt billede.
Brugeravatar
Af edinger
#157509
At du ligefrem skulle behøve "et kalibreringsværktøj" for at kunne vurdere en skærms performance, er – heldigvis – ikke korrekt.

Afgørende for dit syn på nutidens skærmteknologi er imidlertid, om de skærme, du har set, har været indstillet til at yde deres optimale, eller om de blot har været placeret på et møbel out-of-the-box.

Hvis din opfattelse baserer sig på oplevelser med skærme, som blot er blevet pillet ud af kassen og stillet på et møbel, kan jeg godt forstå, at du er skuffet.

Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det egentlig er, man søger.

Hvad der for den enkelte udgør et "ordentligt billede", er tit en subjektiv størrelse, mens der findes internationale standarder for "det korrekte billede".

Det korrekte billede, som godt kan virke lidt kedeligt, ligger ofte et stykke fra det, mange spørgere her i forummet i virkeligheden ønsker. Hvilket undertiden kan gøre det til noget af en udfordring at yde "korrekt" vejledning ;)