Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#146192
Hej

Jeg er på udkig efter en monitor til fruens bærbare (en Lenovo Edge 15). Som så mange bærbare, har den ikke nogen DVI udgang, kun en VGA. Erfaringsmæssigt giver det ikke noget fantastisk billede, uanset skærmen. Den bærbare er dog udstyret med en HDMI udgang. Kan man tilslutte en monitor, som også understøtter HDMI via denne udgang? Jeg kan se at der findes HDMI - DVI adaptorkabler. Betyder det, at jeg kan tilslutte den bærbares HDMI udgang til en monitor med DVI indgang?
#146197
necator skrev:Hej

HDMI er bagudkompatibel til DVI. Det betyder, at du kan koble en skærm med DVI-indgang til en bærbar med HDMI-udgang ved at have et HDMI kabel og en HDMI->DVI adapter eller et HDMI->DVI kabel. Du kan ligeledes koble en skærm med HDMI-indgang til en bærbar med HDMI-udgang. Hvilken metode du anvender er såmænd underordnet. Billedet skulle gerne blive det samme.

Det er dog muligt, at HDMI-udgangen på den bærbare er konciperet til at slutte et tv til den bærbare. I så fald kan farverne eventuelt se en anelse forkerte ud. Det har noget at gøre med, at mange tv kun kan håndtere et mindre farveområde (YCbCr)end 256 forskellige værdier for rød, grøn og blå (RGB). Sommetider findes der indstillinger til dette i grafikkortets/-chippens indstillinger.