Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#108516
Hej,

Jeg skal skifte mit gamle fjernsyn ud, jeg er lige flyttet så det er også en god lejlighed til at få noget nyt elektronik indenfor døren. I mit nye hus er der fibernet uden mulighed for kabel-tv og ellers stueantenne.
Jeg vil gerne væk fra at have en boks stående ved siden af fjersynet og dermed også flere fjernbetjeninger liggende hvor man styrer noget fra den ene og noget fra den anden.

Jeg har læst en del af de guider herinde og læst en del på forum, men da jeg ikke beskæftiger sig med indkøb af ny skærm dagligt, har jeg efterhånden mistet overblikket.
Her håber jeg på jeres hjælp og erfaring.

Jeg har forestillet mig følgende:
Panasonic G20, pga omtalerne her på sites men mest pga den funktion med at kunne optage, sætte på pause og starte forfra via USB HDD som gør min gamle HDD-optager overflødig. (perfekt, én fjernbetjening mindre)
For at slippe for en TV-bokser forestiller jeg mig at beholder mit boxer abonnement og sætte et modul i TV.
Jeg havde håbet at man kunne se DVD fra computerens drev over netværk, men det kan man desværre ikke.
Jeg har ikke et behov for mange sports HD-kanaler eller stor udvidet Viasat pakke, det er der desværre ikke tid til i mit liv for øjeblikket. prislejet for G20 50" passer mig fint. Jeg har fravalgt fibernet pga det kræver en boks ved siden af TV samt prisen.

Jeg har følgende spørgsmål:
Er det helt hul at prøve at kæmpe imod digi-tunere og mange fjernbetjeninger, må man bare indstille sig på at sådan er det i 2010?
Vil man kunne købe en panasonic DVD som kan styres af fjernsynets fjernbetjening?
Vil en 50" være for stort til Boxers signal, det er vel stadig et mellem-kvalitetssignal man får fra boxer, eller?
Burde jeg i stedet købe en digi-tuner som havde ovenstående muligheder for at pause og starte forfra på TV og så se efter et andet TV?

Jeg ved det er mange spørgsmål som ikke bare kan besvares med ja eller nej. Jeg har været i fona og expert, begge gange fik jeg fat i en 22-årig salgsgut som havde ét bestemt fjernsyn som favorit og kunne ikke forstå at jeg ikke brugte fibernet da det var meget "federe", jeg håber at kunne få nogle mere kvalificerede svar/inspiration herinde.
Af Soren_J
#108647
Næ!
51 har læst men ingen har svaret.
Er det for dumme spørgsmål eller for mærkeligt formuleret?
Af Nick_S
#108649
Hvorvidt du kan bruge et 50" til boxer signalet kommer meget an på tolerance og sidde afstand.
Generelt vil jeg mene at 3m og opefter vil være fornuftigt.

Ja du kan godt få en Panasonic dvd afspiller der kan styres af TV'ets fjernbetjening. Dog giver det ingen mening at bruge penge på en 50" skærm og en dvd afspiller, i det tilfælde bør man virkelig købe en Bluray afspiller istedet.

Hvis du ikke gider fiberboksen er den jo ikke meget længere end det? Det er jo 100% dit valg. Hvis Boxer har et, for dig, tilfredsstillende udvalg og du samtidig har fjernbetjenings/boks-skræk, er det jo det perfekte match.

Generelt kan jeg også kun sige god for G20 modellen. Et super tv hvor du virkelig får noget for dine penge!
Alt i alt lader det til at G20 opfylder alle dine krav.

Mvh

21-årig salgsgut fra Expert ;)
Af Lars K
#108650
Jeg forstår ikke helt dine bekymringer mht. til eksterne bokse osv.

Fordelen ved et G20 og alle andre moderne fladskærme i dag med DVB-C/T er jo netop at du slipper for en ekstern boks ved f.eks Boxer og med G20 får du, som du selv siger, muligheden for at optage på USB.

En Panasonic DVD eller blu-ray vil kunne fungere med fjernbetjeningen fra et G20.
Af Steen Bay
#108652
Soren_J skrev:Næ!
51 har læst men ingen har svaret.
Er det for dumme spørgsmål eller for mærkeligt formuleret?
Næe, men måske lidt mange spørgsmål på én gang! 8) Fjernbetjeningen til G20 ser ud til at kunne betjene DVD/VCR (se testen), så din løsning med modul/boxer-kort og én fjernbetjening burde nok kunne fungere, og hvorvidt 50" er for stort til almindelige SD-signaler, det afhænger vel lidt af hvor tæt du sidder på.
Af Soren_J
#108819
Ja, denne gang var det så mig der var noget sløv i besvarelsen. Jeg havde et malerprojekt der tog overhånd.
Nick_S skrev: Mvh

21-årig salgsgut fra Expert ;)
Fedt skrevet !

Min skræk for flere fjenbetjeninger og boks stammer fra mine erfaringer, måske med forkert/dårligt udstyr. Derfor er jeg op på mærkerne for at få en ordentlig brugbar løsning denne gang.

Mine erfaringer er en gammel LG skærm og HDD optager. Mit fjernsyn har ikke digital tuner så jeg måtte købe en boks inden der blev skiftet net og dermed fik jeg boxer også.
Jeg havde tre fjernbetjeninger liggende foran mig. Den der hører til fjernsynet, som efter min mening burde være den man brugte mest bliver kun brugt til at tænde og slukke fjernsynet, ja og så lige skifte mellem HDMI og AV når jeg skal se fra HDD, samt justere lyden for der skal bruges hver sin ende af volumenskalaen for at se hhv TV og DVD.
Jeg bruger så min billige, grimme plastik fjernbetjening fra boksen til at skifte kanal, justere volumen og EPG.
Det er ovenstående sammenblanding af fjernbetjeninger og ekstra bokse som jeg ikke er interesseret i og grunden til at jeg skriver herinde. For at få input og alternative/bedre løsninger end det jeg overvejer nu.
Nick_S skrev: Hvis du ikke gider fiberboksen er den jo ikke meget længere end det?
Det er egentlig mere prisen på fiber kontra mit fjernsynsbehov jeg ikke gider.
Nick_S skrev: Dog giver det ingen mening at bruge penge på en 50" skærm og en dvd afspiller, i det tilfælde bør man virkelig købe en Bluray afspiller istedet.
Det har du ret i.

Jeg har en ret stor stue, derfor vil jeg gerne op i 50" da jeg kommer til at sidde 3,5-4 meter fra skærmen, så jeg tolker jeres svar som at det ikke vil være den helt store skandale at køre SD signal igennem.