Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#87400
Hejsa

Eftersom nyheden om Sony TV'ene efterhånden er forsvundet fra forsiden, og der er over 50 kommentarer i nyhedskommentar-tråden, har jeg tilladt mig at oprette en tråd.


Er der nogen, der ved, om de nye Sony TV kommer til at have en analog stereo out udgang?
LG droppede det fx på SL8000/SL9000, hvilket er ufatteligt irriterende.

Sony's Z5500 havde analog stereo ud, selvom det dog ikke var angivet i specifikationerne.
Er det muligt at finde noget, der angiver, hvorvidt TV'ene vil have analog stereo ud? Enten deciderede specifikationer eller billeder af in/outputs? Eller måske et sted/forum, hvor der er svar på spørgsmålet...


Hvis ikke det er muligt, så må jeg måske kontakte Sony Danmark og høre, om de vil undersøge det.
Mine forældre er lidt vilde med LG SL9000, selvom de har været opmærksomme på de negative elementer nævnt her på anmeldelsen. Det har dog også det irriterende problem med at trække lyd over i et analogt stereo-anlæg, hvilket måske kan være med til, at de vil overveje at vente på Sony's HX700 eller NX800 i februar/marts.

Mvh. Martin
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#87453
Jeg har ikke fået fat i flere specifikationer end dem der er angivet i skemaet i artiklen. Jeg tror ikke Sonys kundesupport kan hjælpe med spørgsmålet endnu, da de nye modeller stadig ikke er på markedet.

Jeg skal prøve at forhøre mig når jeg snakker med Sony. Ellers må vi vente til jeg modtager Tv'et. Jeg håber på, at de første modeller fra Sony lander her i februar til test.
Af Serupkri
#87469
Pixmania har af en eller anden grund allerede tekniske specifikationer på fx HX700 på deres hjemmeside, selvom disse ikke fremgår af Sony's egen hjemmeside endnu.

http://www.pixmania.com/dk/dk/4658091/a ... hx700.html

Heraf fremgår det at der skulle være RCA, Digital og Hovedtelefons udgang. Og RCA er da analog udgang, ikke?

Specifikationerne siger desværre også at HX700 skulle være 10 cm. tykt, og så ryger det ligesom ud af kampen igen. Øv!
Af mhca
#87502
De kunne ikke svare i Sony butikken, som Rasmus havde forudsagt.


Hvis de specifikationer hos Pixmania stemmer (som i øvrigt stemmer nogenlunde med min viden om HX700), så er det godt nok øv med dybden. Lyder ekstremt, at TV'et skulle være 10 cm dybt.
Hvis det virkeligt er sandt, så håber jeg, at der er væsentlig forskel på det og NX800, der lægger vægt på design.
10 cm er en klods sammenlignet med de nye TV med edge-LED. Ved godt at HX700 ikke er LED-baseret, men det burde stadig kunne gøres tyndere.
Af mhca
#87679
Sony Center i Hørsholm kunne ikke forleden på stående fod svare på, hvorvidt de nye Sony TV ville have analog stereo ud, men de kunne ikke forestille sig andet.

De har nu givet svar tilbage, og de siger at ALLE de nuværende kendte 2010 modeller vil være med analog stereo udgang. Så det er dejligt for de af os, der vil have behov for dette. :-)

Nu må vi bare vente spændt på nærmere specifikationer (fx tykkelse) og så tests fra diverse sites, helst herfra :-)