Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#125492
Har netop købt et Samsung 46" LED tv - UE46C8705XS

Jeg anvender TV'et sammen med Yousee og har tilsluttet en bluray afspiller (SAMSUNG BD-C8900).

jeg har dog en håndfuld kanaler, såsom MTV, Voice TV osv. som bliver vist med en masse tilfældig støj på skærmen - lyden hakker og det er som om signalet falder delvist ud.

Havde ikke samme problem med kanalerne på mit gamle TV. (her var de så heller ikke indlæst digitalt)

er der nogen som hvad hvad det kan skyldes og evt. forslag til fejlretning ?

(firmware er opdateret)

Tak for hjælpen.
Af noxity
#125499
Det lyder 100% som om dine kabler ikke er ordentligt afskærmet. Så køb nye gode kabler, og så virker det igen.
Af mhca
#125501
Er det konstant eller kan der godt gå minutter uden pixelering?

Mine forældre har samme TV, hvor de oplevede problemerne på HD-kanalerne, bl.a. DR HD, TV3 HD, Kanal5 HD.

Først blev kablet skiftet til et af bedre kvalitet uden forbedring, så blev signalet målt igennem af YouSee helt ude i enden af kablet med fint signal som resultat.
Til sidst blev motherboardet skiftet gennem Samsung Prestige Service. Dette hjalp på problemet. Dog medførte Samsungs firmware-opdatering fra november, at der er kommet problemer igen på nogle af kanalerne.

Jeg har ikke helt indtryk af omfanget af problemet på nuværende tidspunkt, men det er i hvert fald ret elendigt, hvis tuneren skal være så overfølsom.
Deres 22" Samsung TV har ingen problemer med samme stik og kabler.

Men et forslag:
- Forsøg at tilslutte TV'et i det første stik i huset/lejligheden og med et kort kabel af fornuftig kvalitet og se om det ændrer noget. Elektrisk støj kan sagtens være et problem.

Du kan se signal-styrken et sted i menuerne på TV'et. Mine forældre har dog problemer selvom signalstyrken er i den høje ende.

Mvh. Martin
Af Mr.Banana
#125602
Hej og godt nytår. :)
Hvis du har en trådløs dongle sat i fjernsynet, så prøv at tage den ud og se om den hjælper. Efter at jeg tog min væk forsvandt pixeliringen på
Tv 1000 Hd og 3+.
Ved ikke hvorfor den giver støj på billedet, men har hørt at Samsung er bekendt med problemet.
Af Johnoc
#126444
Jeg har lidt samme problem, men jeg ved tilgengæld hvorfor. Mit kabeltv stik sidder meget langt fra hvor tv'et er og jeg har derfor trukket næsten 15 meter kabel med 3 samlinger langs med væggen. Hvis jeg kun trækker den første ledning tværs gennem stuen uden samlinger og sætter den direkte i er der ingen problemer, men når jeg bruger alle 3 ledninger samlet gør den det du nævner og kun på bestemte kanaler. Har fået at vide at man anbefaler kablet maks er 10 meter langt og at det skal være af god kvalitet, ellers kan man opleve det du siger.

Problemet kan selvfølgelig også ligge et andet sted, men vær opmærksom på at det kan være årsagen. I bund og grund er dit problem at signalet på en eller anden måde er forringet når det når op til dit tv.