Så lad mig forsøge at argumentere for den modsatte side af debatten
Hvis man i en forretning indenfor det sidste års tid har spurgt til, om den er fremtidssikret eller lignende, synes jeg man er direkte kvalificeret til at få den fx byttet. Eftersom man indenfor et år burde have vist, at det alm. signal forsvandt.
Når hr. og fru Danmark spørger en Fona, Hifiklubben, eller anden elektronikmand omkring hjælp, forventer jeg også de gør en opmærksom på de mest kritiske ting.
Eks. at ens produkt holder mindre end de 5-10 år folk normalt beholder fx et TV.
Det har været meget svært og rodet at forstå hvad, der blev et problem, hvornår det blev et problem og hvordan man kunne undgå det.
Selv jeg, der har søgt meget omkring information og selv synes jeg er lidt bedre til at forstå tekniske ting end den almene borger, har ikke haft det let.
Vi snakker jo ikke om, at forretningerne skal stå til ansvar for dette FØR det blev besluttet, at signalet forsvandt delvis i 2009 og helt i 2012.
Men efter dette blev kendt, så har de et ansvar. Ligesom jeg som pædagog har et ansvar for at fortælle forældre, hvis jeg ser noget galt med deres barn, også selvom de ikke selv har spurgt! Det er min ekspertise, det er dét jeg kan bidrage med til andre.
Ja, butikken sælger et produkt og skal tjene penge. Men ikke for enhver pris! De kunne lige så godt have tjent de penge på et andet TV, der VAR fremtidssikret, eller sige sandheden og lade forbrugeren bestemme.
Jeg synes ikke man kan sammenligne med fx computere. Folk der køber en computer for at spille, vil være klar over den holder ca i 2-5 år og så skal opgraderes.
Men vidste folk, at fx Vista ville gå i sort om et år, ikke blive produceret mere og understøttet, fordi Windows 7 var fremtiden, så ville jeg også forvente butikken fortalte mig det. Der duer produktet ikke mere.
Men en computer kan jo stadig spille spil 2-5 år frem, også 10 år ude i fremtiden. Bare ikke nye spil.
TVet her kan ikke se de kanaler, det er købt for, da det er dem der bliver ændret.
Derfor er det ikke en valid sammenligning, i mine øjne.
Det samme gælder biler. Hvis jeg køber en benzinbil, forventer jeg sælgeren fortæller mig at man om seks måneder ikke mere kan købe benzin nogle steder, hvis det er bestemt.