Så kom der endeligt noget info, og det lyder rigtigt lækkert!
TV 2 sikrer VM-fodbold i HD-kvalitet
TV 2 skaber ny frekvens til distribution af VM-kampe i HD-kvalitet – aftaler med distributører er på vej.
Når VM i fodbold sendes på dansk tv, er TV 2 den kanal, som viser flest kampe. Og nu har TV 2 sikret, at disse kampe også kan ses i HD-kvalitet på mange danske tv-skærme.
TV 2 sørger nemlig for, at de VM-fodboldkampe, som sendes direkte på TV 2, også vises på en ekstra HD-frekvens, hvor danskerne kan få de mange VM-kampe i den særlige HD-kvalitet.
- Under VM i fodbold i 2006 var det også muligt at se VM-kampe i HD-kvalitet, og det var her, at mange danskere fik øjnene op for, at topfodbold, der er superprofessionelt produceret i HD-kvalitet, er en ekstraordinær og flot oplevelse. Vi glæder os til at dele den oplevelse med endnu flere seere, når en VM-slutrunde med dansk deltagelse udsendes i HD-kvalitet. Det her er Danmarks Største Fællesskab - i endnu bedre kvalitet, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.
Forhandler med distributører
For at sikre så mange danskere som muligt adgang til TV 2s VM-kampe i HD er TV 2 i gang med at forhandle distributionsaftaler på plads med, bl.a. YouSee, Stofa, Canal Digital og Smile Content.
For at danske husstande kan se VM-fodbold i HD, kræver det, at teknikken er plads. Det enkelte fjernsyn skal være HD-ready, og derudover skal man have HD-signalet bragt frem til sit fjernsyn.
- Tv-distributørerne har vist meget stor interesse for at kunne vise TV 2s VM-kampe i HD-kvalitet, og jeg forventer, at vi snart kan have de første aftaler på plads med tv-distributører, siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2|KanalSalg.
VM-slutrunden i Sydafrika spilles i perioden 11. juni – 11. juli.
For at kunne logge ind skal du være tilmeldt. Det tager kun få sekunder at tilmelde sig, og giver dig langt flere muligheder på boardet. Som tilmeldt bruger kan du desuden få tildelt udvidede tilladelser af en boardadministrator. Før du tilmelder dig bedes du sikre dig at du er bekendt med vore vilkår for anvendelse og relaterede politikker. Læs også reglerne for de forskellige fora når du besøger dem.