Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#124986
Hej alle sammen.

Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste, og i den forbindelse har vi fundet overskud i budgettet til et nyt tv, istedet for mit gamle 28" CRT-tv. Vi sidder ca. 3 meter fra tv'et, og har ca. 6000,- at bruge på et nyt fjernsyn. Det skal primært bruges til at se alm. YouSee tv, se dvd'er og spille Xbox 360 samt Wii. Vi har ikke planer om at anskaffe en Blu-Ray afspiller foreløbigt. Vi vil meget gerne have et stort fjernsyn, så ca. 50" ville være helt super.

Jeg har selv kigget på Panasonic TX-P50X20E, men er det for lav en opløsning når det er så stort?
Af Mysen
#124988
Du kan få et bedre tv en X20. Jeg ville ikke købe et 50" uden full hd. Dvd'en er på vej væk og der kommer flere og flere HD kanaler. Lur mig om ikke de også hæver opløsningen snart. Desuden er der allerede nogle hd kanaler med 1080i.

Snup et 50PK550n eller lillebror 50pk350n fra LG. med 6000kr og krav om 50" er der ikke bedre bud imo.
Af Among
#125006
Hvis du indenfor en kort årrække begynder at se Blu-ray-film, så vil det være en ikke uvæsentlig mangel at TV'et ikke kan levere 1080p.

Sålænge du dog er overbevist om at du ikke kommer til dette, har du efter min mening heller ikke behov for en full HD-skærm.

I øvrigt er det ikke nødvendigt at have en full HD-skærm for at se 1080i - i hvert fald ikke så vidt jeg er orienteret.

HD-kanaler i 1080p har lange udsigter. Det skal du i hvert fald ikke kalkulere med.
Senest rettet af Among 28 dec 2010, 22:19, rettet i alt 1 gang.
Af Jacob Schrøder
#125007
Jeg har kigget lidt på LG's 50PK550N, som kan fås til 5999,- i Elgiganten lige p.t., og som derfor er et super alternativ - det eneste problem er, at jeg ikke rigtigt kan finde nogle anmeldelser af det? Hverken her på siden eller andre kendte...
Af BrianH
#125011
Hvis ca. 3 meter betyder lidt OVER 3 meter og ikke lidt UNDER 3 meter, så er det et godt valg.

Jeg "studeret" dette tv lidt i Fona ved Nørreport, hvor det er udstillet (en C2 godt nok, men det er samme skærmpanel) og 3 meter er grænsen for hvor jeg kan se de ret store pixels.
Af kskruger
#125012
Jeg ville aldrig købe et 50" som kun har en opløsning på 1024 x 768 - især når sidste års model 50X10 havde en større opløsning på 1366 x 768. Jeg ville også gå efter en FullHD fra LG til samme pris.
Af Mysen
#125028
Jacob Schrøder skrev:Jeg har kigget lidt på LG's 50PK550N, som kan fås til 5999,- i Elgiganten lige p.t., og som derfor er et super alternativ - det eneste problem er, at jeg ikke rigtigt kan finde nogle anmeldelser af det? Hverken her på siden eller andre kendte...
Du kan læse en engelsk tekst af PK350 som vist er det samme tv med meget få undtagelser, eksempelvis THX profilen. PK350 har en filmprofil, der til gengæld er rost, så forskellen mellem de to er så lille, at du godt kan bruge denne test.

http://www.avforums.com/review/LG-PK350 ... eview.html