Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af MOA
#135203
Hej Flatpanels.dk,

mit første indlæg her på sitet, starter ud med et spørgsmål.

Jeg var så uheldig at mit ca. 2 1/2 år gamle Samsung LE40M86BD valgte at holde op med at virke.

Jeg har heldigvis tegnet en forsikring, som dækker i dette tilfælde.

For 2 1/2 år siden gav jeg 11.500 kr. på tilbud for skærmen og nu vil forsikringen give mig ca. 3.300 kr. at "snolde" for, da de har fået anvist et alternativ som skærm der koster 3.700 kr. (-500 kr. selvrisiko), hvilket jeg selvfølgelig intet har imod hvis det er af samme stand.

Nu er problemet blot at den skærm de henviser til er MEGET dårligere, jeg tror ikke engang Bilka ville have det som billigt TV. Jeg har været ude og se det, og det er helt forfærdeligt ringe.

Så jeg har forgæves forsøgt at søge på et alternativ til Samsung LE40M86BD, og tyer nu til eksperterne her :-)
Af MKT
#135206
Du får ikke noget særlig godt tv for de penge!

Hvilket tv fik du anvist?

Hvilken forsikring købte du?
Af MOA
#135212
Fik anvist et Samsung LE40C535, hvor jeg mener at de 22,22% i forringelse af lysstyrken er meget tydelig at se når man står ved det... det er som at sætte sparefunktionen til på høj på mit tidligere og så se TV.

Og fjernbetjeningen af modeltypen TM 1050 er meget plastikagtig og uhandy.
Ja og så er der selvfølgelig lige det rosa tema skærmen har i fronten som absolut ikke matcher vores øvrige udstyr :-)

Har en udvidet forsikring mod fejl på produkter i op til 4 år, hvor de betaler til et tilsvarende.
Af MKT
#135217
Må indrømme jeg ikke kender dit nuværende tv, men en 2/3 prisreduktion synes jeg lyder voldsomt.

C535 er et godt LCD tv til den pris, men ikke fantastisk. Jeg ville nok spytte lidt mere i end selvrisikoen og købe Panasonic p42G20. her får du et markant bedre billede end samsung LCD kan tilbyde.
Af MOA
#135222
Jeg er enig, jeg føler virkelig jeg er blevet snydt når de vurderer skærmen er så lidt værd.

De tager ikke højde for noget synderligt, hverken kvalitet eller andet.

Jeg skal i hvert fald ikke eje det som de anviser, det vil jeg aldrig byde mine øjne efter jeg har været ude og se det.

Opgaven går ud på at finde et alternativ til mit tidligere TV, som ikke kan købes som en bilkabasker med lav kvalitet, som forsikringen også godkender.

Jeg ved godt hvilket tv jeg har i kikkerten, men det kræver jeg smider lidt flere penge i, hvilket også er fint, men jeg gider absolut ikke spises af med så lidt bare fordi de lige hurtigt googler på Samsung og finder et 40".
Af DavidHimself
#135224
Jeg ved ikke om du virkelig er blevet snydt - de er jo kun forpligtet til at give dig teknisk tilsvarende (i følge loven, må du ikke have en reel berigelse af det) og dit gamle tv havde jo ikke super vilde specifikationer.

Men det er jo et LCD tv, og det snævre feltet noget ind.

Som der tidligere er skrevet er 535'eren et... ja fint tv, men på ingen måde vildt og voldsomt, men det ligger heller ikke langt fra dit gamle (når man ser på specs'ne) men jeg er enig i at du bør købe noget andet end det de foreslår!
Af MOA
#135225
Mit gamle TV var testvinder i 2008, dengang havde det vilde specifikationer :-)

Jeg er overbevist om at bare lysstyrkens reduktion på 22,22% og fjernbetjeningens kvalitet gør at dette TV er langt fra mit gamle TV.

Jeg må vel bare ringe dem op og sige hvis de smider en tusse oveni går det vel lige op.

Det er ikke så meget pengene, det er mere princippet i det. Ville nødig stå i samme situation med en bil, hvor de reducerer motorens ydelse med 22% :-)
Af M-Sniper
#135226
Hmm...

har du talt med forsikrings selskabet.
jeg vil dog mene at det er en nedgardering i forhold til den du havde. kan godt være at teknisk har samme forhold. men kigger du på serien har det ikke noget med hinanden at gøre..

40M86 serien var en højere serie end den nuværende 5 serie.

Prøv at ringe til din forsikringsselskab og forklar oplys dem at du ikke mener de to tv ikke er ens. måske teknisk men ikke samsung serie mæssig.
nogle gange kan det lykkes at de siger ok.

jeg vil mene at en 6 serie er tilsvarende den du havde.

håber det lykkes for dig.
Af lennon
#135231
MOA skrev:
Mit gamle TV var testvinder i 2008, dengang havde det vilde specifikationer :-)

:-)
Mindes nu ikke lige at Samsungs LCD har været testvindere andre steder end ligegyldige EISA ? Men alt andet lige, så skal du sgu ha en anstændig forsikringserstatning . . !
Af DavidHimself
#135235
En testvinder fra 2008 er heller ikke nødvendigvis det vilde i dag ;)

"Problemet" med 6 serien er at den har 100Hz funktionen, og det ser forsikringsselskabet som en væsentlig berigelse.

Jeg er tildels enig i at 5 serien måske ikke er tilstrækkelig - men det er svært at få sin sag igennem med et 6 serie.

Det bliver interessant og se hvad de siger...
Brugeravatar
Af MigSelv
#135247
Måske Samsung kan oplyse om, hvilken model der er den reelle afløser.
Af kskruger
#135250
En 40C655 ville være en fair erstatning, for et 40M86. Det har også 100 Hz. Det tv du har fået tilbudt, ville svare til et 40N86, som var lillebror'en til dit tv i sin tid.
Af MOA
#135259
Tusinde tak for de mange gode svar.

Det må blive et 40C655 jeg foreslår forsikringsselskabet. Pengene går til et: http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=58 ... tpanels_dk

Jeg tvivler på LCDs holdbarhed, eftersom mit Samsung tog sit eget liv efter 2 1/2 år uden det har været flyttet. Det har allerede fra starten givet nogle gevaldige brag efter få minutters brug. Sikkert hjulpet godt på vej af PostDKs behandling :-)
Af Expert Jyderup
#135291
Uden at kende dine præcise forsikrings betingelser vil jeg mene at 5 serien fra Samsung er den reelle erstatning da 6 serien har 100 Hz og det havde din gamle ikke. Ved godt at det er surt at det er så meget billigere end dit gamle, men sådan er det nu desværre engang. Se det på den positive side.. du kan få et nyt tv :) OG som nævnt så kan du jo altid smide penge i selv og få et bedre.