Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sopper
#707
Hejsa

Lækkert site og forum :-)

Jeg er ude efter en fladskærm til brug på mit arbejde (dvs. ikke til spil). Jeg arbejder med at lave hjemmesider inkl. lidt grafik men ikke det store. Jeg laver også en del alm. kontorarbejde (word, excel etc.). Jeg har tit flere vinduer åbne på én gang men jeg tror ikke umiddelbart at jeg behøver en større skærm end 19 tommer (jeg har pt. en 17 tommers ikke-fladskærm).

Søgning på edbpriser og flatpanel har givet mig en idé om nogle gode fladskærme, men de er mest testet i relation til spilbrug. Men dem jeg pt. har kigget på er følgende:

Samsung 193P+
Samsung 930BF
NEC 1970NX

Kan I anbefale min én af disse tre eller en helt fjerde ud fra ovenstående behov?

På forhånd tak
Torben Heikel Vinther
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#715
Samsung 193p+ kan vi hvert fald godt anbefale og den er jo også testet her på siden. Jeg ved ikke om det er det du hentyder til mht. til spilbrug, men som kontorskærm fungerer den fint. Den gengiver hvid godt og den er skam behagelig at sidde foran.

Du har fundet tre lidt forskellige skærme baseret på forskellige paneler. Samsung 930BF er en rigtig spilskærm og selvom den sagtens kan anvendes til kontorbrug, så synes jeg umiddelbart de to andre virker som bedre bud.

Hvilken opløsning kører du på din nuværende 17 tommer skærm? Du skal jo være opmærksom på, at 17 og 19 tommer fladskærme har samme opløsning og det du så reelt får ud af en 19 tommer er det lidt større billede. Du får derimod ikke mere skrivebordsplads :)

Det panel som sidder i NEC 1970NX har folk tidligere været begejstret for, men det ser ud som om at begejstringen er druknet lidt i alle de nye produkter, som er kommet på markedet. Du kan læse en anmeldelse af den her:
http://www.xbitlabs.com/articles/other/ ... -3_14.html

Personligt sidder jeg på en 20 tommer og arbejder lige i øjeblikket fordi jeg har fået den til test. Det er rart med det ekstra skrivebord, men det som primært sætter min overskuelighed og produktivitet op er, at jeg har to skærme sat til, som forlænget skrivebord.
Men selvfølgelig, hvis du ikke skal bruge så meget plads til grafikbehandlingen og pengepungen måske ikke er til det, så er det selvfølgelig ikke så relevant.
Af Sopper
#718
Hej Rasmus

Tak for dit hurtige svar :-)
Rasmus Larsen skrev:Hvilken opløsning kører du på din nuværende 17 tommer skærm? Du skal jo være opmærksom på, at 17 og 19 tommer fladskærme har samme opløsning og det du så reelt får ud af en 19 tommer er det lidt større billede. Du får derimod ikke mere skrivebordsplads :)
Jeg sidder pt. og arbejder på en gammel Siemens MCM1704 17 tommer i en opløsning på 1024x768 pixels. Derfor regner jeg da også med at hvis jeg f.eks. køber Samsung 193P+, så vil jeg immervæk opleve et større skrivebord qua opløsningen på 1280x1024.

Men hvis du kan anbefale en skærm med 20 tommer eller mere, som egner sig til mine behov, så er jeg lutter øren, selvom det jo nok er en noget anden pris kan jeg tænke mig?

Venlig hilsen
Torben Heikel Vinther
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#719
Det var nu ikke for at presse dig :) Jeg skulle bare lige sikre mig, at du havde bidt mærke i det med 17 og 19 tommer fladskærme. For hvis du kørte 1280x1024 på din nuværende og så regnede med mere plads på den kommende 19 tommer, ville det jo være lidt ærgerligt, hvis det ikke var tilfældet =)

Men ud fra dit sidste indlæg, så tror jeg en 193p+ vil være en stor forbedring bare opløsningsmæssigt.

Jo hvis vi begynder at bevæge os op mod 20 tommer skærme, så snakker vi op mod 5000 kroner og det er selvfølgelig også en del penge.
Af Sopper
#721
I vores IT-afdeling har de en eller anden aftale om at købe specielle modeller ind. En af dem er en 20 tommer fladskærm fra Philips (Philips 200W6CS). Kender du den og ville den opfylde mine behov eller er jeg bedre tjent med Samsung 193P+ trods de 19 tommer?

I forhold til 19 tommer-skærme, så kan min IT-afdeling tilbyde en HP L1940. Hvordan er den i forhold til 193P+?

Venlig hilsen
Torben Heikel Vinther
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#722
Philips 200W6CS kunne sagtens være et godt bud. Den er baseret på det samme panel, som sidder i den populære Dell 2005FPW, men skulle efter sigende ikke lide af de samme problemer med baggrundsbelysningen, som der har været på Dells skærme.

Altså du vil jo få et større skrivebord, men da de er widescreen er det primært i bredden, så du f.eks. kan have flere vinduer ved siden af hinanden.

Jeg har desværre ikke personlig erfaring med HP L1940, men det er da heller ikke et dårlig bud til kontorbrug og lidt grafisk brug. Den er derimod ret langsom og det kan godt komme til udtryk ved at f.eks. musen kan trække lidt spor.
Ved valg mellem HP modellen og Samsung modellen synes jeg klart Samsung modellen er mest attraktiv, både rent teknisk, designmæssigt og pga. den pixelfejl garanti, som der er på 193p+ modellen, som dækker alle lysende pixels.
Af Sopper
#724
Hmmm, det gør det jo ikke lettere at træffe et valg, når jeg nu har flere gode løsninger at vælge imellem :-)

Jeg vil dog alligevel udvide lidt mere ved at spørge, hvad du/I ville vælge hvis jeg nu bringer Samsung 204Ts ind i "spillet"? Den er også en 20,1 tommer men med 1600x1200 pixels og S-PVA-panel (Philips 200W6CS har 1680 x 1050 pixels og S-IPS-panel).

Og bortset fra en mindre størrelse, ville Samsung 193P+ så stadig være det bedste valg i min situation, fremfor de to 20,1 tommers?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#726
Det er lidt svært at svare konkret på. Samsung 193p+ er hvert fald et rigtig godt bud, hvis du også samtidig vil have en skærm der kan klare de allerfleste opgaver og have et rigtig pænt design.

Om du nogensinde vil få brug for det større skrivebord er sikkert lettest at afgøre, hvis du har mulighed for at sidde foran en 20 tommer i lidt tid.

Hvad angår Samsung 204Ts, så kommer der snart en test her på siden. Jeg sidder allerede med den foran mig og det var egentlig meningen, at jeg ville have lavet det meste af den i dag, men så kom der lidt forskellige ting i vejen for det.

Personligt ville jeg vælge 193p+ (nu hvor vi tager udgangspunkt i de tre skærme du kigger på) til mange af de opgaver jeg laver nu. Til andre opgaver, som jeg ind i mellem sidder med, synes jeg dog sagtens en 20 tommer med opløsningen 1600x1200 kommer til sin ret.
Widescreen finder jeg mest fornøjelse i ved filmbrug og spilbrug.

Det er min uforpligtende holdning til den, men nu hvor du spurgte til den, så holder jeg mig da ikke tilbage ;)
Af Sopper
#2862
Det endte desværre med at jeg fik en HP1940 på arbejdet, selvom jeg hellere ville have haft en Samsung 193P+. Men sådan er det nogen gang når firmaer indgår eksklusivaftaler på IT-området!

Nå men nu skal jeg formentllig til at anskaffe mig en fladskærm her hjemme i privaten. Behovene er stort set de samme, dvs. internet, kontorprogrammer, billed- og videoredigering, flere vinduer åbne samtidig etc. Det er med andre ord ikke en spilskærm jeg er ude efter.

Ud fra ovenstående er det så stadig Samsung 193P+, som I vil anbefale, eller er der kommet andre interessante bud på markedet?
Af Angel
#2869
Kan se at du er lidt i tvivl, om det skal være en fladskærm med eller uden widescreen formatet. Her kan jeg kun tilslutte mig til Rasmus, at widescreen er mest til fornøjelsen ved film- og spilbrug.

Jeg har også prøvet at sidde med en widescreen 24" crt skærm 1920x1200 i 4 år, men gik over til en alm størrelse tft 21.3" 1600x1200, og synes den er rareste at sidde foran, når der skal arbejdes med web og grafik.

Dog kan det være rart ved widescreen, når man eksempelvis kan sidde med 2 dokumenter åbent i word ved siden af hinanden ;)

Jeg anbefalede også Samsung 193p+ til min lillebror og han sidder med den i dag. Jeg synes personligt, at det er en lækker skærm, og egner sig bestemt til billedredigering til web.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#2873
Til prisen er 193P+ stadig et rigtig godt valg. Hvis man vil have lidt bedre ergonomi kan man se på 970P som stort set er identisk. Jeg er stadig meget tilfreds med min model.
Af Sopper
#2891
Hmmm, testen af 970P lyder godt nok spændende og jeg vil seriøst overveje den i stedet. Prisen er jo næsten den samme, og for mig vil det være en stor fordel at den kan vendes og drejes i en uendelighed.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#2892
Selvom 193P+ har pivot, så er det ikke helt smertefrit at benytte det, idet den jo støder på bordkanten når den drejes. Dette slipper du for med 970P.
Til gengæld er 970P lavet af ren plast, hvor 193P er lavet af plast med et lag aluminium udenpå. Om man så bryder sig om alu er op til den enkelte...