Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af db
#139399
Hej alle

Har en halvgammel LG L2000C skærm nu som enten skal have en "sidemand" eller skiftes ud med to nye skærme, hælder dog mest til at få to nye.

Skærmen skal bruges til en blanding af almindeligt computerbrug, se TV på (med en ekstern DVB-C boks) og muligvis lidt billedredigering.

På grund af det med TV-brug regner jeg med at jeg skal have en Full-HD skærm for at det ikke kommer til at se for mærkeligt ud.

Regner med at skærmen skal være på 23-24" og koste ca 2000kr per skærm. Skærmen skal kunne justeres i højden da jeg har vænnet mig til det på min gamle LG og vil sidde ordentligt.

Er selv kommet frem til følgende 3 skærme:

BenQ BL2400PT
http://flatpanels.dk/test.php?subaction ... 1297351575

Dell U2311H
http://flatpanels.dk/test.php?subaction ... 1275296312

NEC EA232WMi
http://flatpanels.dk/test.php?subaction ... 1295618220

Hvad vil i foreslå/anbefale? Er i tvivl om jeg skal gå efter IPS eller PVA panel, min gamle LG har såvidt jeg husker IPS panel og nogle gange er den "grumsede" overflade lidt irriterende, dog vil jeg hellere leve med det end en skærm der ændrer farve osv hvis man man bevæger sig lidt til siden.

PS: ved godt at Dell kommer med en serie nye skærme indenfor et par måneder, synes bare ikke jeg vil vente så længe for savner at kunne se TV når jeg sidder inde på "kontoret".

På forhånd tak
David
Af db
#139493
Bump, slet ingen kommentarer? Subforaet med PC-monitors virker dog også generelt til ikke at være vildt aktivt.

Lige pt hælder jeg vist mest til Dell'en for den virker snart som den mest sikre løsning, feks synes jeg ikke at der er ret meget snak om BenQ og NEC.
Brugeravatar
Af azrael
#139510
Jeg har ingen af de nævnte modeller, men jeg har en Dell 2209WA stående. Dejlig skærm, men sortniveauet er altså ikke det bedste.

Hvilken skærm jeg ville anbefale afhænger derfor lidt af, hvad du *mest* vil bruge den til. Er det mest "almindelig" computerbrug, så ville jeg nok gå efter Dell U2311H. Vægtes tv-/filmbrug højere, så ville jeg nok gå efter BenQ BL2400PT, selvom den har en højere vinkelafhængighed.

For øvrigt kan det efter min mening ikke betale sig at vente på de nye Dell modeller. De kommer med LED backlight, hvilket godt nok sparer lidt strøm, men til gengæld vil du typisk opleve dårligere farver end ved en skærm med CCFL backlight. Selvom reklamerne ofte forsøger at bilde dig det modsatte ind. :)
Af db
#139524
Tak, har lige bestilt 2stk Dell U2311H fra Dustinhome, ifølge specs på hjemmesiden skulle de også have 3års garanti med afhentning på adressen (hvis man da kan tro det).

Angående tv-brug så bliver det udelukkende lidt serier osv imens man laver lektier eller sidder ved computeren. Overvejede også lidt de billige modeller fra Eizo, men hvis man vil have højdejustering osv så ligger stykprisen lige 700kr over Dell'en og så nærmer vi os også prismæssigt andre skærme der måske kunne være interessante at se på. Feks kunne 2stk Dell U2410 sikkert være lækkert, men rimer ikke så godt på SU og mit behov :s

Næste gang der kommer løn skal jeg nok overveje en "spyder" så jeg kan få kalibreret skærmene og dermed måske kan komme igang med lidt billedredigering, har dSLR så ligger inde med en masse råfiler jeg aldrig har fået gjort ret meget ved.

PS: og har vist fundet et "alderdomshjem" til den gamle LG, synes det er synd at smide skærmen ud for den fungerer stadigvæk fint og har nogle fantastiske ergonomiske muligheder for at indstille den.
Brugeravatar
Af azrael
#139532
2 stk. ligefrem... Jeg har ingen SU problemer (længe siden :)) og jeg har kun én skærm. Men nu har jeg heller ikke plads til mere... :p

Anyway, tror du bliver rigtigt glade for dem. Og så har skærmene jo Dells Zero Bright Pixel garanti, hvor du får udskiftet skærmen, hvis bare der er én lysende pixel.

Apropos billige Eizo. De eneste billige Eizo skærme jeg kender, og her bruger jeg udtrykket "billigt" lemfældigt, anvender TN paneler. Det skidt gider jeg godt nok ikke have, selv hvis der står Eizo på det.
Af db
#139536
Jamen efter at have siddet lidt i et kontrolrum sidste år hvor der var 3skærme til hver "workplace" så var det næsten lidt vanedannende :p det var dog kun 19" skærme i 4:3 format.

Angående "billige" Eizo så har de feks deres "Foris" som dustinhome har til 2000kr, denne har dog desværre ikke højdeindstilling osv. Ellers har de også en til ca 2600kr, begge er med PVA-panel.