Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#137541
Davs Flatpanels.dk

Jeg er en ny bruger herinde og ser frem til at bruge dette forum, men med det sagt har jeg allerede et problem som måske en eller anden kan løse for mig.

Jeg har en ven som forleden fik anskaffet sig et Samsung LE40F86 og TV'et i sig selv fungere perfekt til deres behov, de har sat deres TV boks til HDMI, deres PS3 til HDMI og billedet står smukt på TV'et
MEN
når de sætter deres bærbar til (Acer 5738ZG) med HDMI så kommer der regnbue farvede prikker og striber i billedet, hvis de så sætter en film eller andet på som bevæger sig kan man se hvordan både prikker og striber hopper og danser i takt med at billedet på TVet ændre sig.

hvad har jeg selv prøvet at gøre?
- Jeg har sat deres bærbar til deres gamle 23" prosonic TV og der er ingen fejl.
- Jeg har prøvet min egen bærbar (Acer 6935G), der kom ingen fejl på TV'et!.
- Jeg har prøvet et andet HDMI kabel.
- Jeg har prøvet en anden HDMI port i TVet.
- Jeg har prøvet at rokke i HDMI kablet ved bærbarens udgang (billedet reagerede på det og det blev enten værre eller forsvant).
- Jeg har prøvet at opdatere grafikkort driveren.
- Jeg har prøvet at installere Ubuntu og teste om det var et OS problem.

Det sidste jeg vil prøve er at sætte deres bærbar til mit eget TV (Sony KDL40W5500) for at se om mit TV laver samme fejl, for det kunne tyde meget kraftigt på at HDMI porten i deres bærbar måske er ved at stå af, det der så forvirre mig er at bærbaren IKKE laver fejl på deres gamle 23" TV.

Er der nogen som kender til det beskrevet problem og måske endda har en løsning?
Tak på forhånd

Mvh.
Benno