Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#136049
Hej folkens,

Jeg har først nu oprettet mig som bruger, men har lurket i årevis og indtil nu kunne finde svar på mine spørgsmål i allerede oprettede tråde.

Sagen er, at jeg har læst flatpanels' anmeldelse af LG SL8000, som så vidt jeg har forstået er en model fra 2009 - altså ikke just det nyeste på markedet mere. Alligevel kunne jeg godt lide hvad jeg så i anmeldelsen - billedkvaliteten og designet virkede rigtig godt til prisen. Samtidig er jeg ikke interesseret i 3D, og selvom LED fjernsyn er meget tynde og pæne ofrer jeg gerne et par cm ekstra for at få den oprindelige LCD-teknologis pænere lysfordeling. Jeg har nu opstøvet et LG 47SL8500 til 6890,- kroner og vil spørge, om det her i 2011 giver mening at købe netop det tv, eller om der siden er kommet bedre og billigere ting på markedet mht. billedkvalitet indefor samme størrelse (42" - 46") og designstil til max 7000,- kr. - jeg har meget svært ved at finde sammenligninger mellem LG's modeller på tværs af generationerne.

Lad mig endelig vide, hvis der er andet I skal vide for at kunne hjælpe mig. Og foreløbig tak for en god side og et godt forum.

/DuneCat
Af MKT
#136070
Jeg ville også se efter et nyere tv til samme pris. Nok mest pga. det der med teknik og udvikling.

Sharp LE820 mener jeg nærmer sig det bedste bud. Fås i 46" til samme pris og ligger også under anbefalinger her på siden.

LG LD750N er også et godt LCD og fås i 47" ligeledes til samme pris.
Af DuneCat
#136072
Efter hvad jeg kan læse i anmeldelsen får det TV ikke en Top Anbefaling, i modsætning til SL8000, hvor SL8500 er det samme tv blot med glasfront i stedet for plexiglas (http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1256547199). Det koster næsten det samme som det jeg har fået tilbudt, og er 5" mindre. Så jeg forstår ikke helt anbefalingen, med mindre der er sket så meget indefor teknologien, at en Top Anbefaling fra 2009 er dårligere end en god anmeldelse fra et senere tidspunkt, og at tingene simpelthen har rykket sig så meget. Mit spørgsmål gik mest på, om et 47SL8500 til knap 7000,- er en god pris i dag.

Ud over det er jeg ikke så vild med hvid plastik på elektronik, men det er vel en smagssag.
Senest rettet af DuneCat 13 apr 2011, 08:53, rettet i alt 1 gang.
Af DuneCat
#136073
Mit svar var til NemliJa, ikke MKT. Jeg læser lige lidt op på de andre anbefalinger nu.
Af DuneCat
#136149
Jamen så giver det jo straks bedre mening :D Designet er også noget pænere. Dog scorer det jo ikke ligeså højt på farvegengivelse mm - til gengæld er timelapse virkelig en nice feature. Tak for rådet.

Hvis der er andre, der vil byde ind skal I være meget velkomne. Fx. vil jeg gerne vide, om LG LD750N svarer til SL8000/8500 mht. billedkvalitet - sidstnævnte har jo vundet en del priser, hvor jeg ikke kan finde så meget om det første. Ved I noget om, hvordan de forskellige skærme er mht refleksioner?
Af Steen Bay
#136154
DuneCat skrev:Hvis der er andre, der vil byde ind skal I være meget velkomne. Fx. vil jeg gerne vide, om LG LD750N svarer til SL8000/8500 mht. billedkvalitet - sidstnævnte har jo vundet en del priser, hvor jeg ikke kan finde så meget om det første. Ved I noget om, hvordan de forskellige skærme er mht refleksioner?
Ja, LD750n burde være efterfølgeren til SL8000/8500 mht. billedkvalitet, da det ligesom disse har 200Hz scanning backlight, og LD750n har færre reflektioner, da det har et mat panel uden glasfront.
Af DuneCat
#136161
Ah, jamen så lyder det jo som en vinder indtil videre.
Af DuneCat
#136212
Jo mere jeg kigger på nettet, jo mere undrer det mig, at der ikke er en eneste anmeldelse af LG LD750n/LD750. Kan det virkelig passe? Der er jo fx. masser af anmelderlser for SL8000 og for det Sharp, I har linket til. Så er det da ikke noget bestemt lovende tegn, at der ikke er en eneste side der har lavet en test? Altså hvis det skulle overtage det segment, som SL8000 havde før, skulle man vel mene, der var et publikum. Er der nogen der har et link til en test eller anmeldelse?
Af Steen Bay
#136220
DuneCat skrev:Jo mere jeg kigger på nettet, jo mere undrer det mig, at der ikke er en eneste anmeldelse af LG LD750n/LD750. Kan det virkelig passe?
Ja, det kan godt passe, og her deler LD750n skæbne med mange andre gode TV, som f.eks. Panasonic's LCD version af G20 der teknisk ligner det meget (begge har IPS panel og 200Hz scanning backlight). Deres 'problem' har nok været at de blot er gode, gedigne og lidt 'kedelige' TV, uden noget specielt såsom 3D, LED eller smart design til at henlede opmærksomheden på sig selv.