Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#11992
Hej alle,

Jeg har lige fået min 230WP7NS ind af døren, og er godt utilfreds. Jeg kørte den først på DVI, og havde kæmpe problemer med input-lag. Da mit grafikkort ikke kan køre 1920x1200 på DVI stikket, gik jeg over til VGA og problmet blev noget bedre - men dog ikke løst. Jeg har målt den til 31 ms for langsom i forhold til mit CRT tv (med testen fra flatpanels.dk). Skærmen kørte 1920x1200 @ 60Hz på VGA udgangen - TV'et PAL på S-VHS udgangen af mit skærm-kort i "Clone"-mode.

Valget af 230WP7NS var på baggrund af at man ikke skulle opleve input lag problemer med S-IPS LCD'er. Med et input lag på 31 ms oplever jeg at jeg overshooter med musen i forhold til på en CRT. Man kan sikkert lære at leve med det, men det var noget som jeg prioriterede højt da jeg besluttede hvilken skærm jeg skulle købe. S-IPS er altså ikke uanfægtet af input-lag.

Noget andet som driver mig til vanvid i skrivende stund er at monitor-standen er utroligt følsom overfor vibrationer. Taster jeg lidt for hårdt på mit keyboard, wobler skærmen som et bubblehead på et dashboard (helt alvorligt, der skal ikke mere til). Jeg overvejer at spænde baduner på den, men efter som den bliver sendt tilbage i morgen er der vist ingen grund til det.

Skærmen ankom med 10 sub pixel fejl, så jeg regner ikke med at få problemer med returneringen. Tilbage står spørgsmålet:
Hvilken 8-12.000 kr 23-24" skærm køber man hvis 31 ms input lag er ca dobbelt så meget som man udstå? ;;)
1920x1200 er et must.
Af M-Sniper
#11993
Hej Mollemand...

Jeg har godt nok ikke testet min nye dell 24" ang. inputlag osv..
men jeg synes det er en lækker skærm, foden er stabil, inputne er der nok af, havde ingen problemer med DVI 1920x1200 (trods min gf kort er et 6600GT) efter min mening er farverne ok, de er ikke helt perfekte men acceptabel. jeg kan ihvertilfælde bruge det til mit arbejde (mediegrafiker).

Jg har dog ikke kalibreret den endnu, håber jeg kan finde en der har en kalibrator :o)

Prisen må så også siges at være god, da den er på tilbud til ca. 6300 ,- inkl. lev. iøjeblikket.

Tag et kig forbi Dell.dk
Af Shades
#12000
Hej Mollemand, jeg har selv kigget lidt på LCD-skærm med ca. de samme krav som dig til ydelsen.
Inputlag for en del 24" skærme er nævnt på hardOCPs forum.
Den gamle Dell 2405 skulle være ret slem med et gennemsnitligt inputlag på omkring 60-65ms, hvor den nye skulle være lidt bedre, men stadig noget værre end de 31ms som du oplever med din 230WP7NS. Samsung 244T ligger også på de 60-65ms, hvilket er så slemt at monitoren får en til at tro at man er småfuld ved normalt windows-brug (det er selvfølgelig nok individuelt, hvor slemt man oplever det).
Dells 30" monitor med S-IPS panel ligger ved test på ca. 25-30ms lag.

Personligt er jeg meget spændt på at se NECs nye 26" skærm, da den er baseret på en fancy afart af S-IPS og ligefrem har et overdrive man kan slå fra, hvilket måske kan hjælpe på lag.

Hvis du finder en 1920x1200 skærm med 10-15ms lag vil både jeg selv og nogle venner gerne høre om det da jeg har en stor tung 24" CRT på skrivebordet, der gerne snart skal på pension.
Af Mollemand42
#12008
Hej M-Sniper & Shades
Jeg har længe syntes at Dell har et rimeligt pragmatisk forhold til hvilken LCD de sætter i deres skærme. Laver man en panel-søgning på Dell, viser det sig at mange af deres skærm-modeller kan have flere forskellige LCD'er (i visse tilfælde ikke engang samme LCD tech). Jeg tror også at det er derfor at der er så stor uenighed om lag'et på 2405. Joken er bare at man ikke selv kan vælge hvilken LCD de sætter i, og jeg ser derfor en Dell skærm som lidt af et lotteri.

Tech specs på den 23-24" skærm jeg vil ha' er meget farvet af at jeg siden '96 har haft en tradition for dyrere skærme med længere holdbarhed. Jeg skifter sjældent skærm, fordi jeg normalt er meget tilfreds med mit køb. Som jeg forstår det har du samme tradition Shades.

Jeg har haft kig efter en LCD i over et år, og min 19" Sony G420p (den sidste af et sæt) synger sin svanesang. Jeg kan ikke tillade et fejlkøb, og venter hellere end jeg sluger kameler.

Jeg har hørt lidt af buzz'et om NEC 26" skærmen, men er ikke helt sikker på hvilket pris-leje vi taler? Derudover er der en tendens til at forherlige teknologi som ikke er udkommet. Jeg er er meget usikker på om den er ventetiden værd? Det er dog et godt forslag Shades, og jeg bliver nødt til at læse op på den. Jeg troede at jeg havde ramt papegøjen med den her Philips skærm, producenten til trods - det er desværre ikke tilfældet.
Af Shades
#12014
Jeg kom til at bruge lidt af aftenen igår på at undersøge NEC 2690 skærmen nærmere og jeg fandt et fransk review-site der ligefrem har haft fat i en og lavet en input-lag test af den.

http://www.lesnumeriques.com/duels.php? ... 2=969&ph=1
input lag delen kan ses ved at vælge "Retard d'affichage comparé à un CRT" ved etape-3 dropdown menuen.
De skriver desværre ikke om det påvirker resultaterne at slå overdrive fra, så en endegyldig dom må vi vente lidt længere på. 32,5ms lag i gennemsnit er dog nok mere end jeg vil acceptere.
Umiddelbart ser NEC 2690 ud til at komme til at koste omkring 10K incl. moms.

NEC 20WGX2 skærmen som de sammenligner med kunne faktisk godt være et bud på en erstatningsskærm selv om den kun er på 1680x1050 i opløsning. De 15ms lag tror jeg at jeg ville kunne acceptere, selv om det godt nok er fristende bare at lade CRT-skærmene køre lidt endnu.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#12026
Mollemand42 skrev:Hej M-Sniper & Shades
Jeg har længe syntes at Dell har et rimeligt pragmatisk forhold til hvilken LCD de sætter i deres skærme. Laver man en panel-søgning på Dell, viser det sig at mange af deres skærm-modeller kan have flere forskellige LCD'er (i visse tilfælde ikke engang samme LCD tech). Jeg tror også at det er derfor at der er så stor uenighed om lag'et på 2405. Joken er bare at man ikke selv kan vælge hvilken LCD de sætter i, og jeg ser derfor en Dell skærm som lidt af et lotteri.
I deres 24" er der ikke nogen tvivl om hvilket panel der sidder i og på de andre modeller har der heller ikke været tvetydige oplysninger i Danmark.
2007FP: S-PVA
2007WFP: S-IPS
2407WFP: S-PVA
Af Mollemand42
#12077
Øhm, undskyld Philips...
Jeg var lidt tidligt ude med riven over wobble effekten på monitor standen. Det var mig som ikke havde strammet en vital skrue under installationen - my bad... :(( Standen fungerer i skrivende stund.

Hvad angår input-lag har den ikke ændret sig, men det har jeg. Jeg kan ikke vente på det som bliver bedre, min Sony CRT er for blurry fra flere 1000 km. flytning, og LCD er crisp. Jeg har lært at leve med det...

Farverne på denne monitor er ikke i klasse med CRT. Jeg har lavet et par r, g og b gradients til både sort og hvid, og i alle retninger. Definitionen er ikke skarp, men har store "bølger" i overgangene. Det er som om pixel'erne ikke er kalibreret til hinanden.
Rød er mere orange end jeg kan li' fra den native pixel - en lup afslører at det bare er rød som lyser. Ellers er farverne på skærmen gode.
De "eksperter" jeg har hørt udtale sig, siger at farve definitionen på denne skærm er noget af det bedste de har set på en LCD. Jeg er ikke ekspert på LCD, så jeg ville gerne høre en test-verdict her på siden.

Efter som det er en ubeskrevet monitor på nettet, vil jeg gerne høre hvad LCD eksperter mener efter at den er kommet i menneskehænder.

Mht. Dell, yakken, refererede jeg mest til Dell 2405, som gjorde at Dell mistede min tillid.

Mollemand
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#12082
Vi har ikke selv set skærmen i aktion her på flatpanels.dk og selvom vi fik den til test, så afslører vores kalibreringshardware desværre ikke alle nuancer af favegengivelsen. Den medfølgende software til Lacies kalibrator har et meget begrænset udbud af features og kan som sådan kun bruges til at indstille farverne - ikke til at analysere billedet i detaljer.

Mht. gradienterne på din skærm så er fænomenet "banding" meget udbredt på fladskærme. Du vil da se gradienter, som burde være flydende, blive opdelt i indtil flere sektioner med skapere overgange.