Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af X-Static
#9820
Hej

Jeg har lige købt en Samsung SyncMaster 940BF og sat den til her til aften. Synes det er en lækker skærm.

Jeg har dog et problem, som jeg undrer mig over: Når computeren slukker for monitoren (power save mode efter et stykke tid med pauseskærm), og jeg efterfølgende flytter på musen for at få billedet frem igen, er det helt i skoven.

Den bedste måde at beskrive det på er, hvis I forestiller jer nogle af de farvestrålende og flimrende loadskærme ved den gamle Commodore 64 med båndstation.

Det ligner med andre ord en digital "fejl". Skærmen er tilsluttet med DVI (jeg har ikke brugt DVI før på min computer, men mit grafikkort har hele tiden understøttet det.)

Hvis jeg slukker for skærmen på selve powerknappen og tænder igen, bliver billedet normalt. Nogen der har et bud på, hvad det kan skyldes?

Mit grafikkort er et Nvidia GeForce TI4200 med de seneste drivere fra Nvidia (ForceWare 91.47)

Jeg vil blive meget glad for alle gode forslag :)
Af SLL
#9826
Det lyder noget mystisk. Er det gfxkortet eller skærmen der er problemet. Hvis du har mulighed for, at prøve skærmen på en anden computer (i power save mode), så kan du hurtig få afgjort det. Måske skærmen elektronik ikke er så glad for at tænde via et styre signal fra computeren? O-O

Jeg benytter selv en Dell 2007FP med et Geforce 7800GS grafikkort. Jeg benytter og (power save), dog uden problemer sammen med dell skærmen.

Mvh. SLL
Af X-Static
#9831
Ja jeg synes selv, det er ret underligt. Jeg tager en bærbar med hjem fra arbejdet i aften, der også har DVI udgang, og så tester jeg på den også.

(Jeg bør nok også lige prøve, om der er nogen problemer, hvis jeg benytter det almindelige D-Sub stik...)

Hvis nogen andre har troubleshooting-forslag modtages de med stor glæde :)