Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dezron
#7703
Hejsa.

Jeg har brug for lidt hjælp, for jeg er kommet ud for lidt af en, bogstavelig, hovedpine.

Jeg har fået min 24" Dell widescreen skærm, og ved udpakning tænkte jeg: "Den er da ikke SÃ… stor igen". Fyrede op under maskinen og tænkte: "Ok, den er stor".

Den har en enkelt pixelfejl, nederst i bunden, langt nok nede til at blive dækket af Windows Taskbar og den er konstant blå. Jeg vil tro den er under en cm fra kanten af skærmen.

Det er også det eneste jeg har at udsætte på skærmen, da den ellers fremtræder fantastisk på alle andre måder.... MEN:

Siden jeg er begyndt at bruge den, har jeg fået dunrende hovedpine. Det er seriøst startet lige siden dag 1 hvor jeg har haft skærmen. Alene i den tid jeg har skrevet den her tråd, er hovedpinen startet igen (og vi snakker 5-10 minutter). Normalt kan jeg tilbringe 4-6 timer foran en skærm, uden nogen form for gener. Jeg arbejder oveni det foran en skærm i ca. 8 timer om dagen, men min nye Dell her kan jeg ikke sidde foran i 10 minutter? Jeg har haft det tidligere hvor jeg legede med opdateringsfrekvenser, og et skift (på CRT) fra 72Hz til 85Hz ændrede alt fra hovedpine til ingen gener. Men det kan jeg jo ikke på den her tingest.

Har nogen af genierne herinde nogle gode råd til hvad **** jeg kan gøre ved det? Alternativt bliver jeg nødt til at sende den tilbage og det ville jeg være ked af....

Jeg kører seføli 1920*1200@60Hz, hvis det hjælper lidt på input.

*Rettet* Jeg glemte at skrive, at jeg i EverQuest2 kan se at skærmen lissom flimrer, indtil jeg disabler en eller anden form for shaders. Jeg kan ikke se det i f.eks. BF2. Og jeg har den flimren mistænkt for at være min ballade.
Af Wired
#7706
Jeg har samme skærm og den fremstår også voldsomt skarp (det er jo også meningen!). Den samme følelse havde jeg med en 2005FPW som jeg havde før, og den vænnede mine øjne sig til det efter nogle dage.

Jeg skal dog personligt have sat noget ordentligt lys op ved mit computerbord, da jeg tror at det kun gør problemet værre hvis du sidder i et underbelyst rum/hjørne.
Af Berre
#7710
Virker den meget lys?
Jeg fik også lidt hovedpine da jeg fik min LG L2000c. Jeg løste det ved at skrue ned for brightness.
Af Winnick
#7715
Jeg har hørt om at der er nogen der bliver svimmel eller får hovedpine af at sidde ved LCD skærme, jeg ved ikke om det kan være det...

de skærme du har siddet ved i timevis er vel alm CRT skærme? både på arbejde og privat?
Af Dezron
#7726
Den virker meget lys hele tiden ja, og måske er belysningen her i rummet ikke god nok, det kunne være problemet.

Jeg har kun LCD skærme, både på arbejdet og privat, inden den her, så det er ikke det som er balladen.

Problemet er bare at jeg kun har 4-5 dage endnu inden min 14 dages returperiode udløber, så hvordan faen for jeg testet at det ikke er min skærm der laver numre med mig, i forhold til at jeg skal vænne mig til den?

Jeg prøver at skrue ned for brightness i første omgang, så ser vi. Foreløbig tak for input.
Af Jonah
#7744
jeg havde samme problem med min lcd skærm i den første uges tid.. MEGET lys i forhold til min gamle CRT skærm. Men som andre nævner, så hjælper det med lidt mere lys i rummet og så at skrue lidt ned for brightness.. Efter et par uger så er man vænnet helt til det. Og hvis du så ser på en alm crt skærm efter det, så kan du ikke fatte hvordan du kunne leve med det før ;)

Anyway, med hensyn til den døde pixel: Jeg er lige for 2 min siden stødt på det her program: Dead Pixel Fixer

Jeg har ikke prøvet det, har ingen døde pixels på min skærm, men sig endelig til om det virker..
Af StanTheCaddy
#7747
Trist at høre med din hovedpine.
Men som det allerede er blevet sagt så er for høj lysstyrke nok den mest sandsynlige årsag.
Når du kører i skærmens naturlige opløsning er det jo heller ikke fordi du anstrenger dine øjne ved at læse en utydelig og gnidret tekst.

Som regel er en af fordelene ved lcd skærme netop at de ikke giver hovedpine som almindelige crt skræme har det med at gøre.
Punkterne på en lcd opdateres kun når de ændres og ikke hele tiden som på lcd, derfor burde det heller ikke at have indflydelse på billedet om skærmen får et 60 eller 75Hz signal fra computeren.

Det kan du jo selvfølgelig ikke bruge til noget, hvis du oplever noget andet i praksis.

Men hvis du ikke kan vende dig til skærmen synes jeg det ville være synd at sende den tilbage til Dell, hvis det er en du har fået igennem fælleskøbet.
Jeg tror det ville være meget nemt at finde en person der ville bliver meget glad for at købe skærmen af dig til en pris så du ikke vil miste nogen penge.
Jeg vil ihvertfald selv gerne lægge billet ind på den konto :)

Men jeg vil da håbe for dig at du kommer til at kunne bruge skærmen uden hovedpine.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7759
Typisk er der skruet godt og grundigt op for lysstyrken på fladskærme når de forlader fabrikken og det anbefales at man kun har lysstyrken på ca. 200 cd/m2 så hvis skærmen producerer 400 cd/m2 så er den nok stillet alt for højt.

Det anstrenger dog også øjnene hvis du ikke har noget andet lys i lokalet, hvilket du jo sikkert har når du kigger på fladskærme på arbejdet (få arbejdspladser henligger i totalt mørke :) ).
Af mik
#7770
Bare en tanke - er en enkelt pixelfejl nok at at få skærmen byttet hos Dell?

Jeg har selv planer om at købe samme skærm, så det er godt at høre om fuld tilfredshed på kvaliteten. Håber at hovedpinen er kommet under kontrol!

Et lille ekstra spørgsmål. Er skærmen til at flytte rundt på? Jeg tænker her på volumen, vægt og skrøbelighed. Min skal nemlig stå på spisebordet, og jeg får brug for at flytte lidt rundt når hytten er fyldt med gæster. jep, lille lejlighed ::l
Af Dezron
#7771
Bemærk, at der på LCD-skærme kan forekomme pixelfejl, enten i form af pixel, der forbliver sort eller konstant lysende pixel. Dell ombytter iht. aftalt serviceniveau skærme med pixelfejl i overensstemmelse med industristandarder, hvorfor op til 5 defekte pixels må accepteres. For mere information se:
Det er fra Dell's egen side.

Og nej, hovedpinen er ikke kommet på plads. Det har hjulpet gevaldigt at skrue ned for brightness, men jeg har stadig problemer med hovedpine indenfor meget kort tid at have sat mig ved skærmen.
Af mik
#7775
Det lyder jo ufedt med den hovedpine. Egentlig osse ufedt hvis man er uheldig at få en skærm med 5 defekte pixels, og ikke kunne få den byttet.

Hvordan med mobiliteten? Er den helt uhåndterlig?
Af Dezron
#7785
Altså, den virker rimeligt hårdfør og stabil når man rykker rundt på den, men den vejer vel 11 kilo, tror jeg der stod på kassen. Efter mit bedste gæt, bør du ikke have problemer med at flytte på den tit, bare det sker med sædvanlig omtanke.

Jeg husker min gamle 19" shortneck Nokia på 35kg, og ved siden af den er denne her jo en baby. Fod og alting gør jo at den fylder en del mere end det skærmareal du har men er den flytbar... Skærmen fylder jo klart mere i bredden end de CRT'er jeg nogensinde har brugt, og som sådan er den stor. Jeg har en kammerat som også har en og vi har begge 2 nogen relativt store skriveborde at stille den på.

Skærmens størrelse var min reaktion til at starte med: Den er sku da ikke stor. Det er først når man tænder for den, at man er klar over hvor stor den er. Flyttes kan den sagtens, men den er halvtung.

--------

Og så er jeg blevet enig med mig selv, efter at have testet en 2007WFP hos en anden kammerat. Jeg får altså hovedpine af lige præcis den her skærm, jeg havde ingen problemer med at tilbringe 1.5 time foran kammeratens. Faktiskt kunne jeg mærke mine øjne slappe af foran hans og det leder mig til konklusionen at 24" skærme enten ikke er bygget til mit hoved eller også er der et eller andet jeg ikke kan finde ud af at skrue på, der ville fikse problemet.

Vi bruger også Dell på arbejdet, alle skærmene kører uden problemer og er rare at sidde ved, men en dag fik jeg en anden plads og efter 45 minutter på den plads fik jeg stikkende, nasty hovedpine. Efter små 15 minutters pause var det gået væk, og jeg gik tilbage til arbejdet, for at hovedpinen kom igen efter 5 minutter. Jeg flyttede plads, fik en Dell skærm igen og pist væk var hovedpinen resten af dagen.

Skærmen dengang var en IBM, så det her er på ingen måde en hetz mod Dell, i tilfælde nogen havde fået den opfattelse. Jeg er åbenbart sart nok designet til at et eller anden kan påvirke mig i den grad og det må jeg så tage konklusionen af.

Ergo skal denne skærm skydes afsted.

------- HVIS NOGEN VIL KØBE SKÆRMEN -----------

Jeg er frisk på at sælge denne skærm til eventuelle interesserede.

Ting, som er rare at vide:

Jeg sælger den fordi jeg får hovedpine af den.
Den har 1 pixelfejl, som er så godt som ubetydelig.
Jeg har al original indpakning, kabler osv.
Skærmen kan erhverves for 6.236,25 kroner, det beløb jeg har betalt for den.
Salget skal ske kontant, og skærmen skal afhentes i Hillerød.
Dell kører selv tilbud på denne skærm for 7100 ca. lige nu på deres hjemmeside.
Denne option er kun åben 24 timer, da mine 14 dage er tæt på at være udløbet.

Jeg håber ikke jeg har glemt noget, og så skal jeg på jagt efter en ny skærm... Øv :(
Brugeravatar
Af Pengzi
#7919
bare en tanke, kunne din hovedpine skyldtes evt. støj fra skærmen?
Af SLL
#7926
Hejsa Dezron,

Hvordan er lyset i rummet hvor du sidder. Det er vigtigt, at lyset er i orden, ellers kan det hurtigt overbelaste dine øjne. Helt mørke siger sig selv, er meget skidt for dine øjne.

Hvis ikke du allerede har en del lys omkring skærmen, så skulle du få sat nogle lamper op ;)

Ellers snak med din læge/øjenlæge omkring problemet med hovedpine. Der kan være flere årsager.

SLL