Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#118526
Hej,

Jeg er flyttet i ny lejlighed & stuen er ret stor.
Et 50-55" TV ville være perfekt her til.

Budget ~ 15.000 kr.

Hvad vil I anbefale?
Jeg bor på 7. sal i en lækker penthouse, men da hele stuen er glas med udsigt over byen er der ret lyst om dagen. Pt. har jeg et 40" Sony NX700 som skal være i soveværelset i stedet.

Jeg ser rigtig mange film på bluray & nyder PS3. :)
Af ajhals
#118531
Taget din lyse stue i betragtning og din lyst til at spille PS3, så ville jeg kigge i retningen af LCD, da du kan opleve at en plasmaskærm vil blive for mørk, og at du kan få problemer med retention og i værste fald Burn-In.

Med det budget du har, tror jeg du får svært ved at finde et med 3D, men jeg ved heller ikke hvor vigtigt det er. Du kunne prøve at kigge lidt i retningen af LG og Samsung, som jeg begge synes har nogle interessante modeller. Jeg har desværre ikke selv nogen erfaring med hvordan deres LCD modeller præsterer.
Af Mysen
#118534
Jeg tror netop, at du skal omkring Plasma topmodellerne fra Panasonic eller Samsung, ford de er så gode til at undgå reflektioner. PS50c7705 eller P50VT20e, der dog overstiger budgettet en smule.
Samsungs LED'er reflekterer en del mere lys, og jeg mener også det er tilfældet for LG

Et andet bud, der minder en del om dit nuværende tv, dog uden at være lige så designfokuseret er 55ex500. Den er med mat front og koster omkring 11000. Vil dog aldrig kunne præstere i aftentimerne som de 2 ovennævnte
Af ajhals
#118548
Som ejer af PS50C7705, så vil jeg fraråde dig dette. Det kan godt ske, at det reflekterer mindre end LCD modellerne, men det er også væsentligt mindre lysstærkt end LCD modellerne, specielt hvis du kalibrerer det efter Rasmus' guide. Desuden forudser jeg, at du kommer til at få problemer med retention. Jeg ser det selv på mit (fx bliver digital uret fra godmorgen danmark og tv2 newz stående efter blot 20-30 min, det forsvinder dog igen efter lidt anden brug, eller efter at have kørt ruller), og jeg spiller aldrig på det, så jeg tror det vil blive et ganske betragteligt problem hvis du spiller fx. en time eller mere i træk på det.

Jeg kan ikke udtale mig om VT20, da jeg ikke har set det, men mener det er endnu mindre lysstærkt end PSxxC7705, så ved jeg ikke, om dette kan opvejes af mindre refleksion. Mht. retention, så tror jeg ikke den er så slem som PSxxC7705, men jeg tror ikke du finder en plasmaskærm, hvor du intet ser, specielt ikke hvis du bruger den til at spille på.

Mit råd vil stadig være at kigge i retningen af LCD, og gerne en med en mat skærm (hvis der da stadig er nogen der laver disse). Jeg ved at B&O behandler glaspladen på deres skærme med en eller anden form for Antirefleksion, der vist efter sigende skulle være ganske effektiv, men så er vi jo også i en helt anden prisklasse. Ellers prøv evt. at kigge i retnigen af Phillips, mener også de er ganske gode på det område (men nu spekulerer jeg bare - ikke noget jeg ved med sikkerhed).
Af LeonardoBeg
#118571
Jeg overvejer faktisk rigtig meget et Sony NX model, men ville lige høre jeres mening om det skulle være Plasma, LED eller LCD! :)

Jeg kan få 20% rabat hos Fleggaard & Expert.
Af Shooter DK
#118573
året bedste skærm dvs. panasonic VT20 koster 15500 kr. køb den nu når dit budget ca. er til det dog lige 500kr. mere.
Af Mysen
#118576
Retention er et plasma fænomen, men LCD har altså andre problemer. Om de vil irritere dig ajhals i samme grad som retention på c7705, det ved jeg ikke. I den tunge prisklasse af LCD-tv er det næsten altid med glasfront. Desuden måler Rasmus 110 cd/m2 på PS50c7705, hvilket er en temmelig fint lysstyrke, og billedkvaliteten fås til gengæld ikke bedre til samme pris. Philips laver lidt ukorrekte billeder, men hvis man kan leve med det, er det fint design og med mat skærm på de fleste. Til gengæld bliver det dyrt i de store modeller.

NX serien er en designserie og så skal man være opmærksom på, at det betaler man altså for. Desuden er fælles for de fleste designfjernsyn, at de er med glasfront, og det gælder også denne serie. Desuden er det noget dyrere og kommer til at sprænge budgettet, hvis du skal op i 50"+.

Hvis du er meget glad for dit nx700 kan du få samme tv i 46" til 11000.
Det er samme pris som den lidt mindre pæne 55" ex500. Du kan også få et 60" ex700 med led backlight. Den er tyndere end ex500, men ikke helt så smuk som NX700. 60ex700 koster 17000.
Af ajhals
#118578
Jeg giver Mysen helt ret i, at LCD skærmene har andre problemer, specielt ift. spil. Her bør du nok tjekke lidt omkring hvad andre har rapporteret mht. input lag.

Den perfekte skærm findes formegentlig ikke til det brug du har, så det handler vel alt andet lige om, at finde det bedste kompromis. Hvis du vælger PSxxC7705, så vil jeg i hvert fald anbefale dig at køre en "break-in dvd" i adskillelige timer inden du begynder at spille på den. Og så desuden spille lidt med omtanke (ikke i flere timer i træk), og så kan det være en idé at køre TV'ets indbyggede ruller efter at du har spillet, for at "udvaske" evt. retention.
Af Jackinvestor
#118591
Hvis du ser mange blue ray film og dit budget er 15.000 kr. så vil jeg også råde dig til at købe panasonic VT20 50".

Her får du den bedste billedkvalitet på markedet i både 2D og 3D.

Jeg går ud fra du arbejder så derfor ser du flest film om aftenen/eftermiddagen og her er plasmaskærme perfekte. Også om dagen vil panasonic'en kunne bruges, men her er et lcd måske at foretrække.

Jeg ville ikke råde dig til at købe den samsung plasma skærm som flere har foreslået, fordi hvis du kan købe VT20 inden for dit budget så får du på alle punkter en bedre skærm. Nogle siger samsungen er flottere men her synes jeg VT20 eren er flot nok og ser ret eksklusiv ud. Billedkvalitet er det der i sidste ende er det vigtigste.

Jeg har selv et VT20 og det også derfor jeg anbefaler det så varmt.
Af djondjoe
#118623
Personligt ser jeg også TV om sommeren, så jeg har besluttet at gøre det forfærdelige at gå fra Pioneer plasma til Samsung 55c6005 LED, da jeg er så evigt træt af ikke at kunne se TV, når der er sol, samt at have den evige frygt for at ens retention aldrig forsvinder. Og jeg havde en del, der aldrig forsvandt oppe i venstre hjørne, så hver gang der var blå himmel i en film, kunne jeg se en masse grums deroppe.
Så jeg prøver The Forbidden Path nu og går væk fra de rettroendes plasma-valg :p
Af Mysen
#118624
djondjoe skrev:Personligt ser jeg også TV om sommeren, så jeg har besluttet at gøre det forfærdelige at gå fra Pioneer plasma til Samsung 55c6005 LED, da jeg er så evigt træt af ikke at kunne se TV, når der er sol, samt at have den evige frygt for at ens retention aldrig forsvinder. Og jeg havde en del, der aldrig forsvandt oppe i venstre hjørne, så hver gang der var blå himmel i en film, kunne jeg se en masse grums deroppe.
Så jeg prøver The Forbidden Path nu og går væk fra de rettroendes plasma-valg :p
Hvis du gør det, så bliver jeg nødt til at fraråde dig c6005. Den reflekterer mindst ligeså meget lys som din Pioneer, og jeg synes i stedet du skiulle lede efter et LCD tv med mat front.
Af djondjoe
#118630
Der er bare kun Sony EX500 og kan ikke acceptere Sony's menu-sløvhed i 2010 modellerne.

Har desuden mulighed for at trække for, hvilket hjælper på reflektionerne, men det hjælper ikke på plasmas manglende lysstyrke, da der stadig er for lyst i rummet til at jeg kan se noget på skærmen.
Af Steen Bay
#118642
djondjoe skrev:Der er bare kun Sony EX500 og kan ikke acceptere Sony's menu-sløvhed i 2010 modellerne.

Har desuden mulighed for at trække for, hvilket hjælper på reflektionerne, men det hjælper ikke på plasmas manglende lysstyrke, da der stadig er for lyst i rummet til at jeg kan se noget på skærmen.
Et alternativ til C6005 med mat panel kunne være LG LE530N/LE550N som fås i 55", eller LG LD550N som fås i 52" og 60". Og ja, de direkte reflektioner/spejlinger i en blank skærm er én ting, men problemet på mange plasma TV er nok så meget kombinationen af en relativt lav lysstyrke, og så tendensen til at billedet/sortniveauet 'udvaskes' af udefra kommende lys (i højere grad end på LCD).
Af Senic
#118648
djondjoe skrev:Der er bare kun Sony EX500 og kan ikke acceptere Sony's menu-sløvhed i 2010 modellerne.

Har desuden mulighed for at trække for, hvilket hjælper på reflektionerne, men det hjælper ikke på plasmas manglende lysstyrke, da der stadig er for lyst i rummet til at jeg kan se noget på skærmen.
Nu skal det lige bemærkes at V20 / VT20 har forbedret lysstyrken i dagslys markant... Det er ved at være lidt af en skrøne den med at man ikke skulle kunne se tv i sollys... Selvf. er det ikke optimalt - men det er det jo heller ikke for nogen skærm LCD eller Plasma.