Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#123577
Hej.

I dag stod jeg i Elgiganten og kiggede på et nyt fjernsyn.
Jeg havde læst mange steder (inklusiv her), at plasma skærme havde det bedste billede, men også kostede mere i strøm.

Jeg tænkte, at strømmen var ikke noget problem, jeg ville bare have et godt TV. Derfor besluttede jeg mig for at kigge på plasma.

Til min store forbløffelse så jeg, at billedet på plasma ikke var i nærheden af LCD og LED.

Jeg er meget forvirret lige nu.
Jeg kiggede på alle plasmaskærmene, og de så allesammen ud til at have ringere billedekvalitet end LCD og LED.

Kan I forklare, hvad der sker? :)

På forhånd tak.
Af Lars K
#123578
Beauty is in the eye of the beholder ;)
Af lennon
#123579
At du ikke ved præcist hvad du skal kigge efter. Og derfor går du i den såkaldte "butiksfælde" hvor pangfarverne og LCD´ens sterile skarphed får plasmaen til at se lidt flad og kedeligt ud . Hjemme i stuebelysning vil du ret hurtigt få svejseøjne af de butiksindstillinger som du netop har oplevet . Derfor glem alt om det du oplever i en butik, og læs i stedet nogle seriøse test hvor fagfolk jagter det perfekte billede og sammenligner skærme under normale forhold og på tværs af teknologier .
Af Illgor
#123580
Men lige for at følge op på #1, så er test der bliver lavet herinde jo baseret på det mest rigtige billede. Om du så personligt synes at LCD (LED er det samme bare for at få det på plads) så skal du jo vælge LCD.
Fordi hele verden synes at havet er blåt kan man jo godt selv synes det er grønt.
Men vær også opmærksom på som der bliver skrevet at det man ser i butikkerne sjældent vil være som derhjemme. Så skal du i hvert fald gå i hifiklubben hvor de ofte har et rum med opstilling. O_O
Af heli30
#123583
Hejsa, ja må nok slutte mig til plasmafolket, har ellers kun haft lcd.. har ikke for så længe siden købt et panasonic TX-P42G20 og det skuffer bestemt ikke til prisen.. synes det har et langt mere blødere billede og bedre sortniveau.. men igen smagssag:-)
Af Shutdown
#123608
Jeg ved godt der er forskel på smag. Men jeg klipper lige et stykke tekst fra en anden tråd. Kommer her...
Jeg kan ikke sige det tydeligt nok. MAN KAN IKKE, regne med hvad man ser i forretningen når det handler om billedkvalitet. Jeg var selv i elgiganten for at se nærmere på PK950. Den stod virkelig dårlig, hakkede voldsomt ved panorering osv. Derefter gik jeg hjem og skrev flere indlæg herinde hvor jeg spurgte til hvordan det kunne være at den skærm havde fået top-award herinde, og hvorfor der var så mange der sagde den var super, det kunne jeg jo ikke forstå efter jeg havde set den i elgiganten. Men alle sagde det måtte være fejljuseret eller at materialet der blev afspillet ikke var iorden. Nu ville tilfældet at jeg fik et supertilbud på lillebror PK760N som jeg slog til på. Jeg kan kun sige at PK950N i EG vs PK760N her hos mig er som nat og dag,. Mit TV står superflot i billedet, dyb sort, ingen buzz, retention eller hakken ved panorering. Man skulle virkelig tro det var 2 forskellige TV. Så man kan kigge på design osv og ikke meget andet når man står i forretningen, ihvertfald når det gælder elgiganten.
Af THM
#123610
tror også, som det blev nævnt tidligere i tråden, at det også kommer at på om man ved hvad man skal kigge efter. men hvis der er rigtig meget lys i butikken kan man ikke rigtig vurdere så meget.
var i fona for et par uger siden, og af de skærme de havde var syntes jeg pana VT20 var bedst. syntes godt man kan se den har et lidt bedre billede end G20, som jeg selv har...
Af Supergris
#123614
Var også lige i Expert og så LG 60 PK550. Skærmen ser helt grå og livløs ud i forretningen. Når den er hjemme i stuen er det, netop som beskrevet, som et hélt andet tv...
Af Steen Bay
#123618
lennon skrev:At du ikke ved præcist hvad du skal kigge efter. Og derfor går du i den såkaldte "butiksfælde" hvor pangfarverne og LCD´ens sterile skarphed får plasmaen til at se lidt flad og kedeligt ud.
Det er vel at vende tingene lidt på hovedet at kritisere LCD-TV for at have en "steril skarphed" når det vel snarere er plasma TV som har en lidt 'blød' eller lettere diffus gengivelse af kildematerialet. Mener at en af de ting som VT20 roses for er at det har et skarpere billede end normalt på plasma TV, og de nye OLED TV som er på vej vil have et endnu skarpere billede end LCD (som beskrevet i testen af EL9000).
Af THM
#123625
hvis plasma har en diffus gengivelse af kildematerialet er det lidt underligt at netop plasma skærme ofte roses for den mest præcise gengivelse af kildematerialet...
Af lennon
#123627
Steen Bay har ret i at LCD teknologien præsenterer et mere skarpt billede. Problemet er,at det ofte virker lidt kunstigt(-sterilt?) ved levende billeder. Hvorimod det fungerer overlegent i forhold til plasma v stillbilleder, jpeg osv .
Af Steen Bay
#123629
THM skrev:hvis plasma har en diffus gengivelse af kildematerialet er det lidt underligt at netop plasma skærme ofte roses for den mest præcise gengivelse af kildematerialet...
Joe, det er vel egentlig lidt underlidt, da LCD med hensyn til skarpheden nok har en mere 'korrekt' gengivelse af kildematerialet end plasma, men det må jo så være et af de tilfælde hvor en subjektivt 'behagelig' gengivelse tillægges større vægt end en 'korrekt' gengivelse. Der var en ganske interessant tråd om emnet i panelteknologi :

http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... hp?t=17355
Af Otto J
#123642
Svaret på hvorfor plasma ser dårligt ud i butikkerne, kan findes her:

http://www.echalk.co.uk/amusements/Opti ... usions.htm

Kig under "color perception". Man ser ganske enkelt ikke dét man tror man ser, når man ser en masse tv ved siden af hinanden. Man bør kigge på tv'ene ét ad gangen, da det er sådan man skal bruge dem hjemme i stuen. Ellers bliver hjernen snydt af dét øjnene ser. Og det har intet at gøre med at lære hvad man skal kigge efter, det er et fysiologisk fænomen, som alle - inkl. jeg - rammes af.

Det er af samme årsag at man bør have en tilnærmelsesvist neutral farve bag sit tv, heldigvis dikterer moden i øjeblikket hvide vægge, hvilket er helt ok i den forbindelse.

Udover dette, så er der naturligvis det faktum at tv'ene i butikken sjældent er indstillet særligt godt, men det gælder for både plasma og LCD.

Mht. diskussionen om skarphed: LCD har af natur en anelse skarpere billede end plasma. Men i praksis er der yderst få tv hvor man kan slippe for én eller anden grad af kunstig signalbehandling der enten giver ekstra kunstig skarphed, sløring af skarpheden, eller begge dele på én gang. Det har egentlig ikke så meget at gøre med om det er LCD eller plasma, men der er i praksis en vis sammenhæng alligevel. Det skyldes ikke selve panel-teknologien, man kan sagtens få et blødt, behageligt og lækkert billede på et LCD-panel, hvis man bare dropper al den kunstige signalbehandling. Men i praksis er der en indirekte sammenhæng: Plasma-tv købes oftest af folk der ikke går så meget op i at få den sidste nye teknologi (det er jo LED), men af folk der gerne vil have et "naturligt" billede. Derfor er der i praksis mindre af den kunstige signalbehandling på plasma'erne, selv om der ikke er en direkte logisk sammenhæng mellem panel-teknologien og mængden af signalbehandling. Det er bare sådan det udspiller sig i praksis.

Derfor, mens det er meget populært at stille sig i enten plasma-lejren eller LCD-lejren, så er virkeligheden dén at 80% af billedkvaliteten slet ikke har noget at gøre med panel-teknologien. Omgivelserne, indstillingen af tv'et, signalbehandlingen og den grundlæggende _kvalitet_ af apparatet (herunder panelet), har mere at sige end om det er den ene eller den anden teknologi. Der er så nogle specifikke faktorer man ikke kan løbe fra, såsom dårligere synsvinkel på LCD, og mere billedstøj på et plasma (der er mange andre ting, det er bare eksempler). Men disse ting vil jeg nærmere kalde distraktioner fra den egentlige billedkvalitet, den grundlæggende billedkvalitet afhænger meget mindre af panel-teknologien end de fleste tror.